Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. § 21

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 854 af 25. juni 2024, bekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 2025 og bekendtgørelse nr. 1335 af 14. november 2025

§ 21

Direktionen skal sikre, at der sker rapportering om andre væsentlige forhold, der ikke er omfattet af beføjelser fastsat i retningslinjerne eller i videregivne beføjelser, jf. stk. 2. Det kan for eksempel dreje sig om rapportering vedrørende afstemningsfejl, tab som følge af operationelle forhold, fejl i regnskab eller budgetter, nøglepersoners fratræden, mulige lovovertrædelser, mangelfulde kontroller, uhensigtsmæssig adfærd eller andre uregelmæssigheder.

Stk. 2 Direktionen skal sikre, at virksomhedens forretningsgange i videst muligt omfang indeholder anvisninger om, hvilke forhold der skal eller bør rapporteres om, og til hvem rapporteringen skal foretages, herunder skal det fremgå, om rapportering i særlige tilfælde kan eller skal ske til andre end den pågældendes daglige leder eller dennes leder.