Revisorrådet rådgiver Erhvervsstyrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder efter revisorlovens § 32, stk. 3 og 4. Rådet kan ikke behandle forhold vedrørende Erhvervsstyrelsens konkrete tilsynsvirksomhed efter revisorlovens §§ 34-35 b.
Stk. 2 Revisorrådet rådgiver desuden Erhvervsstyrelsen om generelle forhold i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering og i forbindelse med tilsynet med verifikatorer og uafhængige erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2. Rådet kan ikke behandle forhold vedrørende DANAKs konkrete tilsynsvirksomhed efter § 5 og §§ 36 og 37 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Stk. 3 Revisorrådet bistår endvidere Erhvervsstyrelsen vedrørende følgende eksamener og prøver:
-
1) Eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen).
-
2) Prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. revisorlovens § 3 b og § 11, stk. 1, nr. 5, i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
-
3) Særlig prøve, jf. revisorlovens § 9, stk. 3, og § 18, stk. 3, i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
-
4) Egnethedsprøve for personer, som i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig revision, jf. revisorlovens § 10, stk. 3.
-
5) Egnethedsprøve for personer med godkendelse i et andet EU-land eller EØS-land til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, jf. revisorlovens § 10 a, stk. 2, og § 19, stk. 2, i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Stk. 4 Rådet består af en formand, et medlem fra Erhvervsstyrelsen og 12 andre medlemmer. Fire medlemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen, 2 medlemmer skal være repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere og seks medlemmer skal være repræsentanter for investorer og regnskabsbrugere.
Stk. 5 Medlemmer af Revisorrådet må ikke:
-
1) Inden for de seneste fem år ved Revisornævnet være meddelt en advarsel, strafbortfald, ikendt en bøde, midlertidigt forbud, betinget eller ubetinget rettighedsfrakendelse.
-
2) Være optaget i Det Centrale Kriminalregister for overtrædelser, som Erhvervsstyrelsen vurderer har betydning for udførelsen af hvervet.
Stk. 6 Repræsentanterne for investorerne og regnskabsbrugerne, herunder formanden, må ikke være godkendte revisorer eller verifikatorer, ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer eller ansat hos eller drive virksomhed som uafhængig erklæringsudbyder. De i 1. pkt. nævnte medlemmer må ikke indenfor de seneste tre år før udpegningen til medlem have været godkendte revisorer eller verifikatorer, have været ansat hos eller drevet revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer eller have været ansat hos eller drevet virksomhed som uafhængig erklæringsudbyder.