Virksomhedens politikker, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, skal indeholde virksomhedens overordnede strategiske mål for de pågældende risikoområder, herunder identifikation og afgrænsning af de risici, virksomheden ønsker at påtage sig på de pågældende områder, og anvisninger på, hvorledes de strategiske mål opnås.
Stk. 2 Politikkerne skal, hvor det er relevant, omfatte:
-
1) Politik for forsikringsmæssige risici, jf. bilag 1.
-
2) Politik for markeds-, modparts- og kreditrisici (investeringsområdet), jf. bilag 2.
-
3) Politik for operationelle risici, jf. bilag 3.
-
4) It-sikkerhedspolitik, jf. bilag 4.
Stk. 3 Udover politikkerne nævnt i artikel 260, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) skal politikkerne i et gruppe 1-forsikringsselskab endvidere omfatte:
-
1) Politik for risikostyring, jf. bilag 6.
-
2) Politik for den interne kontrol, jf. artikel 258, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
-
3) Politik for den interne audit, jf. artikel 258, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
-
4) Politik for vurdering af egen risiko og solvens, jf. bilag 6.
-
5) Politik for kapitalstruktur.
-
6) Politik for fyldestgørende oplysninger i rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 283, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
-
7) Øvrige risikoområder som bestyrelsen skønner er af betydning for virksomheden.
Stk. 4 Et gruppe 2-forsikringsselskab skal foruden de i stk. 2 nævnte politikker endvidere udarbejde en politik for opgørelse af individuelt solvensbehov.
Stk. 5 Virksomhedens politikker skal være forsvarlige i forhold til virksomhedens indtjening og kapitalgrundlag for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselskaber eller basiskapital for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber.