Retten på Bornholms dom af 01. december 2020 i sag SS-760/2020-BOR

RETTEN PÅ BORNHOLM

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. december 2020.

Rettens nr. 1-760/2020

Politiets nr. 2200-73111-00001-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. 1 og

Tiltalte 2

CPR nr. 2

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. november 2020.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

Manddrab efter straffelovens § 237,

ved den 23. juni 2020 ca. mellem kl. 01.35 og kl. 02.21 på shelterpladsen i Nordskoven overfor Haslevej 146 i Rønne efter aftale eller i fælles forståelse at have dræbt Forurettede, idet de tiltalte mishandlede Forurettede og påførte ham svær smerte og bevidstløshed ved at vælte Forurettede ned på ryggen, sætte et knæ på hans hals, slå ham mange gange på benene med en granrafte, slå ham med granraften i tindingen, slå ham i hovedet med en flaske, sparke og trampe ham i hovedet og på krop-pen, herunder med træsko, stikke ham på hænderne muligt med en kniv, sparke og trampe ham i skridtet, herunder med træsko, slå ham i hovedet, på kroppen, benene, højre arm og hånd med brandvarme ildragere, hvorved de tiltalte påførte Forurettede 39 læsioner i hovedet, på halsen, på kroppen, i skridtet, på arme, hænder og ben, herunder med 2. og 3. gradsfor-brændinger til følge, kvæstning af hjernebarken, begyndende hjerneskade, 2 brud af tungebenet, punktformede blodudtrædninger i øjnene, akut luftover-fyldning af lungerne, underhusblødninger, stiksår, overskæring af sener og knogler i venstre og højre hånd, kvæstninger af testikelvævet og delvis knus-ning heraf, brud på højre lægben, venstre lægben og skinneben, hvilket alt – navnlig ved akut luftoverfyldning af lungerne – bevirkede, at Forurettede afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

De tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1,

De pårørende til Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 173.000 kr. i overgangsbeløb i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a, 100.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a og 25.809,61 kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse.

De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om overgangsbeløb og godt-gørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a og § 26 a, og har påstået kravet om erstatning for udgifter til gravstedvedligeholdelse henskudt til ci-vilt søgsmål.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 og af vidnerne Vidne 1 og vicestatsobducent Vidne 2.

Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han har kendt forurettede i 2 ½ år. De var gode venner, og de var sammen næsten hver dag, dengang forurettede boede på Bornholm. Efter forurettede flyttede fra øen, var de sta-dig sammen næsten dagligt, når forurettede var på Bornholm. Tiltalte har en tatovering med teksten "White Power" og et svastika på benet. Tatoveringen fik han lavet for sjov og for at provokere. Han er ikke racist. Forurettede kendte til tatoveringen, og han var ikke så glad for den. Lørdagen forud for gerningstidspunktet var tiltalte til en fest med forurettede. Til festen blev til-talte og forurettede uvenner, fordi forurettede fortalte folk til festen om tiltal-tes tatovering. Tiltalte blev derfor sur og forlod festen. Han var ret fuld, så han husker ikke nøjagtigt, hvad forurettede nærmere sagde. Om aftenen den 22. juni 2020 kørte tiltalte hø sammen med sin mor. De talte her om, at tiltal-te ville starte et anlægsgartnerfirma sammen med forurettede. Tiltaltes mor var ikke glad for, at tiltalte skulle starte et firma med forurettede. Moderen fortalte tiltalte, at forurettede på et tidspunkt havde holdt hende fast og taget hende på brysterne. Det blev tiltalte ret sur over, da han ville ikke have, at nogen skulle gøre hans mor noget ondt, og slet ikke hans bedste ven. Mode-ren viste ham samme aften, at forurettede havde sendt hende en messenger-besked den 17. juni 2020 kl. 03.08, hvor han spurgte hende, om hun havde lyst til at putte lidt. Tiltalte troede derfor på moderens historie. Der var en episode den 9. maj 2020, hvor medtiltalte under noget grill- og bålhygge hav-de set forurettede kysse med moderen, hvorfor medtiltalte blev meget sur på forurettede. Tiltalte havde ikke set noget, og han lagde sig derfor mellem medtiltalte og forurettede for at stoppe slagsmålet. Det endte med, at politiet kom og tog medtiltalte med for at få ro på situationen. Tiltalte kender ikke noget til, om der skulle være sket noget mellem forurettede og de tiltaltes mor den nat. Det var tiltalte, der ringede op til medtiltalte  fra moderens tele-

fon den 22. juni 2020. Han fortalte medtiltalte, at han ville fortælle ham no-get alvorligt. Han kørte derefter til Tejn, hvor medtiltalte opholdt sig. Mode-ren talte videre med medtiltalte i telefonen, og da tiltalte kom til Tejn, havde moderen allerede fortalt medtiltalte om forurettedes tilnærmelser. Tiltalte og medtiltalte aftalte, at de skulle snakke med forurettede. De ville hente foru-rettede og køre ud i skoven. Han ved ikke, hvorfor de skulle i skoven. Det var planen, at forurettede skulle have "et par på hovedet". Der var kun tale om knytnæveslag. Det var det, han mente, når han tidligere har forklaret, at forurettede skulle have en "lærestreg". Det var medtiltalte, der kendte til shelterpladsen. Tiltalte ved ikke, hvorfor dette sted blev valgt, men det var et sted, hvor de kunne være i fred, og hvor ingen kunne se noget udefra. Tiltal-te ringede til forurettede kl. 23.01. Han spurgte forurettede, om han ville med ud og drikke bajere, og det ville han gerne. Tiltalte fortalte ikke foruret-tede, hvor de skulle hen. Tiltalte og medtiltalte hentede herefter forurettede, som var hos sin far, hvorfra de kørte ud til shelterpladsen. De kørte ind ad grusvejen, hvor de parkerede. De brugte lyset fra tiltaltes mobiltelefon til at finde shelterpladsen, da det var meget mørkt. De samlede noget brænde og fik tændt et bål. De sad herefter ved bålet og snakkede. Stemningen var god og hyggelig. Tiltalte ved ikke, hvorfor stemningen var god, når nu han var vred på forurettede. Forurettede vidste ikke, at de var taget derud for at slå ham. De snakkede om forskellige ting, blandt andet deres plan om at starte virksomhed sammen. Dette var stadig tiltaltes plan, selvom moderen ikke vil-le synes om idéen. På et tidspunkt kørte de til Circle K for at købe mere at drikke og cigaretter. Det var tiltaltes bil, de kørte i. Det var tiltalte, der kørte bilen. De købte vodka, redbull og cigaretter. Det var forurettede, der betalte, da han sagde, at det ville han gerne. Derefter kørte de tilbage til shelterplad-sen. Det kan godt passe, som det fremgår af overvågningsbillederne, at de var tilbage på shelterpladsen omkring kl. 01.45. Ved shelterpladsen drak de videre og snakkede. Tiltalte drak øl, og de to andre drak vodka. De var alle tre berusede. De fortsatte samtalen om virksomheden, som tiltalte og foruret-tede ville starte sammen. De talte ikke om at invitere andre personer ud i skoven. Han ved ikke, om forurettede inviterede andre. Han var således ikke bekendt med, at forurettede havde sendt beskeder til andre. De talte sammen i ca. en halv times tid, efter de var kommet tilbage til shelterpladsen. Tiltalte ved ikke hvornår, men på et tidspunkt lagde medtiltalte forurettede ned. Medtiltalte og forurettede havde stået oprejst inde under shelterets tag. Til-talte så ikke, hvordan medtiltalte fik lagt forurettede ned, eller hvordan han holdt ham nede på jorden. Tiltalte tog herefter en granrafte, som han slog forurettede med på skinnebenene. Han ved ikke, hvorfor han slog med gran-raften, når han og medtiltalte på forhånd havde talt om kun at bruge næver-ne. Han slog på skinnebenene, da det ikke er et farligt sted at blive slået, men det stadig gør ondt. Forurettede skreg ikke op, men han spurgte, hvorfor til-talte slog ham. Tiltalte svarede forurettede, at det var fordi, forurettede skul-le holde sig fra moderen. Han slog måske 10 gange. Han kan ikke huske nær-mere, hvad forurettede svarede vedrørende moderen, men til at begynde med benægtede han det. Senere tilstod han at have gjort det. Tiltalte er sikker på, at han kun slog forurettede på benene med granraften. Granraften knækkede

ved slagene, og tiltalte tror, at forurettedes ben brækkede, for han kunne se, at benet lå på en unaturlig måde. Tiltalte så ikke, hvad medtiltalte gjorde. I slutningen af forløbet slog tiltalte forurettede med en flaske i hovedet. Tiltalte har også sparket forurettede på kroppen og i hovedet. Tiltalte havde træsko på. Tiltalte slog også forurettede på benene med den varme ildrager og det andet bålredskab, der lå i bålet. Han kan ikke huske, om han også slog ham andre steder med bålredskaberne. Forurettede blev på et tidspunkt bevidstløs. De kunne høre, at han "snorkede". Tiltalte og medtiltalte holdt en pause og drak en øl, mens forurettede var bevidstløs. De vækkede ham herefter ved at sparke ham i siden, mens han lå på ryggen. Forurettedes tøj var krænget lidt af under tumulten. Da forurettede var ved bevidsthed igen, sparkede og trampede tiltalte ham i hovedet og i skridtet mange gange med træsko på. Han kan ikke huske præcist, hvor mange gange. Han så ikke rigtigt, hvad medtiltalte foretog sig, men tiltalte opfattede det som om, at de var sammen om det. Tiltalte kan ikke huske at have forklaret, at medtiltalte havde fat i ildrageren og slog forurettede med den. Han kan ikke huske, at han og med-tiltalte havde aftalt, at de skulle ungå at sparke eller trampe på forurettedes hoved, da det kunne være farligt. Forurettede blev bevidstløs to eller tre gan-ge under voldsudøvelsen. Hver gang holdt tiltalte og medtiltalte pause og drak lidt øl, hvorefter de vækkede ham igen og fortsatte volden. De talte ikke om at stoppe i disse pauser. Det var først den sidste gang, forurettede blev bevidstløs, at de besluttede at stoppe, da de indså, at det var gået for vidt. Tiltalte ved ikke, hvorfor de ikke kun brugte næverne som aftalt forinden. Han ved heller ikke, hvordan forurettede har fået stik- eller snitsår. Tiltalte havde en kniv, som han havde brugt til sit arbejde tidligere på dagen, i lom-men, men han brugte den ikke mod forurettede. Forurettede lå 7-8 meter fra bålet, da de efterlod ham. Han trak stadig vejret, da de forlod ham. Der var meget mørkt i skoven, men tiltalte kunne se, at forurettedes brystkasse bevæ-gede sig. Han kunne ikke høre ham. Der var ikke så meget ild i bålet, som i det bål, som politiet lavede i deres rekonstruktion af lysforholdene på ger-ningstidspunktet. Han kunne se, at forurettedes brystkasse bevægede sig, idet han lyste med lygten fra sin mobiltelefon. Det er korrekt, at han tog skoene af forurettede og smed på bålet. Han smed også forurettedes mobiltelefon ind i bålet. Han ved ikke hvorfor, han gjorde dette. Han var godt klar over, at forurettede ikke kunne gå derfra, da hans ben var brækket. Tiltalte ved ikke, hvad han tænkte, at der ville ske med forurettede, efter han blev efterladt. Tiltalte havde ikke tænkt, at forurettede ville dø. Han ved ikke, hvorfor de ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke, hvad han tænkte på. Han havde en forventning om, at forurettede ville blive fundet. Det er rigtigt, at han tidligere har forklaret, at det var indlysende, at forurettede ikke ville overleve, men det er noget, han først har indset efterfølgende. Det kan godt passe, at han satte medtiltalte af i Tejn kl. 2.42, som det fremgår af GPS-op-lysningerne. Det kan også godt passe, at de så er kørt fra skoven ca. kl. 02.21. Han kan ikke huske, om de under køreturen talte om, hvad der var sket. Han husker ikke så meget af, hvad der skete, idet han var fuld. Han havde drukket ca. en halv kasse øl. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte for-klaret, at voldsudøvelsen mod forurettede stod på ca. en halv time i alt. Der

var ca. 3 pauser af omtrent 5 minutters varighed undervejs, så den samlede voldsudøvelse har varet ca. et kvarter. Han gik ud fra, at forurettede ville overleve. Det var også derfor, telefonen blev smidt på bålet. Han regnede med, at forurettede ville blive fundet, da det er et sted, hvor der kommer mange mennesker, blandt andet hundeluftere. Adspurgt af medtiltaltes for-svarer har tiltalte forklaret, at tiltalte var tættere med forurettede, end medtil-talte var. Vedrørende episoden den 9. maj 2020 forklarede tiltalte, at han og medtiltalte blev uvenner, fordi han tog forurettede i forsvar. Tiltaltes vrede mod forurettede blev værre af, at det med forurettede og de tiltaltes mor fo-regik over to omgange. Det er også derfor, han tidligere har forklaret til poli-tiet, at han var vred over forurettedes "dobbeltspil". Forurettede fortjente ik-ke at dø, og det er fortsat tiltaltes opfattelse, at forurettede ikke skulle dø af deres vold.

Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at han og medtiltalte hav-de aftalt, at medtiltalte skulle hente tiltalte om aftenen den 22. juni 2020. Det blev ikke aftalt i telefonen, at de skulle hente forurettede. De besluttede, at de ville fortælle forurettede, at han skulle holde sig fra deres mor, og at de ville give ham en lærestreg. De havde ikke aftalt andet, end at det skulle være slag med næverne. De valgte stedet i skoven, da tiltalte kendte denne shelter-plads. Stedet blev valgt, fordi de skulle snakke privat med forurettede. Det var derfor et godt sted, da ingen kunne se eller høre dem. Det er rigtigt, som forklaret af medtiltalte, at de hentede forurettede, og at stemningen var god i starten. Tiltalte kan ikke huske, at der blev talt om opstart af et firma. Det er rigtigt, at de tog ud for at købe mere alkohol. Tiltalte kan godt huske, at for-urettede snakkede om, at han ville skrive til nogen, og invitere dem med ud i skoven. Tiltalte var meget vred på forurettede, særligt fordi forurettede kun-ne sidde og snakke med dem, som om intet var sket. Tiltalte havde aldrig før været så vred. Han forstod ikke, at forurettede kunne gøre det bag deres ryg og samtidig lege deres ven. Ved episoden den 9. maj 2020 så tiltalte, at foru-rettede forsøgte at drikke deres mor fuld. Han så forurettede danse rundt med moderen, som om hun var en kludedukke, og at dansen var mod hendes vilje.  Tiltalte sagde, at forurettede skulle lade moderen være, men forurette-de ville ikke høre efter. Tiltalte var meget fuld, da de kom tilbage til skoven fra Circle K. Overfaldet på forurettede begyndte ved, at tiltalte "hoppede på ham" og fik ham ned at ligge. Han kan ikke huske hvordan. Han holdt foru-rettede nede med et knæ mod forurettedes skulder eller brystkasse. Han kan ikke huske, at han i grundlovsforhøret har forklaret, at han havde sit knæ på forurettedes hals. Under grundlovsforhøret og afhøringen hos politiet svare-de han blot "ja" på alle spørgsmål, også selvom det ikke var sandt. Han ved ikke, hvorfor det er skrevet ned, at han skulle have lagt knæet på forurette-des hals. Han kan ikke huske, at han selv har nævnt noget omkring knæet på halsen. Han har hørt om sagen vedrørende George Floyd i USA, men han kan ikke huske, om han hørte om sagen før eller efter, han blev vare-tægtsfængslet. Han var ikke klar over, at man kunne dø af at få lagt et knæ på halsen. Under overfaldet konfronterede tiltalte på et tidspunkt forurettede med, at forurettede havde forgrebet sig på deres mor ad flere omgange. For-

urettede benægtede det først. Derefter sagde han, at han ikke kunne huske det. Medtiltalte slog forurettede på benene med en granrafte, selvom de hav-de aftalt, at de kun skulle bruge næverne. Tiltalte var meget fuld og vred, og han er derfor ikke 100 % klar over, hvad der foregik under episoden. Tiltalte er klar over, at de gik meget længere end at slå med næverne. På et tidspunkt havde tiltalte fat i ildrageren, som lå i bålet. Han slog forurettede med ildra-geren på benene og på hænderne. Forurettede forsøgte på et tidspunkt at rej-se sig op, men tiltalte sparkede forurettede i brystet, så han kom ned at ligge. Tiltalte råbte alt muligt af forurettede blandt andet, at han skulle blive liggen-de. Han råbte en masse grimme ting, men han husker ikke nærmere hvad. Første omgang af volden stoppede, fordi forurettede blev bevidstløs forment-lig på grund af sine smerter. Tiltalte vil tro, at stiksårene på forurettede er kommet ved slag med ildrageren. Han har ikke haft en kniv med, og han har heller ikke brugt en kniv. Han har har ikke slået forurettede i hovedet med ildrageren eller med en flaske. I pauserne under vodlsudøvelsen drak de tiltal-te alkohol. Han ved ikke, hvorfor, da han ikke tænkte rationelt i situationen. Han er ikke sikker på, om han drak, fordi han var tør i halsen. Ved sin forkla-ring under grundlovsforhøret ville han dække over medtiltalte. Det var der-for, han svarede "ja" til alt, han blev spurgt om. Han kan ikke huske række-følgen af det, der skete under overfaldet. Det er korrekt, at tiltalte sparkede forurettede på kroppen. Tiltalte sparkede også forurettede i hovedet flere gange, men han husker ikke, hvor mange gange. Han sparkede med overfla-den af foden. Han kan ikke huske, hvor i hovedet, han ramte forurettede. På et tidspunkt i forløbet sagde de tiltalte til hinanden, at de ikke skulle sparke eller slå i hovedet, da det kunne være livsfarligt eller gøre for meget skade på forurettede. Tiltalte ved ikke, hvorfor de alligevel gjorde det. Det slog klik for tiltalte, allerede da han under telefonsamtalen med sin mor hørte om overgrebene. Han tænkte ikke rationelt derefter. Først dagen efter overfaldet gik det rigtigt op for ham, hvad der var sket. Tiltalte kan ikke huske at have brugt den bøjede jernstang. Han brugte ildrageren. Han har ramt forurettede på hænderne, men han har ikke ramt ham i maven eller i hovedet med ildra-geren. Han har heller ikke set medtiltalte slå forurettede i hovedet eller i ma-ven med ildrageren. Forurettede havde ingen skader i hovedet eller på maven forinden episoden. Det er rigtigt, som forklaret af medtiltalte, at forurettede blev bevidstløs flere gange. Det kan godt passe, at de holdt 2-3 pauser, mens forurettede var bevidstløs. Inden anden eller tredje omgang vågnede foruret-tede ved at tiltalte sparkede ham i hovedet. Forurettede lovede under overfal-det til de tiltalte, at han ville gøre det godt igen. Derefter trampede tiltalte ham i skridtet. Tiltalte kunne ikke forestille sig, hvordan forurettede skulle kunne gøre det godt igen. Han ville sørge for, at forurettede forstod budska-bet om, at han ikke skulle komme hjem til deres mor igen og forgribe sig på hende. Tiltalte og medtiltalte besluttede sig på et tidspunkt for at stoppe, da det var gået over gevind. Han ville ikke have, at forurettede skulle dø. Tiltal-te var måske på et tidspunkt begyndt at tænke over, hvad der egentlig fore-gik. Han ringede ikke efter en ambulance. Det var ikke fordi, forurettede var død, da de efterlod ham. En af de to tiltalte lyste på forurettede med en mo-biltelefon, og de kunne se at hans brystkasse bevægede sig. Tiltalte mener

også, at der kom lyde fra forurettede. Under overfaldet var bålet den eneste lyskilde. Medtiltalte kørte tiltalte hjem, da de var færdige. På vejen hjem talte de om, at ingen skulle gøre deres familie noget ondt. Tiltalte indså på dette tidspunkt, at det var gået over gevind. Det var først dagen efter, da tiltalte hørte, at man havde fundet en død mand i Nordskoven, at tiltalte blev helt klar over, hvor voldsomt, det var gået for sig. Det var først på dette tids-punkt, han blev klar over, at de nok burde have tilkaldt en ambulance. På et tidspunkt under sin anholdelse, blev han sur på en politibetjent. Han råbte derfor en masse ting til politibetjenten. Han husker ikke, hvad han råbte. Det er rigtigt, som det fremgår i politiets rapport, at han råbte, at forurettede fik som fortjent. Det var efter, tiltalte var blevet sigtet for drab. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at det med, at forurettede havde fået som for-tjent, ikke var noget, han mente, men noget han sagde i frustration. Efter an-holdelsen og under grundlovsforhøret, forsøgte tiltalte at holde medtiltalte ude af sagen. Han ændrede sin forklaring, da an blev bekendt med, at medtil-talte havde tilstået grov vold. Den 9. maj 2020 blev han sur på medtiltalte, fordi medtiltalte tog forurettede i forsvar. Medtiltalte var stadig vred på til-talte den 10. maj 2020, fordi medtiltalte ikke mente, at det var i orden, at til-talte reagerede sådan over for forurettede. Under skænderiet med medtiltalte den 9. maj 2020, så han forurettede liste ud af haven. Han tænkte efterføl-gende, at det nok var fordi, forurettede ville stikke af, idet forurettede måske antog, at de tiltalte havde fundet ud af, hvad forurettede havde lavet med deres mor. Tiltalte kan ikke huske hele sin samtale med moderen den 22. juni 2020, idet han "lukkede ned" undervejs i samtalen. Moderen fortalte om nog-le overgreb, men han husker ikke præcist, hvad det gik ud på. De tiltalte ville sørge for, at forurettede forstod, at han ikke skulle gøre deres mor noget igen. De ville først tale med forurettede om det med deres mor. Da det var et meget privat emne, ville de ikke have samtalen hjemme hos forurettedes far. Tiltalte så ikke forurettede sende sms'er fra shelterpladsen, men forurettede snakkede om, at de måske kunne tage et andet sted hen sammen. Tiltalte kan ikke huske, hvad han og medtiltalte svarede til dette. Tiltalte fulgte ikke med i, hvem forurettede skrev sms'er til. Han kan ikke huske, om de talte om den sms, som forurettede sendte til deres mor, hvor han spurgte, om hun ville "putte lidt". Tiltalte holdt kun forurettede nede i kort tid, da de slag, de til-delte ham, var tilstrækkelige til, at forurettede ikke kunne rejse sig igen. For-urettede kunne godt tale under voldsudøvelsen, og han trak vejret, da de for-lod ham. Da de forlod ham, lå forurettede uden for bålhytten. Tiltalte kan ik-ke huske, hvor langt forurettede lå fra bålhytten. Tiltalte ved ikke, hvordan skaderne på tiltaltes tommelfinger er opstået. Tiltalte har ikke slået med granraften eller vinflasken.

Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun har været venner med forurettede i ca. 10 år. De lærte hinanden at kende gennem fælles venner. Hun kender til begge de tiltalte. Hun har været venner med Tiltalte 2 i ca. 4 år. Det er hendes indtryk, at Tiltalte 2 og forurettede var gode ven-ner. Man så dem altid sammen, når forurettede var på Bornholm. Hun er klar over, at Tiltalte 2 har en tatovering af et hagekors. Hun antager, at forurettede

kendte til tatoveringen, men hun ved ikke, hvad forurettedes holdning til den var. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har tatoveringen, men hun antager, det er for at provokere. Det er ikke hendes indtryk, at Tiltalte 2 er racist. Hun har al-drig oplevet ham opføre sig racistisk, og han har andre venner, der som foru-rettede er af anden etnisk oprindelse.

Vicestatsobducent Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at hun deltog i findestedsundersøgelsen og obduktionen. Der er tale om et meget højt antal forskellige læsionstyper fordelt på forskellige kropsregioner og tilføjet forurettede ad flere omgange. Der er således tale om udbredt vold på flere forskellige måder, og det må efter hendes vurdering karakteriseres som mishandling. I en anden kontekst ville det muligt kunne betegnes som tortur. Man kan se, at det er foregået over et længere tidsrum. Tidsrummet kan ikke bestemmes præcist, men voldsudøvelsen har antageligt varet længe-re end 15-20 minutter. Det er meget muligt, at der har været holdt to til tre pauser undervejs i voldsudøvelsen. Der er læsioner på hænderne, der tyder på skarp vold som fra et knivblad. Disse læsioner kan ikke være lavet med ildra-geren, da ildragerens kanter ikke er skarpe nok. Tiltalte er blevet udsat for en kraftig smertepåvirkning, da særligt forbrændingerne og den udbredte stum-pe vold er udført på steder af kroppen, der er særligt smerteudsatte, samt da tiltalte har fået knust testiklerne og brækket knogler flere steder. Tiltalte kan meget vel have mistet bevidstheden på grund af sine smerter. Hun har i sit ar-bejde aldrig set et værre tilfælde af mishandling. Det er muligt, at genopliv-ningsforsøget kan have forårsaget bruddene på ribbenene, men ikke de øvrige læsioner. Blodudtrædning i bløddelsvævet i hjernen var ikke i sig selv årsag til dødens indtræden, men den kan have forårsage bevidstløshed eller i hvert fald forvirring. Når en blødning i hjernen forårsager døden, er det fordi hjer-nen svulmer op, så de livsvigtige centrer bliver afklemt og derefter ikke fun-gerer. En sådan opsvulmning ses ikke i denne sag. Den skarpe vold har ikke i sig selv været livsfarlig. Forbrændinger af den karakter, som afdøde har væ-ret udsat for, kan medføre en choktilstand i kroppen som følge af smertepå-virkningen samt væsketab fra brandsårene. Det kan ikke ved undersøgelsen bestemmes, om dette har været tilfældet i denne sag. Bruddene på benknog-lerne er ikke i sig selv livsfarlige, men bruddene kan have forårsaget blodan-samlinger, der kan forårsage en choktilstand i kroppen. I forbindelse med kvælning indtræder der forskellige kvælningsstadier. Først er der et stadie, hvor man oplever lufthunger. Herefter vil der komme et stadie med kramper. På et tidspunkt under krampestadiet vil hjertet begynde at slå langsomt og blodtrykket vil falde. Inden dette tidspunkt vil man stadig kunne reddes ved genoplivning, men efter dette tidspunkt vil hjernen mangle så meget ilt, at det vil forårsage en uoprettelig hjerneskade, der vil medføre, at hjertet på et tids-punkt vil stoppe med at slå. Det kan ikke siges generelt, hvor lang tid det ta-ger at nå til dette stadie. Litteraturen angiver fra nogle minutter til 15-20 mi-nutter afhængig af, hvor aktiv og iltkrævende kroppen har været. Akut luft-overfyldning af lungerne opstår ved, at der indsuges noget i luftvejene sam-men med luft, hvilket medfører, at de små luftveje i lungerne udstoppes, så den luft, der er kommet ind i lungerne, ikke kan komme ud igen. I denne sag

ses det, at blod fra næsebruddet og mavevæskeindhold er blevet suget ned i lungerne, og det er dette, der er den mest sandsynlige dødsårsag. Det tyder på, at alle læsionerne er opstået, mens afdøde var i live. Afdøde har trukket vejret, da den akutte luftoverfyldning er sket, idet blodet og mavesækindhol-det er suget ned i lungerne ved vejrtrækningsbevægelsen. Der kan ikke siges noget nærmere om tidspunktet for dødens indtræden. Man har forsøgt ge-noplivning, da afdøde blev fundet. Det ville man formentlig ikke have gjort, hvis der var tydelig dødsstivhed i afdødes krop. Det tager omkring en halv ti-mes tid, før dødsstivheden kan ses først i kæben og derefter langsomt udvik-ler sig til hele kroppen. Det tager 6-8 timer fra dødens indtræden at udvikle dødsstivhed i hele kroppen. Dødsstivhed indebærer, at kroppens muskulatur låser sig. Det ses først i små muskelgrupper, som f.eks. i kæben, og sidst i de større, som f.eks. i lårene. Den første time efter dødens indtræden kan man forementlig overse dødsstivheden. Det kan ikke siges, om personen, der fandt afdøde, har overset en vis grad af dødsstivhed, og dødstidspunktet kan derfor ikke bestemmes nærmere på denne baggrund. Også uddannet sund-hedspersonale vil kunne overse en vis grad af dødsstivhed i en situation som denne. De fundne punktformede blodudtrædninger må antages at være forår-saget af stump vold mod øjnene og ikke ved afklemning af halsen. Når man overgår til kvælningsstadiet med kramper, vil man typisk få ufrivillig vand-ladning og/eller afføring. Vidnet er ikke sikker på, om dette er sket i denne sag. Vandladning og/eller afføring vil i øvrigt ofte ske ved dødens indtræden. Vidnet kan ikke sige noget om varigheden af trykket mod halsen. Ved tryk med knæ mod hals vil man kunne se afklemning af halsen, men ikke nødven-digvis blodudtrædninger i øjnene. Vidnet kan ikke vurdere, om afdøde har haft kramper som følge af sin epilepsi. Alkoholpromillen i afdødes blod vil ik-ke ændre sig efter dødens indtræden. Vidnet kan ikke sige noget om, hvor-vidt læsionerne er påført, mens afdøde har været bevidstløs.

Der har været fremlagt kriminalteknisk erklæring af 20. august 2020 om ger-ningsstedet, retsgenetisk erklæring af 7. juli 2020 om biologiske spor, retsge-netisk erklæringer af 7. juli 2020 og 6. august 2020 om sammenligning af DNA-profiler, fotomappe med fotografier af gerningsstedet, afdøde, tøj og bålredskaber optaget af politiet den 23. juni 2020, 26. juni 2020, 29. juli 2020 og 6. august 2020, fotografier af de tiltaltes fodtøj optaget af politiet den 21. juli 2020, obduktionserklæring af 25. juni 2020, supplerende obduk-tionserklæring af 17. september 2020, besvarelse af 2. november 2020 af an-klagerens spørgetema vedrørende obduktionen og fotografier optaget den 25. juni 2020 under obduktionen.

Af obduktionserklæring af 25. juni 2020 fremgår blandt andet:

"KONKLUSION:

Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af epilepsi lidende, 28-årige, overvægtige mand af tegn på vold påvist talrige læsioner med forskellig opståelsesmåde i flere kropsregionor.

Læsioner opstået ved varmepivirkning:

Der påvistes 2. grads forbrændinger i ansigtet, på ørerne, halsen, bugen, højre flanke, højre arm og hånd og benene. Læsionerne var friske og opstået ved varmepivirkning, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.

Læsionerne 17, 19 og den mønstrede del af læsion 2 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med den ved findestedsundersøgelsen fotodokumenterede ildrager med påsat metalplade med de tilnærmelsesvist halvcirkelformede indkærvninger. Den mønstrede del af læsion 38 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med en genstand, muligt genstanden med de halvcirkelformede indkærvninger. De øvrige læsioner var uden sikker mønstring, men velafgrænsede og må snarere antages at være opstået ved påvirkning med en varm genstand, frem for flammepåvirkning. Endvidere havde flere af læsionerne karakter af gentagen varmepåvirkning i samme område.

Læsioner opstået ved stump vold:

Der påvistes hudafskrabninger, underhudsblødninger, bløddelshævelse og kvæstningssår i hovedet, ansigtet, på armene, hænderne og benene, blodudtrædninger i mundslimhinden og under øjnenes bindehinder, blodudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen, kvæstning af hjernebarken i højre tindingelap, blodudtrædninger i fedtvævet på forsiden af bugen, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler, brud af næsebenet, højre 7 . og 8. ribben, på CT-skanning påvist højre l. og 3. fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke, højre lægben, venstre lægben og skinneben. Læsionerne var friske og opstået ved let til svær stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.

Flere af læsionerne (12,14, del af 15, 16, 20 og 37) kan være opstået ved slag eller kontakt med en genstand, meget vel en aflang genstand, og især læsion 37 og muligt læsion 16 kan være opstået ved slag med den ved findestedsundersøgelsen fotodokumenterede "U"-formede ilddrager.

De påviste brud af især venstre læg- og skinneben og højre lægben må antages at være opstået ved svær stump vold, meget vel ved slag, spark eller tramp.

Der påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger med svær hævelse af begge håndrygge.

Disse læsioner havde karakter af afværgelæsioner og kan være opstået ved forsøg på at afværge eller beskytte mod påført vold i forskellige kropsregioner.

Læsioner opstået ved skarp vold:

Der påvistes et overfladisk snitsår på højre l. finger (27) og et stiksår i højre håndflade (26) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke og af bøjesenen til 4. finger. Der påvistes endvidere et

stiksår i venste håndflade ved 4. finger (31) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke, og et snitsår i venstre håndflade ved 2. finger med en stikkanal, der endte i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle. Læsionerne var opstået ved skarp vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv. Ingen af stiklæsionerne gik igennern selve håndfladen.

Der var ingen sikre sår karakteristika.

Af yderligere tegn på vold påvistes mindre blodudtrædninger i muskulaturen på halsens forside og to brud af tungebenet på venstre side. Disse læsioner var friske, opstået ved stump vold mod halsen. Læsionernes karakter, sparsomme antal og udbredelse indikerer, at læsionerne snarest må antages at være opstået ved tryk mod et større område af halsen, frem for et typisk greb eller strangulering.

Der påvistes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, men ikke i øjenlågshuden, ansigtshuden iøvrigt, huden bag ørerne eller mundslimhinden. De punktformede blodudtrædninger må snarest antages at være opstået i forbindelse med den påviste direkte vold mod øjenregionerne.

Der påvistes endvidere akut luftoverfyldning af lungerne, som det kan ses ved vanskeliggjort vejrtrækning i forbindelse med tryk mod halsen og/eller som følge af indre sprærring, i forbindelse med indsugning af mavesæksindhold og blod i luftvejene.

Endvidere påvistes et bidsår og blodudtrædning i tungen, som det kan ses ved direkte vold mod munden eller ved et krampeanfald.

Af tegn på sygdom påvistes let forkalkning og forsnævring af hjertets kranspulsårer, let grad af fedtlever og struma.

Som følge af genoplivningsforsøg fandtes knoglekanyle i venstre underben, luftvejstube gennem munden og hjertestarterelektroder på brystkassen, gullig hudafskrabning på brystkassens forside, brud af flere ribben fortil på begge sider og blodudtrædninger i hjertets inderhinde.

Samlet må det skønnes, at de påviste udbredte læsioner, herunder kvæstning af hjernebarken, brud af begge venstre underbensknogler, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler og udbredte 2. grads forbrændinger, har bragt nu afdøde i en svær smertepåvirket og meget vel bevidstløs tilstand.

Dødsårsagen må snarest antages at være de påviste udbredte læsioner i kombination med kvælning ved indre spærring, som følge af indsugning af blod og mavesæksindhold i luftvejene. Kvælning ved direkte tryk

mod halsen kan have bidraget til dødens indtræden.

Læsionernes sværhedsgrad, udbredelse og grad af variation havde karakter af mishandling.

Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til neuropatologisk specialundersægelse, mikroskopisk undersøgelse og retskemisk undersøgelse for løgemidler og misbrugsstoffer. Når resultatet af de supplerende undersøgelse foreligger, vil supplerende erklæring blive fremsendt.

Der blev den 26-06-2020 af Nationalt Kriminalteknisk Center foretaget afstøbninger fra knogledele i begge håndflader.

Der foreligger rapport fra Bomholms Politi, j.nr. 2200-73111-00001-20, kopi af fotos samt kopi af elektronisk dødsattest fra Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, dateret det 23-06-2020.

Af sagsakterne fremgår, at nu afdøde var en 28-arig mand, der den 23-06-2020. kl. 06:11, af en hundelufter, fandtes livløs i Nordskoven nær Rønne, liggende på skovbunden nær en bålhytte. Nu afdøde lå på ryggen og var iklædt T-shirt, bukser, boksershorts, og strømper. Bukserne var trukket ned om anklerne. Hundelufteren forsøgte genoplivning og tilkaldt redningspersonale overtog genoplivningen, men døden blev erklæret for indtrådt af akutlæge kl. 06:58. Nu afdøde var senest konstateret i live den 23-06-2020, kl. 00:39 af to brødre, de formodede gerningsmand, som nu afdøde havde drukket alkohol med ved bålhytten.

Findestedet var et skovområde nær en bålhytte. I omrrådet fandtes to fyrtræsrafter, hvoraf den ene var knækket i to. Der konstateredes blod på en knast på den ene af rafterne. I området fandtes desuden tomme øldåser. Nær liget fandtes nu afdødes kørekort og mobiltelefon. Bålet var gået ud, men der var stadig varme fra bålfadet.

I bålfadet fandtes en tilsodet fyrtræsrafte, tomme øldåser og en vinflaske. Der lå desuden tre ildragere. Den ene ildrager var aflang og i den ene ende var der påsat en firkantet, aflang stålplade med regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger på den ene langside. Pladen sad vinkelret orienteret på en stålstang med et spiralformet håndtag i enden. De to andre ildragere var begge stålstænger,

der var bukket 180 grader om sig selv og derved var U-formede i den ene ende.

Der henvises desuden til Instituttets erklæring 07.01.29.20 vedrørende findestedsundersøgelsen.

Det fremgår af rapporten fra afhøringen af den ene af de to formodede gerningmænd, at de om aftenen den 22-06-2020 havde inviteret nu afdøde med ud i skoven for at drikke øl. De havde planlagt at straffe ham for at have haft samleje med deres mor. De indtog sanmen en del alkohol og kørte på et tidspunkt ti1 en tankstation, hvor de købte cigaretter, vodka og øl. Tilbage ved bålhytten blev nu afdøde overfaldet. Han blev muligvis tildelt slag med en vinflaske og en rafte. Han fik desuden angiveligt presset et knæ mod halsregionen og blev muligt stukket med en lommekniv. Da de to brødre forlod gemingsstedet havde nu afdøde ligget på ryggen, og der var kommet lyde fra ham, hvorfor de havde vurderet, at han var i live.

Der foreligger ingen oplysninger fra egen læge og ingen oplysninger om eventuelt medicinforbrug.

Af det af ka. Person 1 mundtligt oplyste ved obduktionen fremgik, at en ven til nu afdøde havde oplyst, at nu afdøde led af epilepsi, og derfor skulle passe på ikke at overanstrenge sig.

Til stede ved obduktionen var læge fra Retsmedicinsk Institut Person 2, Person 3 fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og ka. Person 1 fra Københavns Politi.

Under obduktionen foretoges i samarbejde med Person 3 fra NKC en skønsmæssig vurdering af målene på de i bålfadet påviste ilddragere på baggrund af fotos optaget på findestedet. Vedrørende den beskrevne stålplade med de nærmest halvcirkelformede indkærvninger skønnedes det at afstanden mellem indkærvningerne målte 1,2 - 1,3 cm og indkærvningerne målte ca. 0,7 cm i højde og ca. 1,6 - 1,7 cm i bredde. Selve stålpladen målte ca. 14,5 x 7 cm.

Vedrørende de "U"-formede ilddragere målte diameteren af selve jerndrageren ca. 1 cm, mens afstanden mellem "benene" på den "U"-formede del målte ca. 3 cm fra inderside til inderside.

CT-skanning

Ved CT-skanning af kranie, bryst- og bughule forud for obduktionen fandtes en mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder på hjernens underside og muligt blod i rygmarvskanalen opadtil.

Bløddelslæsioner i begge sider af hovedet, luft i bløddelene ved højre øje, brud af højre l. fingers grundstykke, højre 3. fingers grundstykke, højre 4. fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke og venstre 4. fingers grundstykke, højre lægben og venstre skinneben og lægben. Desuden påvistes en luftvejstube placeret i luftrøret og brud af flere ribben fortil på begge sider.

Udvendig undersøgelse

Liget identificeres på tåseddel.

Liget er af en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende. Legemsbygningen er kraftig og ernæringstilstanden over middel. Højden er 181 cm, og vægten er 104 kg. BMI 3l,8.

Der er bevaret dødsstivhed i kæbens og lemmernes muskulatur. Der ses rødviolette ligpletter på rygsiden fraset understøttelsesfladerne.

Der er tegn på forrådnelse i form af insektangreb.

Øjenakserne er rettet lige fremefter, og pupillerne er ensartet runde.

Der er flere punktformede blodudtrædninger i bindehinden i nedre, venstre øjenlåg samt enkelte punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder i øvrigt. Der er ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Der ses tilsmudsning med indtørret, sort væske i og omkring næseborene, på højre ydre ører samt i højre øregang.

Munden er uden spærrende indhold i forreste mundhuleafsnit. Der er egne tænder i over- og undermund med god tandstatus. Det øvre læbebånd er intakt.

Brystkirtlerne og behåringen er af normal mandlig type. Hovedhåret er sort og måler op til 3 cm i længden. Der er sort skæg på kinderne, hagen og halsen med en maksimal længde på 1 cm. Der er ingen kølleformede hår nogetsteds.

De ydre kønsdele og endetarmsåbningen er uden tilsmudsninger.

Der ses ingen tegn på sygdom.

Af tegn på vold ses:

Hovedet og halsen:

1.På højre side af hovedet, bagved og ovenover højre øre, et kvæstningssår, der måler 0,8 x 0,4 cm.

2.I ansigtet et område inddragende panden fra venstre øjenbryn til højre tinding, højre øjes omgivelser og højre kind målende 14 x 11 cm. I en stor del af området inddragende højre side af panden

en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 12 x 5 cm, opadtil på højre kind en stedvist uskarp afgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 6 x 4 cm og nedadtil på højre kind en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der opadtil ses med en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af nærmest halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er 0,7 cm og bredde er 1,7 cm.

Afstanden mellem indkærvningerne er 1,4 cm. I øvrigt ses i venstre øjenbryn et kvæstningssår målende 1,7 x 0,4 cm med blotlagt knogle i dybden, i højre øjenbryn et kvæstningssår målende 3,6 x 1,8 cm med blotlagt knogle i dybden og på næseroden et kvæstningssår målende 0,6 x 0,1 cm. Desuden ses omkring højre øje en underhudsblødning målende 7 x 4 cm samt fladeformede blodudtrædninger under højre øjes bindehinde i ydersiden og mod midten.

3.I venstre side af panden to uregelmæssige områder med 2. gradsforbrændinger, der måler henholdsvis 2 x 0,6 cm og 2,5 x 0,5 cm.

4.Et område målende 9 x 9 cm og inddragende venstre øjes omgivelser, venstre tinding og venstre kind. I området ses omkring venstre øje underhudsblødning målende 7 x 4,5 cm samt en fladeformet blodudtrædning under venstre øjes bindehinde i ydersiden. Desuden ses i venstre tinding en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding målende 3,5 x 1,5 cm og på venstre kind en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, der måler 7 x 2,5 cm.

5.På næsetippen en uregelmæssig, rødlig, indtørret hudafskrabning, der måler 3,2 x 2,5 cm.

6.På overlæbens inderside, et område, der måler 3,2 cm med spredte, uregelmæssige, rødlige og blåviolette blodudtrædninger i slimhinden. På overlæbens yderside en uregelmæssig violet underhudsblødning og bløddelshævelse, der måler 5 x 2 cm.

7.På underlæbens inderside, til venstre, en afrundet, blåviolet blodudtrædning i slimhinden, målende 1 cm i diameter samt i midtlinjen en tværgående slimhindebristning målende 2,7 x 0,9 cm, der inddrager det nedre læbebånd. På underlæbens yderside og strækkende sig ned mod hagen ses en underhudsblødning, der måler 5 x 4 crn.

8.På højre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 7 x 2,5 cm.

9.På venstre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 6,5 x 2,5 cm.

10.På halsens højre side en tværgående, nedadtil velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 8 x 2,5 cm.

11.På halsens venstre side, bag venstre øre, en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 3,5 x 1 cm.

12.På overgangen mellem halsen og brystkassen, på forsiden af

venstre skulder og på forsiden af venstre overarm, i alt tre områder målende henholdsvis 9 x 7 cm, med spredte, delvist sammenflydende, stribeformede og punktformede, rødlige underhudsblødninger.

Bugen:

13.På bugen, i højre og venstre side, flere uregelmæssige og aflange, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 cm i diameter til 6,1 x 1,5 cm.

14.På bugens venstre side, opadtil, en tværgående, tilnærmelsesvis rektangulær, stribeformet underhudsblødning, inddragende et område, målende 8 x 6 cm med et centralt, rektangulært, blegt område, der måler 7,3 x 4,5 - 5,5 cm. Selve underhudsblødningens bredde varierer fra 0,7 cm til 1,5 cm.

15.På bugens venstre side, neden for læsion 14, tre uregelmæssige, rødviolette underhudsblødninger, der måler fra 4 x 0,5 cm til 5 x 3 cm.

16.På bugen, henover og under navlen, en vandret forløbende, formet som et liggende "U" med bunden mod højre, underhudsblødning, der måler 13 x 4 cm med et centralt blegt område, der måler fra 0,5 til 2 cm i bredden. Selve underhudsblødningens bredde måler omtrent 1 cm.

17.På bugen, nedadtil og til højre, et velafgrænset område målende 20,5 x 11,5 cm med overvejende velafgrænset 2. gradsforbrænding. Området ses flere steder afgrænset af vinkelrette hjørner og kanter. Opadtil ses to områder med en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af flere, regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er 0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,5 - 1,6 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,2 cm.

Ryggen:

18.På ryggen henover øverste del af ryggen, midtpå og tværs henover lænderegionen talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler 0,1 cm i diameter til 4,3 x 3,5 cm i diameter.

Højre flanke, ydersiden af højre hofte og højre balde:

19.Et område målende 28 x 25 cm med velafgrænset 2. gradsforbrænding. Flere steder ses en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af flere regelmæssige, nærmest halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er 0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,6 - 1,7 cm. Afstanden mellem indkærvningerne er 1,2 - 1,3 cm.

Venstre flanke:

20.En vandret forløbende underhudsblødning, der måler 15 x 6 cm med to centrale, parallelt og vandret forløbende, aflange, blege områder, der måler 5,5 x 1,5 cm og 8 x 1,5 cm.

Højre arm:

21.På overarmens bagside talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 cm i diameter til 1,8 x 1,7 cm.

22.På underarmens håndrygside, samt håndfladesiden nær håndleddet, seks uregelmæssige, blåviolette underhudsblødninger, der måler fra 2 x 1,8 cm til 7,5 x 6 cm, hvor der i den ene ses et kvæstningssår, der måler 0,7 x 0,5 cm.

23.På underarmens håndfladeside samt håndfladesiden af højre håndled, i alt seks afrundede og uregelmæssige, velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, der måler fra 0,8 x 0,6 cm til 2,1 x 1 cm.

Venstre arm:

24.På overarmens yderside en afrundet, rødviolet underhudsblødning, der måler 4 x 3 cm.

25.På albuen og på underarmens håndrygside flere uregelmæssige, rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 til 1,5 x 1,1 cm og i alt syv blåviolette, uregelmæssige underhudsblødninger, der måler fra 0,8 x 0,4 cm til 4,5 x 2,2 cm.

Højre kind:

26.I håndfladen, nær 3. og 4. fingers grundled, et let skråtforløbende, uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 3,5 x 0,8 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes.

27.På håndfladesiden af l. fingers yderstykke, et vandret forløbende, overfladisk snitsår målende 0,7 x 0,1 cm.

28.På håndfladen ved 1. finger, og på håndfladesiden af 1., 3. og 4. fingers grundled, 3. - 5. fingers mellemled og 3. fingers yderled, underhudsblødninger målende fra 1,5 x 1,5 cm til 3,5 x 2 cm.

29.På håndfladesiden af l. fingers grundstykke, en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 4 x 2,5 cm, med hvidlige blæredannelse i huden.

30.På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en sammenflydende, blåviolet underhudsblødning, målende 18 x 15 cm, samt talrige, uregelmæssige hudafskrabninger og kvæstningssår målende fra

0,1 til 1 x 3 cm. Der er bløddelshævelse i området.

Venstre hånd:

31.I håndfladen, nær 4. fingers grundled et uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 2 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes. Der ses omkringliggende underhudsblødning målende 4 x2 cm.

32.I håndfladen, nær 2. fingers grundled, et uregelmæssigt, let vinklet stiksår, der måler 2,5 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes.

33.På håndfladesiden af l. og 2. fingers grundstykke og af 4. og 5. fingers mellemled, blåviolette underhudsblødninger, der måler henholdsvis 2,5 x 1,5 cm og 1,5 x 0,5 cm. på håndfladesiden af 3. fingers mellemled et uregelmæssigt kvæstningssår, målende 0,8 x 0,4 cm, med omkringliggende rødviolet underhudsblødning, målende 1,5 x 0,5 cm.

34.På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en blåviolet underhudsblødning målende 20 x 11 cm, samt talrige hudafskrabninger og kvæstningssår, der måler fra 0,1 x til 6,5 x 0,4 cm. Der er bløddelshævelse i området.

Begge lårs inderside og pungen:

35.På lårenes indersider, opadtil, uskarpt afgrænsede, uregelmæssige, rødviolette underhudsblødninger målende 12 x 12 cm og 12 x l0 cm, og på pungen indtørret, rødlig hudafskrabning målende 8 x 4cm.

Højre ben:

36.På højre ben, inddragende nedre del af lårets for-, bag-,yder- og inderside, knræet, underbenets for-, yder- og inderside samt fodryggen flere sammenflydende, rødviolette underhudsblødninger, der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 30 cm samt talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger, der måler fra 0,4 x 0,2 cm, til 7 x 0,8 cm, kvæstningssår, der måler fra 0,2 x 0,1 cm til 2,5 x 0,7 cm og velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, der måler fra 1 x 0,8 cm til 7 x 0,9 cm.

Venste ben:

37.På venstre 1års forside og yderside, to vandret forløbende,

formet som to overlappende, liggende "U"er med bunden mod højre, underhudsblødninger, målende henholdsvis 7 x 4,5 cm og 8 x 4,5 cm med hver deres centrale, blege område, der måler fra 1,5 til 2,5 cm i bredden. Benene i "U"erne måler fra 1 - 1,5 cm i bredde. Ved overlappet mellem de to underhudsblødninger ses en afrundet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 0,4 cm i diameter.

38.På nedre del af venstre lår, venstre knæ, venstre underbens for-, yder-,bag- og inderside og venstre fodryg, sammenflydende rød-og blåviolette underhudsblødninger, der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 40 cm, samt talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger, der måler fra 0,1 til 1,9 x 0,5 cm, kvæstningssår, der måler fra 0,1 x 0,1 cm til 3, x 0,5 cm og flere velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, hvoraf en enkelt var mønstret, idet den bestod af fem, på en linje beliggende, firkantede, skarpt afgrænsede elementer med en bredde på 0,5 cm, en længde på mellem 1,2 og 1,8 cm og en indbyrdes afstand på mellem 0,2 cm til 1,2 cm.

39.Opadtil på venstre underben ses fejlstilling og der føles løshed af begge underbensknogler. Som følge af genoplivningsforsøg ses luftvejstube gennem munden, knoglekanyle i venstre underben, hjertestarterelektroder på brystkassen og gullig, indtørret hudafskrabning midt på brystkassens forside. Af særlige kendetegn påvistes afrundede, brunlige ar på begge underben.

Indvendig undersøgelse

Kraniet åbnes. I bløddelene over kraniekuplen i venstre tindingeregion ses en blodudtrædning, der måler 5 x 4 cm. I venstre isseregion ses to uskarpt afgrænsede blodudtrædninge, der måler henholdsvis 2 x 2 cm og 4 x 3,5 cm. I højre tindingeregion, bagtil, ses en blodudtrædning, der måler 7 x 4 cm og fortil en blodudtrædning, der måler 2 x 1 cm.. Der er ingen brud af kraniets kuppeldel eller grundflade. Der er ingen blodansamlinger over eller under den hårde hjernehinde eller mellem de bløde hjernehinder, der er glatte og blanke. [...] Ved gennemskæring af storhjernen, mellemhjernen, hjernebroen, den forlængede marv og lille-hjernen ses en kvæstningsblødning målende 0,5 cm i største udstræk-ning, på undersiden af højre tindingelap. Der er ingen akutte henfald el-ler betændelsesforandringer. Hjernens hulrumssystem er normalt og uden sideforskydning. Hypofysen og hypofysegruben er normale.

Ansigtsskelettet fridissekeres. Der findes et brud af næsebenet med

blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv.

Legemshulerne åbnes. Der ses blodudtrædninger i fedtvævet under huden på bugens forside. Der er ingen væske- eller blodansamlinger i lungehulerne eller i bughulen.

Organerne er normalt lejrede og uden bindevævssammenvoksninger.

Halsen fridissekeres. I bløddelsvævet på halsens forside, i midtlinjen, ses to blodudtrædninger, målende 0,2 cm i diameter og 0,4 cm i diameter. Der er ingen blodudtrædninger i bløddelene på halsens sideflader.

[...]

I tungens venstre side ses i slimhinden et kvæstningssår, der måler 0,5 x 0,3 cm med omkringliggende blodudtrædning. Ved snit gennem tungen ses i muskulaturen på venste side en blodudtrædning målende 4 x 1,5 cm.

[...]

I tungebenets venstre side findes to brud med let blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv.

[...]

Skjoldbruskkirtlen er stor af størrelse. Forbindelsen mellem de to lapper, den såkaldte isthmus, er svært forstørret. På snitfladen ses flere afrundede hulrum målende op til 0,4 cm i diameter, med et brunligt, geleagtigt indhold. Farven er rødbrun.

Luftrøret og luftrørsforgreningerne forløber normalt. Der findes mavesækslignende indhold og muligt blod i spærrende mængder i luftrørsforgreningerne, men ikke i de nedre. Slimhinden er upåfaldende, og der ses ingen udvidelse af luftrørsforgreningerne.

[...]

Testiklerne findes med blodudtrædning i hele kapslen omkring testiklerne og i selv testikelvævet. I begge testikler ses kvæstninger og stedvist knusning af testikelvævet.

Begge håndflader fridissekeres. I højre hånds håndflade, i relation til læsion 26, ses overskæring af bøjesenen til 4. finger og knoglen i 4. fingers grundstykke. I venstre hånds håndflade i relation til læsion 31, ses overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke. I relation til læsion 32 ses at stikkanalen ender i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle. Der er blodudtrædning omkring læsionerne.

Der er brud af venstre 2.-5. ribben fortil med let blodudtrædning omkring, brud af højre 2.- 4. ribben fortil med let blodudtrædning

omkring og af højre 7.- 8. ribben i siden med let til moderat blodudtrædning omkring inklusive blodudtrædning i den tilstødende del af mellemgulvet.

Blodet er til stede i skønsvis normal mængde, delvist sammenløbet og mørkerødt.".

Tiltalte 1 er tidligere straffet

vedRetten på Bornholms dom af 18. juni 2018 efter straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 3, med ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med til-syn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse, og

vedKøbenhavns Byrets dom af 26. marts 2020 efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og ordensbe-kendgørelsen § 18, stk. 2, jf. § 6, stk. 5, med fængsel i 3 måneder, her-af 2 måneder betinget af 1 års prøvetid, undergivelse af tilsyn af Krimi-nalforsorgen, og undergivelse af behandling mod misbrug af euforise-rende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Den ved Retten på Bornholm idømte foranstaltning bortfaldt.

Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en retspsykiatrisk erklæring af 1. september 2020 fremgår:

"Tiltalte 1 er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke de-ment. Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alkohol, men det kan ikke antages, at der har været tale om en patolo-gisk rus.

Udeladt

Udeladt

Udeladt.

Han er ved d. 18. juni 2018 ved Retten pi Bornholm idømt ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal-forsorgen for legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter efter § 245.

D. 26. marts 2020 ved Københavns Byret for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. l. straffet med fængsel i 3 måneder, hvor fuldbyrdelsen af 2 måneder af fængselsstraffen blev udsat og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, foruden at dommen ved Retten på Bornholm den 18. juni 2018 bortfaldt.

Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende, at han tilhører personkredsen, der må henføres under straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf, men foreslå at en evt. afsoning indledes i institution under Krimi-nalforsorgen som muliggør psykiatrisk behandling.

På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale.".

Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en rets-psykiatrisk erklæring af 1. september 2020 fremgår:

"Tiltalte 2 er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke dement. Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alko-hol, men det kan ikke antages, at der har været tale om en patologisk rus.

Udeladt

Udeladt Udeladt

Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende, at han tilhører personkredsen, der må henføres under straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf.

På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes

ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale.".

De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. juni 2020.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Samtlige nævninger og dommere finder, at de tiltalte er skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237.

Samtlige nævninger og dommere lægger vægt på, at begge tiltalte i forening over et længerevarende tidsforløb på ikke under 15-20 minutter har udsat forurettede for særdeles kraftfuld, mangeartet og brutal vold til dels under anvendelse af redskaber som nærmere beskrevet i anklageskriftet, hvilket vicestatsobducenten samlet har vurderet som mishandling.

Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere vægt på, at de tiltalte fle-re gange under voldsudøvelsen holdt pauser, når forurettede forekom be-vidstløs, og at de tiltalte genoptog voldsudøvelsen, når forurettede kom til bevidsthed, herunder når de tiltalte bragte ham til bevidsthed med spark.

Samtlige nævninger og dommere finder det under disse omstændigheder be-vist, at de tiltalte, senest da de om natten efter at have brændt forurettedes telefon og fodtøj efterlod forurettede i hjælpeløs tilstand på det afsides belig-gende gerningssted, hvor de måtte antage, at han først ville blive fundet om dagen, indså det som overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø som føl-ge af de de massive skader, volden havde påført ham.

De tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 2 og Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237."

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i 14 år.

Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren, herunder afstumpetheden, af den omfattende mishandling, som de tiltalte har udsat forurettede for som led i en afstraffelse, samt at de tiltalte

fortsatte mishandlingen, også efter forurettede var hensat i en hjælpeløs og bevistløs tilstand.

Samtlige nævninger og dommere finder på denne baggrund, at der foreligger væsentlige skærpende omstændigheder, der kan begrunde en forhøjelse i for-hold til udgangspunktet for straffen ved manddrab til 14 år.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237.

For Tiltalte 1 omfatter straffen tillige den ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 fastsatte betingede straf, jf. straffelovens § 61, stk. 2, 1. pkt.

Erstatning

Dommerne finder det ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændighe-der, der kan begrunde, at forurettedes efterladte skal tilkendes et overgangs-beløb i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a.

Dommerne finder det endvidere ikke godtgjort, at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem forurettede og nogen af dennes efterladte, at der er grundlag for at tilkende forurettedes efterladte godtgørelse i medfør af erstat-ningsansvarslovens § 26 a.

Den nedlagte påstand om erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret og henskydes derfor til civilt søgs-mål, jf. retplejelovens § 992, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 14 år.

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 14 år.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 2Dommer 3                         Dommer 1