Bekendtgørelse om godskørsel § 45

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om godskørsel er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023

Ansøgning
§ 45

Ansøgning om godkendelse af kurser som nævnt i §§ 12 og 13 og udbydere heraf indsendes til Færdselsstyrelsen på et særligt skema, som findes på styrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indeholde en undervisningsplan for kurset og oplysning om, hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt.

Stk. 2 Færdselsstyrelsen godkender et kursus og udbyderen heraf, hvis kurset opfylder de indholdskrav, der er angivet i henholdsvis bilag 1 og 2, og hvis kurset og prøven skønnes at kunne udføres på betryggende måde.

Stk. 3 En godkendelse meddelt efter stk. 2 kan tilbagekaldes, hvis kursusudbyderen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkår for godkendelsen.