Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 671 af 26. maj 2020, bekendtgørelse nr. 1117 af 1. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1461 af 1. december 2025

§ 13

Inspektionsrapporten skal indeholde:

  • 1) En entydig beskrivelse af den konstruktion, der certificeres.

  • 2) En beskrivelse af hvilke nærmere regler i bygningsreglementet, konstruktionen er omfattet af.

  • 3) En beskrivelse af hvilke konstruktionsdele og hvilken dokumentation, der har ligget til grund for certificeringen, herunder oplysninger om konstruktionsdelenes egenskaber.

  • 4) En beskrivelse af konstruktionens kapacitet, herunder i relevant omfang

    • a) til hvad konstruktionen må anvendes, herunder hvordan konstruktionen må belastes,

    • b) hvor mange personer, der maksimalt må benytte konstruktionen uden opstilling af eventuelt inventar, hvor dette er relevant,

    • c) hvordan konstruktionen skal opsættes og nedtages,

    • d) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning, forankring og nedtagning af konstruktionen, og

    • e) hvordan og under hvilke vejrforhold konstruktionen må opsættes og anvendes. Der kan angives forskellige opsætningsmuligheder afhængigt af vejrforhold.

  • 5) Angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændigheder.

  • 6) Angivelse af, hvornår næste inspektion skal udføres, hvis certificeringen skal fornys efter reglerne i § 10.

Stk. 2 Inspektionsrapporten skal i de tilfælde, hvor det er relevant i forhold til den konkrete konstruktion, indeholde dokumentation for, hvordan konstruktionen skal vedligeholdes.

Stk. 3 Inspektionsrapporten kan på ejerens anmodning indeholde:

  • 1) målfaste pladsfordelingsplaner med angivelse af samtlige flugtveje til sikkerhed i terræn i det fri. Der kan udarbejdes forskellige pladsfordelingsplaner for samme konstruktion alt efter anvendelse,

  • 2) øvrige driftsmæssige brandforhold, herunder brand- og evakueringsinstruks, driftsjournal mv.