Forfattere: Susanne Karstoft
Udgivelsesdato: 05. januar 2012
ISBN: 9788757421392
- Side 483 -
...aftalelovens § 32, stk. 2 (om forvanskning af meddelelser, der forvanskes under befordring med bud eller telegraf). Da betalingsmodtagerens bank ikke indså eller burde indse, at der var tale om en fejl, kunne betaleren heller ikke påberåbe sig aftalelovens § 32, stk. 1 (om fejlskrift mv.) over for beløbsmodtagerens bank til støtte for et tilbagebetalingskrav.
(...)
- Side 484 -
...betalingsformidler [var] nærmest til at sikre, at der [blev foretaget] kontrol af, at oplysningerne vedrørende en betaling entydigt [identificerede] modtageren«, men heri fik han ikke medhold i Pengeinstitutankenævnet). Det fandtes heller ikke godtgjort, at betalingsmodtagerens bank havde opnået en uberettiget berigelse som følge af betalingens gennemførelse.
(...)
- Side 486 -
...der er tale om en fejltagelse i forbindelse med gennemførelse af betalingen, jf. nærmere nedenfor om aftalelovens § 32, stk. 1. Beløbsmodtageren er i langt de fleste tilfælde i ond tro om retten til beløbet og har dermed almindeligvis pligt til at tilbagebetale det beløb, som han har modtaget som følge af den fejltagelse, som betaleren har begået.
(...)
...gennemførelse af betalingen beror på en fejltagelse, som relaterer sig til de faktiske/tekniske forhold, der omgiver betalingstransaktionen, er der et vist sammenfald mellem anvendelsesområdet for aftalelovens § 32, stk. 1, og reglerne om condictio indebiti, jf. nærmere Susanne Karstoft i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2007 s. 246 ff., navnlig s. 260 f.
(...)
...Pengeinstitutankenævnets afgørelser 49/2005 og 265/2008 som grundlag for kravet om tilbageføring for det første aftalelovens § 32, stk. 2, hvilket selvsagt må afvises, idet denne bestemmelse kun omfatter de tilfælde, hvor uoverensstemmelsen mellem det, som erklæringsafgiveren vil, og det indhold, som erklæringen får, opstår under befordringen af erklæ-
(...)
- Side 487 -
...stk. 1, om fejlskrift eller anden fejltagelse, der opstår ved afgivelse af erklæringen (betalingsordren). Aftalelovens § 32, stk. 1, er en svag ugyldighedsgrund, dvs. at ugyldigheden kun kan gøres gældende over for en erklæringsmodtager, der vidste eller burde vide, at der forelå en fejlskrift eller anden fejltagelse fra erklæringsafgiverens side.
(...)
...ikke kun ond tro i form af traditionel menneskelig viden eller burde viden, der kan begrunde anvendelse af bestemmelsen: Såfremt udbyderen har handlet culpøst i forbindelse med indretningen af sit it-system, vil § 32, stk. 1, også kunne komme i anvendelse, jf. nærmere Susanne Karstoft i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2007 s. 246 ff., navnlig s. 250 ff.