Bekendtgørelse om cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2539 af 14. december 2021

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter dyrkning af cannabis til medicinsk brug i Danmark og fremstilling af cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter fremstillet af cannabis dyrket her i landet samt eksport af cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter.

§ 2

Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, der har modtaget Lægemiddelstyrelsens tilladelse til fremstilling af cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter efter § 9, stk. 1, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis og for ansøgere til sådanne tilladelser, hvor dette udtrykkeligt fremgår af de enkelte bestemmelser.

Stk. 2 Fremstilling af et cannabismellemprodukt skal ske efter bekendtgørelse om cannabismellemprodukter.