Kapitel 2 Principper for erstatningsopgørelse
Erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke opgøres i overensstemmelse med almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen, med udgangspunkt i erstatning til nyværdi eller erstatning til dagsværdi.
Stk. 2 Ved nyværdi vedrørende bygningsskader forstås det beløb, det vil koste at genoprette det beskadigede med samme byggemåde, gængse byggematerialer og på samme sted. Ved nyværdi vedrørende løsøre forstås det beløb, det vil koste at genanskaffe en tilsvarende ny genstand på
Stk. 3 Erstatning efter stk. 1 udgør for:
-
1) Ejendomme til helårsbeboelse samt fritidshuse: Nyværdi med fradrag i medfør af Naturskaderådets afskrivningspraksis, med mindre ejendommen inden skadens indtræden var værdiforringet med mere end 50 pct. af nyværdien. Ved værdiforringelse med mere end 50 pct. af nyværdien, f.eks. på grund af slid, alder eller andre omstændigheder, ydes der erstatning til dagsværdi. Værdiforringelsen vurderes på grundlag af den tilstand, det beskadigede var i umiddelbart inden skaden, som følge af almindelig brug, vejrets påvirkning og evt. andre individuelle omstændigheder, f.eks. ikke-intakte bygningsdele, og ikke på baggrund af afskrivningstabeller. Partiel reparation af en bygningsdel erstattes fuldt ud, med mindre det vurderes at blive dyrere end genanskaffelse minus eventuel afskrivning.
-
2) Erhvervsejendomme: Nyværdi med fradrag i medfør af Naturskaderådets afskrivningspraksis, med mindre ejendommen inden skadens indtræden var værdiforringet med mere end 30 pct. af nyværdien. Ved værdiforringelse med mere end 30 pct. af nyværdien f.eks. på grund af slid, alder eller andre omstændigheder, ydes der erstatning til dagsværdi. Værdiforringelsen vurderes på grundlag af den tilstand, det beskadigede var i umiddelbart inden skaden som følge af almindelig brug, vejrets påvirkning eller andre individuelle omstændigheder, f.eks. ikke-intakte bygningsdele, og ikke på baggrund af afskrivningstabeller. Partiel reparation af en bygningsdel erstattes fuldt ud, med mindre det vurderes at blive dyrere end genanskaffelse minus eventuel afskrivning.
-
3) Privat løsøre: Nyværdi, med mindre det er mere end 2 år gammelt, i hvilke tilfælde der sker fradrag i medfør af Naturskaderådets afskrivningspraksis, herunder eventuelle vejledende afskrivningstabeller. Partiel reparation erstattes fuldt ud, med mindre det vurderes at blive dyrere end genanskaffelse minus eventuel afskrivning.
-
4) Erhvervsløsøre: Afhængig af karakteren af erhvervsløsøre udgør erstatningen for:
-
a) (Rå)varer: Dagsværdi.
-
b) Færdigvarer, egen produktion: Den pris, som ved salg på almindelige vilkår ville kunne opnås umiddelbart før skaden med fradrag for normale omkostninger ved salg m.m.
-
c) Inventar og driftsudstyr: Nyværdi, hvis der sker en genanskaffelse af den enkelte ting, ellers dagsværdi.
-
d) Genfremstilling af originalmodeller/tabte data: Fremstillingsprisen.
-
Stk. 4 Er genanskaffelse af løsøre efter stk. 3, nr. 3, ikke mulig, beregnes erstatningen med udgangspunkt i fremstillingsprisen for nyt tilsvarende løsøre. Erstatningen kan dog ikke overstige, hvad det vil koste at genanskaffe tilsvarende løsøre.
Stk. 5 Penge, smykker og tilsvarende værdigenstande erstattes ikke.
Der ydes erstatning for omkostninger i tilknytning til genhusning for den periode, der er nødvendig for at bringe ejendommen i forsvarlig, beboelig stand.
Stk. 2 Genhusning anses for nødvendig, hvis en helårsbolig eller en bolig i et fritids- og sommerhusområde, der er undtaget forbuddet om helårsbeboelse efter planlovens §§ 40 eller 41, som følge af stormflodsskade, en skade forårsaget af oversvømmelse fra vandløb eller søer eller en tørkeskade er ubeboelig.
Stk. 3 Genhusningsperioden kan undtagelsesvis overstige 2 år, hvis særlige omstændigheder, f.eks. en længere byggeperiode, gør, at der skønnes at være behov for en forlængelse af genhusningsperioden, og skadelidte ikke er skyld i forlængelsen.
Stk. 4 Taksator vurderer, om betingelserne for genhusning og forlængelse af en genhusningsperiode er opfyldt.
Stk. 5 Ved genhusning, jf. lov om visse naturskader § 4, stk. 4, anses den maksimale ydelse på 12.000 kr. pr. måned som et gennemsnit over den samlede genhusningsperiode. Eventuel sparet husleje efter lejelovens § 11, stk. 2, skal fratrækkes omkostningerne i tilknytning til genhusning før udbetaling.
Stk. 6 Alle udgifter til genhusning, opmagasinering og flytning skal dokumenteres, før der udbetales erstatning.
De beløb, der er nævnt i lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 3, og § 4, stk. 4-6, samt i denne bekendtgørelse § 19, stk. 1, nr. 1, reguleres årligt med forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100.
Erstatning for omkostninger som følge af skimmelsvamp ydes til privatpersoner, såfremt skimmelsvamp er opstået som en direkte følgeskade i forbindelse med en erstatningsberettiget skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.
Stk. 2 Der ydes erstatning til nødvendige afrensningstiltag på ramte bygninger eller bygningsdele samt på løsøre, forudsat afrensning er påkrævet i forbindelse med opmagasinering.
Stk. 3 Den af forsikringsselskabet udpegede taksator vurderer, om og i hvilket omfang skimmelsvamp er opstået eller kan risikere at opstå som en direkte følgeskade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksator vurderer endvidere, hvilke afrensningstiltag, der er nødvendige, samt om de nødvendige tiltag til begrænsning af skimmelsvamp er iværksat.
Stk. 4 Såfremt taksator vurderer, at det er nødvendigt, kan taksator få en ekstern, uvildig rådgiver til at besigtige ejendommen.
Stk. 5 Fristen for at anmelde skader som følge af skimmelsvamp er 9 måneder efter, at forsikringsselskabet har truffet afgørelse om erstatning af skader efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller sø.
Stk. 6 Anmeldelse af skader som følge af skimmelsvamp sker efter bestemmelsen i § 14.