Tinglysningsafgiftsloven § 19

Denne konsoliderede version af tinglysningsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)

Lov nr. 382 af 2. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025,
som ændret ved lov nr. 168 af 29. februar 2020

§ 19

Hvis afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til told- og skatteforvaltningen til afgørelse , når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen.

Stk. 3 Kapitel 5 i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opkrævning.