- Side 189 -
Selvom der er afgivet skriftlig erklæring, følger det af voldgiftslovens § 26 og Reglernes § 35, stk. 6, at den sagkyndige har pligt til, hvis en part eller voldgiftsretten ønsker det, at deltage i en mundtlig forhandling, hvor parterne har lejlighed til at stille spørgsmål til den sagkyndige.
(...)
I voldgiftslovens § 26, stk. 2, hedder det bl.a., at den sagkyndige efter afgivelsen af sin erklæring skal deltage i en mundtlig forhandling, »hvor parterne har lejlighed til at stille spørgsmål til den sagkyndige og til at føre sagkyndige vidner om de pågældende spørgsmål«.
(...)
Ordlyden af voldgiftslovens § 26, stk. 2, kan læses sådan, at parternes sagkyndige vidner kun kan udtale sig om de spørgsmål, der er behandlet i erklæringen fra den af voldgiftsretten udpegede sagkyndige, men ikke om andre spørgsmål. Der er ikke anført noget særskilt i bestemmelsens forarbejder om dette spørgsmål.