Forfattere: Carina Risvig Hamer og Rasmus Horskjær Nielsen
Udgivelsesdato: 27. maj 2024
ISBN: 9788757457315
- Side 100 -
...22, definerer som »[d]e krav, der skal opfyldes af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser, processer eller procedurer for at opnå det pågældende mærke.«1616. Samme definition findes i udbudsdirektivets artikel 2, nr. 24. Med andre ord er mærkekravene de betingelser, der skal opfyldes for at opnå en licens til et givent mærke.
(...)
...krav, der er forbundet med kontraktens genstand, og disse er egnede til at definere egenskaberne ved en anskaffelse, kan ordregiver i disse tilfælde henvise til de specifikke mærkekrav i mærket, der opfylder betingelserne, og kræve, at tilbudsgiverne opfylder disse mærkekrav.1717. Jf. udbudsloven § 46, stk. 2 Dette vil ofte være tilfældet, da rigtig
- Side 101 -
Udbudslovens § 461919. Bestemmelsen bygger på udbudsdirektivets artikel 43. indeholder en bestemmelse om mærker. Ifølge udbudslovens § 46 har ordregiver mulighed for, både i de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling og vilkårene for kontraktens udførelse, at kræve, at et
- Side 102 -
Udbudslovens § 46, stk. 1, angiver, at en ordregiver i de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse kan kræve, at et indkøb er forsynet med et bestemt mærke som dokumentation for specifikke egenskaber, når:
- Side 106 -
...til udbudslovens § 46 angiver som eksempel, at der ikke kan stilles krav om mærker, der eksempelvis kun kan tildeles medlemmer af bestemte brancheorganisationer, eller som alene kan opnås af en bestemt procentdel af de leverandører, der opfylder mærkekravene.2626. Lovforslag L 19 »Forslag til udbudsloven« fremsat i Folketinget 7. oktober 2015, s. 91.
- Side 107 -
...kræve, at alle mærkekravene er opfyldt, skal ordregiver henvise til de relevante mærkekrav i udbudsmaterialet.« Henvisning til mærkekrav kan både foregå negativt afgrænset, således at der henvises til de dele, en leverandør ikke skal opfylde, eller positivt, hvor der henvises til de dele, leverandøren skal opfylde (se eksempler i afsnit 5.2.1 ovenfor).
Udbudslovens § 46, stk. 3, indebærer, at ordregivere, som kræver et bestemt mærke, også skal acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærke-
(...)
- Side 108 -
Derudover skal ordregiver også, jf. udbudslovens § 46, stk. 4, altid acceptere anden passende dokumentation, hvis:
(...)
...ikke har været muligt for tilbudsgiver at få det krævede mærke (afsnit 5.4.1), mens nr. 2 omhandler situationen, hvor tilbudsgiver har haft mulighed for at få mærket, men på trods heraf ikke har mærket alligevel (afsnit 5.4.2). Det er ikke et krav, at ordregiver har angivet i udbudsmaterialet, at anden dokumentation i visse tilfælde kan accepteres.
- Side 109 -
Udbudslovens § 46, stk. 4, nr. 1, angiver som årsag til, at anden passende dokumentation altid skal accepteres, at en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede mærke (eller et tilsvarende mærke) inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende tilbudsgiver.
...bruge på dette, ikke i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiver ville skulle bruge på at konstatere, at en anden tilbudsgiver er i besiddelse af det krævede mærke. I denne situation har en tilbudsgiver således ikke det krævede mærke (selv om det havde været muligt for tilbudsgiver at få mærket inden for den gældende frist).
(...)
- Side 110 -
...omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet med at konstatere, at tilbudsgiver har det krævede mærke«.2929. Ændringsforslag nr. 6 fra erhvervs- og vækstministeren til 2. behandling af lovforslag L 19 »Forslag til udbudsloven«, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16, bilag 9. Med ressourcer menes både administrative og økonomiske ressourcer.