Teleloven Kapitel 25

Denne konsoliderede version af teleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Lov nr. 169 af 3. marts 2011,
jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025

Kapitel 25 1 Nedsættelse af nævnet
§ 68

Erhvervsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2 Teleklagenævnet består af 5 til 7 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren skal ved udpegningen af nævnets medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3 Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.

Stk. 4 Erhvervsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer nævnets formand. Formanden skal være jurist. Erhvervsministeren kan blandt nævnets medlemmer udpege en jurist som næstformand, der kan træde til ved formandens forfald eller inhabilitet.