I denne lov forstås ved følgende:
-
1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
-
2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
-
3) Drikkevand:
-
a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib.
-
b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.
-
c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
-
-
4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vandforsyning i medfør af denne lov.