Forfattere: Lennart Lynge Andersen
Udgivelsesdato: 07. januar 2021
ISBN: 9788757449464
- Side 194 -
...værgemålslovens § 6 – må domstolene tage sig af. Herhjemme ændrer vi kun i aftaleloven, hvis det er bydende nødvendigt, og man har levet med en reelt uforståelig bestemmelse – i hvert fald ukomplet – siden 1917. Problemerne rækker videre end de tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt er involveret i bedømmelsen. Fremtidsfuldmagtsloven har imidlertid skabt
(...)
en ny variant, og det må overvejes, hvorledes den indpasses i den generelle fortolkning af aftalelovens § 22.
(...)
...at man ikke kan slutte dér. Skyggen af § 22 dækker mere. Formålet med dette kapitel er derfor i tilslutning til de forrige kapitler, der direkte vedrører fremtidsfuldmagter og deres klassifikation, at undersøge, om den nugældende fortolkning af aftalelovens § 22 og beslægtede spørgsmål stadig er hensigtsmæssig, eller om der bør tænkes i nye baner.
...gennemførelsen af værgemålsloven, der trådte i kraft den 1. december 1997. Se også bogens kap. 3. Det skyldes denne lovs og den efterfølgende værgemålslovs væsentlige betydning på personrettens område, men også at aftalelovens § 22 fra starten (gennemførelsen af loven i 1917) blev efterladt – bevidst – med et par huller, som retspraksis har måttet dække.
(...)
- Side 198 -
...bestemmelsen ikke er sammenfaldende med de betingelser, som gælder for at fratage den retlige handleevne. Det indebærer også, at de (mange) domme om § 46/§ 65 må læses med den konkrete retsfornemmelse, – i virkeligheden en form for skøn – navnlig med henblik på hvilken disposition, der er tale om. Det er her, dommerens judgement skal stå sin prøve.
- Side 200 -
...aftalelovens § 22 (der af naturlige grunde har været centreret om fuldmagtssituationen, som aftalelovens kapitel II handler om) nævnes traditionelt de samme retsafgørelser, se også nedenfor. Det er min bedømmelse, at domspraksis bør behandles med varsomhed – også på grund af dens kasuistiske karakter – således at der i stedet focuseres på følgende:
- Side 202 -
...følgende regel: En fuldmagt måtte som hovedregel ophøre ved hovedmandens umyndiggørelse, som det hed dengang, og værgen træde til. Det kan ved bedømmelsen have spillet en vis rolle, at man på det tidspunkt kun kendte umyndiggørelse (nu svarende til værgemål med fratagelse af handleevnen) og lavværgemål og således ikke de mellemformer, der findes i dag.
(...)
- Side 204 -
...lovteknikken bag aftalelovens § 22 – den, der er gældende også i dag – er det nødvendigt at kende ovenstående bemærkninger fra Aftalelovskommissionen (her delvis renset for henvisninger til fremmed lovgivning). Man koncentrerer sig om umyndiggørelsen, men det er følgende sætning, der har ført til den noget kunstige måde, budskabet i § 22 kommer ud på:
- Side 206 -
Fuldmagten bortfalder ikke, selv om fuldmagtsgiverens tilstand senere forværres, fordi denne bliver tiltagende senil, eller fordi fuldmagtsgiveren mister evnen til at handle fornuftsmæssigt. Derimod bortfalder fuldmagten som hovedregel, når fuldmagtsgiveren umyndiggøres. Dette fremgår af aftalelovens § 22....«
- Side 209 -
Om ændringerne i aftalelovens § 22 hed det i lovforslagets bemærkninger bl.a. følgende:
(...)
...foreslås aftalelovens § 22 formuleret i overensstemmelse hermed. Ved værgemål efter værgemålslovens § 5 bevarer fuldmagten som udgangspunkt sin gyldighed, da den, der kommer under værgemål, ikke fratages den retlige handleevne. Om retstillingen i disse tilfælde henvises i øvrigt til betænkningen side 245-246. [delvis gengivet ovenfor, min bemærkning.]«
(...)
- Side 210 -
Aftalelovens § 22 har nu følgende indhold:
Aftalelovens § 22 er ikke blandt de bestemmelser, der ved direkte henvisning i fremtidsfuldmagtslovens § 9, stk. 2, er overført til fremtidsfuldmagtsloven. I lovforslagets bemærkninger til den sidstnævnte lov hedder det bl.a.:
(...)
...retshandlen var indgået direkte med fuldmagtsgiveren. Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget handleevnen, umyndig og kan som udgangspunkt ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Et fuldmagtsforhold »ophører« således i praksis, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.
- Side 211 -
...nogle spørgsmål, der er lige så relevante, som de spørgsmål, der løses. Her må man søge i andre regler, der kan være lovnormerede (værgemålslovens § 46-46 a om formueretlige aftaler, den umyndiggjorte ikke selv kan indgå og aftalelovens kapitel III om ugyldige aftaler), og det er muligt, at der kan udledes nogle almene, aftaleretlige grundsætninger.
(...)
Formuleringen af aftalelovens § 22 betyder, at de tidsmæssige relationer og de retshandler, den – nu – umyndige ho-
(...)
- Side 212 -
...klarhed. Forståelsen kommer først, når man sammenholder bestemmelsen med værgemålslovens § 46, omtalt ovenfor. Afgrænsningen til kun at omfatte § 6-værgemål er klar nok, og § 6, stk. 2, definerer, hvad der nærmere ligger i ordene at den »retlige handleevne fratages«. Hermed er man nået til den egentlige hurdle: Hvilke aftaler har man tænkt på? (og i
- Side 213 -
I Norge har man gjort sig en del overvejelser om de problemer, der knytter sig til aftalelovens § 22. Det hedder i værgemålsudvalgets betænkning, NOU 2004:16 Vergemål, der også omfattede lovudkastets kapitel 10 om fremtidsfuldmagter, s. 291 f. bl.a. følgende:
(...)
- Side 217 -
...Den norske litteratur om § 22 og beslægtede spørgsmål er navnlig Torstein Frantzen på Det Nordiske Juristmøde 2008 s. 162 ff., Lasse Simonsen i Bonus Pater Familias Festskrift til Peter Lødrup (2002) s. 603 ff., Johan Giertsen: Avtaler (3. udg.) 2014 s. 155 f. og Eldbjørg Sande, Trine Eli Linge og Mona Choon Rasmussen: Vergemålsloven (2017) s. 625 f.
(...)
...anvendelse af bestemmelsen taler efter hans mening, at en person, der har mistet retshandelsevnen, uden at der er sket en umyndiggørelse, er afskåret fra at foretage noget. Hovedformålet med § 22 er netop at beskytte en person, der har mistet dømmekraften. På den anden side skaber en analogislutning usikkerhed for såvel fuldmægtigen som tredjemand.
(...)
- Side 218 -
...aftalelovens § 22 ikke udtaler sig om en aftales bortfald, også når fuldmagten opretholdes. Endelig peger han på følgende: Hvad gør en »bonus pater«-fuldmægtig, der er kommet i tvivl om hovedmandens habitus? Han/hun undlader at anvende fuldmagten, medmindre dens udformning gør, at fuldmægtigen kommer i mora og risikerer ansvar efter aftalelovens § 25.
Bortset fra en redaktionel ændring i 1988 er der ikke foretaget ændringer af aftalelovens § 22 i Sverige. Som man vil se, er der lighed med den danske regel hvad angår det lovtekniske. De norske forarbejder til værgemålsloven har en instruktiv beskrivelse af situationen i Sverige, smh. NOU 2004:16 Vergemål s. 292:
- Side 219 -
...betragtning, at bestemmelsen ikke kan stå alene. Den er placeret i aftalelovens kapitel II om fuldmagt, men som en del andre bestemmelser i loven må den læses i et samarbejde med almene retsgrundsætninger og relevante bestemmelser i beslægtet lovgivning. § 22 er selv et godt eksempel herpå, idet der er en direkte relation til værgemålsloven. Med det
- Side 223 -
Inddragelsen af ugyldighedsreglerne er nødvendig, hvis man ønsker et dækkende billede af de problemer, det rejser, at aftalelovens § 22 kun foretager en delvis regulering. Er man uden for det sikre område – og det er man formentlig kun ved § 6-værgemål med hel eller delvis fratagelse af den retlige handleevne – må man foretage subsumptionen på
- Side 224 -
...teoretisk karakter. Det gælder f.eks. her, at man traditionelt – også i svensk ret – har fæstnet sig ved, at hovedmanden må antages at være i stand til at foretage kontrol med fuldmægtigens håndtering af fuldmagten. Ved meget omfattende fuldmagter, ved generalfuldmagter og særlig markant ved fremtidsfuldmagter er det mere teori end et validt holdepunkt.
(...)
- Side 225 -
...bestående aftaler, herunder indgåede fuldmagter. Aftalelovens § 22 er resultatet af et kompromis, senest ved den store reform i 1995, hvor der blev indført tre slags værgemål i værgemålslovens §§ 5-7, fra 2019 fire. Hvis der alene anordnes værgemål, uden at personen mister den retlige handleevne, ligger det i selve begrebet, at kontrakthabiliteten bevares.
(...)
- Side 226 -
...»Samfundsmæssige hensyn« taler mest for overskuelige løsninger, og det kan måske tages i betragtning, at den nugældende affattelse af aftalelovens § 22 ikke synes at have givet et større sagsantal, i hvert fald ikke som trykte afgørelser. Man kan have en fornemmelse af, at værgerne »klarer mere«, end en juridisk forfatter umiddelbart kan forestille sig.
- Side 227 -
Resultatet af de norske overvejelser blev en regel indsat i aftalelovens § 22, stk. 3, gengivet ovenfor under punkt 4, samtidig med at fremtidsfuldmagtsreglerne omfatter vedvarende fuldmagter, såfremt de opfylder betingelserne i den norske værgemålslov kapitel 10.
- Side 229 -
...fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, gælder aftalelovens § 22. Det er nu værgen, der styrer den værgedes anliggender. Personen bevarer sin habilitet med hensyn til dagligdags handlinger, f.eks. indkøb af cerutter, Billedbladet og en halv flaske snaps. Man må gå ud fra, at værgen overlader den pågældende lidt midler hertil.
- Side 230 -
En bestående fuldmagt eller aftale mister som hovedregel ikke sin gyldighed, selv om en person kommer under § 6-værgemål. Aftalelovens § 22 gælder, og afgørende for det videre forløb bliver, om der er sket fratagelse af den retlige handleevne, evt. en delvis fratagelse.