Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundtlig kommunikation ved Udbetaling Danmarks varetagelse af de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Udbetaling Danmark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.