Bekendtgørelse om Nemkontoordningen § 7

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om Nemkontoordningen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021

§ 7

Ved offentlig myndighed, som skal tilsluttes og anvende Nemkontosystemet til udbetalinger, forstås i denne sammenhæng:

  • 1) Myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven samt domstolene.

  • 2) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

  • 3) Efter vedkommende ministers bestemmelse institutioner, foreninger, fonde m.v.,

    • a) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

    • b) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

  • 4) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 2 Finansministeren kan efter drøftelse med Folketingets ledelse og rigsrevisor bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget omfattes af bekendtgørelsen.