Bekendtgørelse om godskørsel § 47

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om godskørsel er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023

Krav til Færdselsstyrelsens sagsbehandlingsfrister m.v.
§ 47

Færdselsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside fristen for behandling af godkendelse af kursusudbydere og kurser.

Stk. 2 Færdselsstyrelsen kan forlænge fristen efter stk. 1 én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger til det. Færdselsstyrelsen giver ansøger meddelelse om forlængelsen og varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen om forlængelsen skal være begrundet.