Varemærkeloven § 43

Denne konsoliderede version af varemærkeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse af varemærkeloven

Lov nr. 341 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 1753 af 29. december 2025

§ 43

Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale

  • 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

  • 2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2 Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3 I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

Stk. 4 Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.