Anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 202 af 29. januar 2026

§ 6

Afgørelse om overførsel af indsatte, som udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, fra lukket til åbent fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1, § 24 a, stk. 2, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og § 24 a, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, træffes af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter indstilling fra fængselskredsen. Inden der træffes afgørelse, indhentes en udtalelse fra den statsadvokat, som straffesagen henhører under, vedrørende spørgsmålet om overførsel til åbent fængsel.

Stk. 2 Selvom den indsatte er omfattet af stk. 1, træffes afgørelse om, at overførsel ikke skal ske, dog af fængselskredsen, når spørgsmålet om overførsel til åbent fængsel efter § 7 tages op til overvejelse på fængselskredsens initiativ, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Når betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, sidste led, eller § 25, stk. 2, sidste led, ikke længere er opfyldt, træffes afgørelse om overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1, endvidere af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter indstilling fra fængselskredsen.