Kapitel 4 c Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme m.v.
Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Energieffektiviseringsordningen skal omfatte energigennemgange med henblik på at identificere mulige energieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og gennemførelse af disse.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan videregive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om virksomheders deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for energieffektiviseringsordningen, herunder regler om følgende:
-
1) Ansøgning om indtræden i og udmeldelse af ordningen, herunder proces og indhold.
-
2) Afgørelse om deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
-
3) Dokumentationskrav og krav om afgivelse af erklæringer på tro og love for at kunne deltage i energieffektiviseringsordningen.
-
4) Gennemførelse af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag.
-
5) Verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag af en uvildig ekstern ekspert eller af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
-
6) Godkendelse og offentliggørelse af oplysninger om uvildige eksterne tekniske eksperter.
-
7) Nærmere angivne internationale vedtagelser og specifikationer, som virksomheder, der deltager i energieffektiviseringsordningen, skal overholde.
-
8) Påbud og afgørelse om udelukkelse fra energieffektiviseringsordningen af virksomheder og uvildige eksperter.
-
9) Kursusgebyrer i forbindelse med godkendelse af uvildige tekniske eksperter, jf. nr. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af fjernvarmesystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af planen m.v. Energioplysningsbekendtgørelsen
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om, hvornår og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, og om analysernes indhold og godkendelse.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.