Hybrid kernekapital i fondsmæglerselskaber udstedt før den 1. juli 2010, der opfyldte kravene til hybrid kernekapital før den 1. juli 2010, men som ikke opfylder kravene til hybrid kernekapital efter den 1. juli 2010, kan frem til den 31. december 2040 sidestilles med hybrid kernekapital, der opfylder kravene i §§ 11-24, dog med følgende begrænsninger:
-
1) I perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2029 må sådan kapital højst udgøre 20 pct. af kernekapitalen reduceret med værdien af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.
-
2) I perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2039 må sådan kapital højst udgøre 10 pct. af kernekapitalen reduceret med værdien af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.
Stk. 2 Hybrid kernekapital omfattet af stk. 1, som kunne medregnes med op til 50 pct. af kernekapitalen inklusive hybrid kernekapital før den 1. juli 2010, sidestilles med hybrid kernekapital, der opfylder kravene i § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, frem til den 31. december 2040 med samme begrænsninger, som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3 Hybrid kernekapital omfattet af stk. 1, som kunne medregnes med op til 35 pct. af kernekapitalen inklusive hybrid kernekapital før den 1. juli 2010, sidestilles med hybrid kernekapital, der opfylder kravene i § 13, stk. 2, frem til den 31. december 2040 med samme begrænsninger, som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2.