Anmodningen om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10, kan fremsættes af
- 
    1) den pågældende selv, 
- 
    2) dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste, 
- 
    3) værgen, en skifteværge eller en særlig værge, 
- 
    4) den pågældendes fremtidsfuldmægtig, 
- 
    5) den, der har indseende med den pågældendes fremtidsfuldmægtig, og som har tilbagekaldt fremtidsfuldmagten, 
- 
    6) kommunalbestyrelsen, 
- 
    7) regionsrådet eller 
- 
    8) politidirektøren. 
Stk. 2 Familieretshuset kan uden anmodning behandle spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemål, jf. § 9 og § 10, samt om værgebeskikkelse og ændring heraf. Familieretshuset kan uden anmodning indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om fremtidsfuldmagter. Familieretshuset kan endvidere uden anmodning indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor en attest efter § 33 a tilbagekaldes, som følge af at Familieretshuset konstaterer, at betingelserne for varetagelse af personlige anliggender m.v. ikke længere er til stede.