Undersøgelsesbekendtgørelsen § 5

Denne konsoliderede version af undersøgelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 904 af 25. juni 2025

Undersøgelse af indsattes opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1
§ 5

Når der er gennemført en undersøgelse af indsattes opholdsrum, skal den indsatte orienteres herom, jf. dog stk. 4.

Stk. 2 Den indsatte skal efter anmodning orienteres om grunden til, at undersøgelsen er gennemført, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Hvis undersøgelsen indebærer en fuldstændig gennemgang af den indsattes genstande i opholdsrummet, skal den indsatte enten overvære undersøgelsen eller efter undersøgelsen have tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Er undersøgelsen sket som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, kan kriminalforsorgen undlade at foretage orientering efter stk. 1-3.