Kapitel 15 Andre bestemmelser
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og i kommunerne, der varetager beskæftigelsesindsatsen, må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
Stk. 2 Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Bekendtgørelse om dagpengeperioden Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse