Forarbejder til Sygedagpengeloven § 26h

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Der er den 25. januar 2021 indgået aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om at udvide suspensionen af dagpengeforbruget, der blev genindført ved Aftale om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger, med yderligere én måned.

Dagpengeforbruget vil dermed samlet set være suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med 31. marts 2021. Perioden medregnes ikke i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden. Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes i øvrigt på samme vis, som genindførelsen af suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1. januar 2021 – 28. februar 2021. Lovforslaget omhandler således også yderligere forlængelse af suspensionen af opgørelsen af 4-månedersperioden i karensreglerne og yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge.

Dette lovforslag udmønter ovenstående elementer fra aftalen af 25. januar 2021.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følger af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltidsforsikrede inden for 18 måneder.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2020,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Udtrykket "dagpenge" omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i loven.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperioden, der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad gangen.

Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) som § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v. bl.a. blev indført regler om, at forbruget af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages dagpenge i op til tre måneder længere.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den 30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Ved lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.) som § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. indført regler om, at personer, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Ved lov nr. 57 af 19. januar 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) blev der bl.a. i lovens § 55, stk. 7 og 8, indført regler om suspension af forbrug af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om, at forlænge perioden med suspension af forbrug af dagpenge med 1 måned, således af perioden med suspension af forbrug af bliver fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021.

Aftalepartierne er således enige om at forlænge suspensionen af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere. Perioden vil ikke blive medregnet i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden.

Ved udmøntningen skal det sikres, at der er sammenhæng mellem suspensionen og forlængelsen af dagpengeperioden på 2 måneder, som blev indgået med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020 (§ 1, nr. 1, i lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse).

Det betyder, at ingen dagpengemodtagere vil miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020 som konsekvens af den gennemførte 2 måneders suspension eller den ekstra måneds suspension, jf. aftale af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverve berørt af covid-19.

Suspensionen med yderligere en måned vil sammen med den forlængede dagpengeret på to måneder og suspensionen for januar og februar 2020 sikre, at ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 31. marts 2021.

Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i loven vil blive sat på pause. Dette vil også omfatte forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge.

Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden.

Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget, og personen vil den 1. april 2021 have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det vil derfor være en betingelse, at personen er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og med den 31. marts 2021.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i perioden fra den 1. marts 2021 og til lovens ikrafttræden den 22. marts 2021, og som i denne periode eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig.

Tilsvarende regel blev gennemført i forbindelse med implementeringen af aftale af 16. december 2020 om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger som udmøntet ved lov nr. 57 af 19. december 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19).

Der vil med hjemmel i § 77, stk. 9, i loven blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene - dvs. perioden fra og med den 1. januar til 2021 til og med den 31. marts 2021, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 31. marts 2021. Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021.

Det betyder f.eks.:

– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra og med 1. marts 2021 til og med 31. marts 2021. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger deres job.

– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås videre, at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter § 55, stk. 7, i loven fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. Perioden forlænges således med 1 måned, så perioden udløber 31. marts 2021 hvorefter, dagpengemodtageren vil have ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt. (samlet 3 måneders forlængelse), dog højst til og med den 31. marts 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af dagpengeforbrug for januar, februar og marts måned 2021 ikke vil have betydning for retten til den forlængede dagpengeperiode på samlet 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven.

Det betyder, at de samlede 3 måneders forlængelse også gives til personer, der opfylder begge af følgende to objektive betingelser:

1) Har fået suspenderet dagpengeforbrug i januar, februar eller marts måneder 2021.

2) Opbruger dagpengeretten i løbet af november eller december 2021 eller januar 2022.

Det bemærkes, at dagpengeretten kan opbruges enten som følge af udløb af ydelsesperioden eller som følge af udløb af referenceperioden alt efter, hvad der kommer først. Suspensionen omfatter også referenceperioden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhørende bemærkninger.

2.2. Forlængelse af perioder, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4. måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis et fuldtidsforsikret medlem for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, eller 97 løntimer som deltidsforsikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Bestemmelsen er udtømmende.

Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) bl.a. blev indført regler om, at i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil dagpengemodtagere ikke automatisk få en karens, da opgørelsen af 4-månedersperioden sættes i bero.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den 30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Ved lov nr. 57 af 19. januar 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) blev der bl.a. i lovens § 56 a, stk. 9, indført regler om suspension af opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om at forlænge perioden, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned således, at perioden med suspension også gælder i marts måned 2021, og så den samlede suspensionsperiode bliver fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021.

Løntimer, som bliver indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021, vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i § 56 a, stk. 2, i loven. Dette betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 vil ”forbruget" af 4-månedersperioden fortsætte, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

2.3. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4, i loven for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.

Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) bl.a. blev indført regler om, at forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i tre måneder længere.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev suspensionsperioder først forlænget til og med den 30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Ved lov nr. 57 af 19. januar 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) blev der bl.a. i lovens § 60, stk. 9 og 10, og § 73, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, indført regler om suspension af forbrug af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om, at forlænge perioden, hvor der ses bort fra lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, til også at omfatte marts måned 2021.

Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2021 (uge 9) til og med den 31. marts 2021 (medio uge 13), ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge.

Det bemærkes, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 13 (mandag den 29. marts 2021 – onsdag den 31. marts 2021) vil blive opgjort i april måned 2021, og vil derfor ikke indgå i suspensionsperioden, der udløber 31. marts 2021. Dette svarer til gældende praksis ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensionsperioden den 31. august 2020, jf. lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige).

Sammen med den tidligere indførte suspension for januar og februar 2021 betyder forslaget overordnet set, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 31. marts 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge i ovennævnte periode, vil den 1. april 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af forlængelsen.

Det foreslås videre, at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af den tidligere indførte suspension i januar og februar 2020 og den forlængede suspension i marts 2020 af perioden med ret til supplerende dagpenge, har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til og med den 31. marts 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af forbrug af supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, jf. forslaget til § 60, stk. 9, og § 73, stk. 10, 1. pkt., for januar, februar og marts måneder 2021, ikke vil have betydning for retten til den forlænget periode med ret til supplerende dagpenge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhørende bemærkninger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget foreslås det, at forlænge suspensionen af dagpengeforbruget (herunder supplerende dagpenge) for alle dagpengemodtagere med yderligere én måned, sådan at den samlede periode med suspension af forbrug bliver fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. Udbetaling af dagpenge og supplerende dagpenge i denne periode medregnes således ikke i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden.

Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser i 2021, 2022 og 2023. Samlet set skønnes forslaget om suspension af dagpengeforbrug (herunder supplerende dagpenge) at medføre direkte merudgifter på ca. 220 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb, svarende til knap 255 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 1.

Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 320 fuldtidspersoner i 2021, 400 fuldtidspersoner i 2022 og 80 fuldtidspersoner i 2023.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge og til aktivering af dagpengemodtagere, samt merudgifter til samtaler. Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og seniorjob, samt mindreudgifter til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse for en del af målgruppen dermed udskydes.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af suspension af forbrug af dagpenge og supplerende dagpenge fordelt på stat og kommuner.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på samlet set 88,5 mio. kr. bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021 igennem en modgående reduktion af § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.

De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagene om, yderligere suspension af forbrug af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konsekvenser for medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da arbejdsløshedskasserne forventes at gennemføre tilpasningen af arbejdsløshedskassernes administrative systemer på en måde, så det berører borgerne mindst muligt.

Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed, at retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge udløber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens hver 4. måned.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forud for lovens fremsættelse har det ikke været muligt at afslutte den eksterne høring af tidsmæssige årsager. Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 5. februar 2021 til den 11. februar 2021 sendt i høring hos Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg og ASE.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser