Bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2021 § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1115 af 24. juni 2022

§ 5

Er de indberettede feriemidler for et ansættelsesforhold eller en lønmodtager udtaget til kontrol efter § 3, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, udbetales kun de feriemidler, der ikke er udtaget til kontrol.

Stk. 2 Har fonden på tidspunktet for udbetaling modtaget dokumentation for, at der pågår behandling af indsigelser mod de indberettede tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller § 4, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, kan fonden kun udbetale den del af de tilgodehavende feriemidler, der er enighed om. Ved manglende oplysning om beløbets størrelse eller hvis fonden vurderer, at der er behov for manuel behandling, holdes hele betalingen vedrørende ansættelsesforholdet tilbage, indtil fonden har modtaget dokumentation for dom, afgørelse eller opnået enighed.

Stk. 3 Er fonden på udbetalingstidspunktet ikke bekendt med, at der pågår behandling af indsigelser, jf. stk. 2, kan fonden udbetale de registrerede tilgodehavende feriemidler til lønmodtager, og opkræve arbejdsgiver, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Stk. 4 Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis fonden på tidspunktet for udbetaling har modtaget en indberetning, som lønmodtager endnu ikke har godkendt eller afvist.

Stk. 5 Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse i en periode på op til 14 dage efter, at fonden har underrettet arbejdsgiver om, at lønmodtager har afvist en negativ indberetning.

Stk. 6 Fonden udbetaler automatisk beløb, der har været holdt tilbage efter stk. 1-5, når der er sket endelig afklaring af størrelsen af de indberettede feriemidler.