Fremsatte, men endnu ikke vedtagne, ændringsforslag til Sygedagpengeloven § 12

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025 ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”.

Aftalepartierne er enige om at reformere beskæftigelsesindsatsen, så den enkelte borger sættes i fokus, så sagsbehandlerne får en reel mulighed for at bruge deres faglighed, og så udgifterne reduceres med 2,8 mia. kr. i 2030 og varigt. Aftalepartierne giver mere frihed til borgere, der kan selv, og møder udsatte borgere med en højere grad af tillid og værdighed.

Endvidere er aftalepartierne enige om, at hovedformålet med den aktive beskæftigelsesindsats fortsat er at understøtte den lediges vej tættere på job og matche samfundets og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. For nogle ledige vil det dreje sig om fuldtidsjobs, mens nyere erfaringer peger på, at småjobs og få lønnede timer kan være med til at bane vejen for, at mere udsatte borgere hjælpes ind på arbejdsmarkedet. For at matche fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, skal ledige kunne få uddannelse og blive opkvalificeret som led i beskæftigelsesindsatsen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne også fremover har fokus på arbejdsmarkedets behov og de enkelte virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft, når de tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen.

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed. Kravet om jobcenter i kommunen skal afskaffes, og kommunerne skal have frihed til at organisere indsatsen efter lokale forhold. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle, og ledige borgere skal have mere indflydelse på deres vej tilbage til job. Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles ved at afskaffe ressourcetunge ordninger og fokusere på de indsatser, der giver mening for borgeren, og som virker. Mængden af regler og særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal reduceres væsentligt, og borgere skal fremover til ca. en halv million færre samtaler i kommuner og a-kasser. Udsatte og syge borgere skal mødes med værdighed. Ni ud af ti sanktioner forsvinder for udsatte borgere, og 70.000 sygemeldte slipper for at skulle møde op i kommunen.

Lovforslaget indgår i den første del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”. Lovforslaget udmønter de aftalte elementer om følgende:

– Mere fleksible kontaktforløb og tilbud.

– Afskaffelse af ressourceforløb.

– Afskaffelse af særlig støtte.

– Afskaffelse af revalidering.

– Afskaffelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse.

– Afskaffelse af obligatorisk læse-, skrive- og regnetest.

– Afskaffelse af puljen til uddannelsesløft.

– Afskaffelse af jobrotation.

– Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen.

– Afskaffelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, herunder understøttelse af arbejdsmarkedets behov og krav om én indgang for virksomheder i kommunerne.

– Kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering.

– Fri organisering af den tværfaglige indsats og afskaffelse af rehabiliteringsteams.

– Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

– Afskaffelse af skærpet tilsyn.

– Forenkling af den statslige rolle.

– Afskaffelse af statslige puljer.

– Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger.

– Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data.

– Hjemmel til brug af kunstig intelligens i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og kommunernes opgaver.

De aftalte elementer om afskaffelser af ordninger m.v. vil hovedsageligt blive beskrevet som ophævelser af ordninger m.v. i lovforslaget.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mere fleksible kontaktforløb

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kontaktforløbet

De gældende regler om kontaktforløbet i form af individuelle jobsamtaler fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024. De gældende regler om opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere fremgår af kapitel 6 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025.

2.1.1.1.1. Individuelle krav til antallet af jobsamtaler i kontaktforløbet

Efter § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter følgende målgrupper:

– Dagpengemodtagere.

– Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 (jobparate kontanthjælpsmodtagere).

– Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse).

– Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere).

– Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år og uden uddannelse).

– Personer i jobafklaringsforløb.

– Personer i ressourceforløb.

– Ledighedsydelsesmodtagere.

– Revalidender.

For dagpengemodtagere tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen kontaktforløbet inden for de første 3 måneder, jf. § 27, stk. 2, i loven. Når de første 3 måneder er gået, er det jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for personen i resten af kontaktforløbet.

Arbejdsløshedskassen skal visitere dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. § 27, stk. 3, i loven. Dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, omfatter dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Kravene til antallet af jobsamtaler er fastlagt i §§ 31 og 32 i loven. Lovens § 31 vedrører antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder, mens lovens § 32 vedrører antallet af jobsamtaler efter de første 6 måneder. Reglerne gælder for alle personer inden for de målgrupper, som er omfattet af bestemmelserne.

Det fremgår af § 31, stk. 1, i loven, at arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder med dagpengemodtagere, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3. Personer omfattet af § 27, stk. 3, er dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler med personen. Derudover skal jobcenteret holde mindst seks individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, inden for de første 6 måneder, da målgruppen visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret.

Det følger af § 31, stk. 3, i loven, at jobcenteret holder mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder med kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret, jf. § 32, stk. 1, i loven. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.

Der er således ikke mindstekrav om, hvor mange jobsamtaler der skal holdes efter de første 6 måneder. Der er dog krav om, at der skal holdes en jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats senest efter 16 måneder for dagpengemodtagere, jf. § 32, stk. 2, i loven.

Desuden har førtidspensionister ret til tre jobsamtaler med jobcenteret, jf. lovens § 27, stk. 5. Førtidspensionister har således ret til tre jobsamtaler med jobcenteret i hele forløbet. Der er ikke fastsat krav om, hvornår i forløbet de tre jobsamtaler skal holdes.

2.1.1.1.2. Tidspunktet for den første jobsamtale

Det fremgår af § 31, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale med personen, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, i loven. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, da målgruppen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret. Bestemmelsen indebærer, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale med personen.

Jobcenteret skal holde den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. § 31, stk. 5, i loven. Bestemmelsen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have den første jobsamtale inden for 1 uge efter personens første henvendelse til kommunen om hjælp.

Der er ikke krav om, hvornår den første jobsamtale skal holdes med de øvrige målgrupper, som skal have et kontaktforløb efter kapitel 7 i loven.

2.1.1.1.3. Individuelle krav til antallet af opfølgningssamtaler

Det følger af §§ 7 c-7 e i lov om sygedagpenge, at sygemeldte og arbejdsgiver kan anmode kommunen om tidlig opfølgning.

Efter lovens § 12 visiterer kommunen på baggrund af oplysningsskemaet til kategori 1 (sager hvor sygemeldte forventes raskmeldt inden 8 uger) eller kategori 2 (sager hvor sygemeldte forventes raskmeldt senere end 8 uger).

Det følger af lovens § 13 a, stk. 1, at i sager, der er visiteret til kategori 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. Den efterfølgende opfølgning, kommunen iværksætter, skal ske i henhold til lovens §§ 13 b og 13 c.

Det følger af lovens § 13 a, stk. 2, at for sygemeldte, der er visiteret til kategori 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.

Det fremgår af lovens § 13 a, stk. 3, at hvis kommunen tilbyder den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Efter lovens § 13 a, stk. 4, skal en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Det følger af lovens § 13 b, stk. 1, 1-6 pkt., at for sygemeldte med et forventet sygefravær på over 8 uger, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. dog § 13 f. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning efter lovens §§ 7 c-7 e. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Den første opfølgning sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.

Det følger af lovens § 13 b, stk. 2, at kommunen skal afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte inden for 2 uger, hvis den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

Det følger af lovens § 13 b, stk. 3, at kommunen skal afholde første opfølgningssamtale inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, hvis den sygemeldte ikke ønsker, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning.

Det følger af lovens § 13 b, stk. 4, at den første opfølgningssamtale, jf. stk. 1, kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når 1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, 2) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, 3) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og tilbage i arbejde inden for 4 uger, 4) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger, 5) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller 6) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.

Efter lovens § 13 c, stk. 1, 1. pkt., skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats, der kan bestå af gradvis tilbagevenden samt tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.

Det følger af lovens § 13 f, stk. 1, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt forløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale, skal kommunen alene følge op på, om den sygemeldte bliver raskmeldt inden udgangen af 13. uge. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Det følger af lovens § 13 f, stk. 2, at der er fastsat regler om, hvordan kommunen skal følge op, hvis den sygemeldte ikke er fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Kontaktforløbet

Det følger af aftalen, at borgere tæt på arbejdsmarkedet kun skal have de samtaler, der er nødvendige og gavnlige for, at de kan komme tilbage i job. Samtidig skal der ikke være ulogiske forskelle mellem reglerne for forskellige grupper af ledige, og både borgere og sagsbehandlere skal opleve et simpelt system.

Aftalepartierne er derfor enige om at målrette samtaler til de borgere, der har mest gavn af det. Kommuner og a-kasser kan dermed undlade at give én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet samtaler. Kravet til antal samtaler for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres, så der fremover stilles krav om minimum fire samtaler inden for de første seks måneder. Endvidere reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire til én samtale inden for de første seks måneder for borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte.

2.1.2.1.1. Mere fleksible kontaktforløb

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at arbejdsløshedskassen skal holde mindst to individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet. Det foreslås dog, at arbejdsløshedskassen skal holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere.

Endvidere foreslås det, at kommunen inden for de første 6 måneder skal holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. De individuelle jobsamtaler vil omfatte mindst to jobsamtaler for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen har varetaget kontaktforløbet for i de første 3 måneder, og mindst fire jobsamtaler for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Det foreslås dog, at kommunen skal holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.

Med forslaget vil kommunen skulle holde det antal jobsamtaler, der fremgår ovenfor, med mindst 75 pct. af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere.

Formålet med forslaget er at reducere og harmonisere lovkravene til antallet af jobsamtaler i de første 6 måneder for at give kommunen og arbejdsløshedskassen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons ledighedsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen og arbejdsløshedskassen vil i højere grad skulle give jobsamtaler til personer, når personerne har behov for jobsamtalerne, og vil dermed i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen.

Opgørelsen af de 75 pct. af dagpengemodtagere i arbejdsløshedskassen, og opgørelsen af de 75 pct. af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere i kommunen, vil være baseret på den enkelte persons antal lovpligtige jobsamtaler. Det vil f.eks. betyde, at såfremt kommunen vælger at holde flere end fire lovpligtige jobsamtaler med nogle jobparate kontanthjælpsmodtagere, vil det ikke give mulighed for at afholde færre lovpligtige jobsamtaler med andre personer tæt på arbejdsmarkedet. Hvis kommunen således holder seks jobsamtaler med en jobparat kontanthjælpsmodtager, vil det kun være de fire lovpligtige jobsamtaler, som vil indgå i opgørelsen. Kommunen vil derfor ikke kunne holde to jobsamtaler med en anden jobparat kontanthjælpsmodtager for at kunne medregne sidstnævnte person i de 75 pct.

For dagpengemodtagere vil arbejdsløshedskassen kunne undlade at give én jobsamtale i de første 3 måneder, mens kommunen vil kunne undlade at give to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder, da den første jobsamtale vil skulle holdes med alle dagpengemodtagere. Der vil ikke nødvendigvis være sammenhæng mellem, hvem arbejdsløshedskassen og kommunen vil kunne undlade at give jobsamtaler til. Det vil derfor også kunne være forskelligt, hvem der vil indgå i opgørelsen af de 75 pct. hos henholdsvis arbejdsløshedskassen og kommunen.

Med forslaget vil kommunen og arbejdsløshedskassen skulle holde den første jobsamtale med alle personer inden for målgrupperne, uanset at kommunen og arbejdsløshedskassen vil få større fleksibilitet med at holde jobsamtaler. Kravet om en første jobsamtale for personen vil bidrage til, at sagsbehandlere i kommunen og arbejdsløshedskassen vil have et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats, herunder tilbud.

Med forslaget vil de gældende regler om individuelle krav til antallet af jobsamtaler for personen, hvor kommunen og arbejdsløshedskassen skal holde et bestemt antal jobsamtaler med alle personer inden for målgrupperne, uanset at den enkelte person ikke nødvendigvis har behov for jobsamtaler, blive ændret.

Det foreslås, at kommunen skal holde mindst én individuel jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb inden for de første 6 måneder. Den første jobsamtale for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil endvidere fremover skulle holdes senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For personer i jobafklaringsforløb vil det være op til kommunen at vurdere, hvornår første jobsamtale skal afholdes inden for de første 6 måneder.

Formålet med forslaget er at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler i de første 6 måneder for at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons forløb i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen vil i højere grad kunne give jobsamtaler til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb, når de pågældende har behov for jobsamtalerne. Ved at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler vil sagsbehandleren i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med personen.

Den foreslåede ændring vil alene gælde for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

Der henvises til pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en beskrivelse af opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere.

Det foreslås, at dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, har ret til jobsamtaler med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder. Samtidig foreslås det, at personen efter de første 3 måneder har ret til jobsamtaler med kommunen. Derudover foreslås det, at dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af loven, har ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet.

Forslaget vil indebære, at personen vil have ret til jobsamtaler i hele forløbet, når de har behov for det og anmoder herom. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at reducere lovkravene til antallet af jobsamtaler med personen i de første 6 måneder.

Med forslaget ændres også den gældende regel for førtidspensionister om, at personen har ret til tre jobsamtaler med jobcenteret. Med forslaget vil personen have ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet, når personen vurderer, at personen har behov for det og anmoder herom, og der vil ikke længere være krav om, at det alene omfatter tre jobsamtaler.

2.1.2.1.2. Tidspunktet for den første jobsamtale

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at kommunen skal holde den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For ledighedsydelsesmodtagere foreslås det, at kommunen skal holde den første jobsamtale med personen senest 2 uger efter personens overgang til ledighedsydelse.

Med forslaget ændres fristen for den første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere fra 1 uge til 2 uger, mens der fastsættes en frist på 2 uger for den første jobsamtale med ledighedsydelsesmodtagere. Det vil gælde for både job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Forslaget vil indebære, at den første jobsamtale, som kommunen som minimum skal holde med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, vil skulle holdes inden for de første 2 uger. For dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, ændres der ikke på, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger.

Formålet med forslaget er at forenkle reglerne om tidspunktet for den første jobsamtale. Med forslaget harmoniseres kravene til tidspunktet for den første jobsamtale for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, så der stilles krav om, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger.

Det foreslås endvidere, at der ikke skal være en frist for, hvornår jobsamtalen skal holdes inden for de første 6 måneder for personer i jobafklaringsforløb.

2.1.2.1.3. Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen og mere fleksible opfølgningsforløb

Det følger af aftalen, at sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og hvor både sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, som udgangspunkt ikke skal til samtaler og opfølgning i kommunen. Kommunen vil fortsat have mulighed for at iværksætte en indsats i de situationer, hvor det giver mening.

Det følger endvidere af aftalen, at for øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire samtaler til én samtale inden for de første seks måneder. Herudover skal kommunerne have bedre mulighed for at holde alle samtaler digitalt eller telefonisk med sygemeldte fra ledighed eller selvstændig virksomhed.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, skal kommunen ikke følge op med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.

Forslaget vil medføre, at kommunen i disse sager ikke vil skulle holde opfølgningssamtaler med henblik på at tilrettelægge et opfølgningsforløb og iværksætte indsats for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet inden for det første halve år.

Formålet med forslaget er at bidrage til en mere fleksibel opfølgning for sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og understøtte, at sygemeldte fra beskæftigelse i højere grad oplever at få en værdig behandling i beskæftigelsessystemet, hvor de alene skal deltage i beskæftigelsesindsatsen, hvis der er et behov.

Det forventes, at den sygemeldte vil kunne angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via eksisterende digitale selvbetjeningsværktøjer.

Det vil være op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønske om opfølgning i forbindelse med opstarten af sygemeldingen samt løbende under sygemeldingen.

Både arbejdsgiver og sygemeldte vil derudover have mulighed for løbende at meddele kommunen, at de ønsker opfølgningen afsluttet, hvis de undervejs i sygdomsforløbet vurderer, at sygefraværet forventes afsluttet indenfor 26 uger, og at der ikke længere er behov for opfølgning. Det vil i disse sager være op til kommunen at beslutte, om opfølgningen skal ophøre.

Forslaget vil ikke ændre på, at kommunen fortsat skal vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen vil derfor kunne tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

Det foreslås endvidere, at kommunen efter en konkret vurdering kan beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning, uanset at sygemeldte forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag.

Forslaget vil medføre, at kommunen vil kunne beslutte at afholde opfølgningssamtaler, iværksætte indsatser m.v., hvis kommunen vurderer, at der er behov for opfølgning for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet i sager, hvor sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.

Det foreslås herudover, at den sygemeldte vil have ret til en samtale med kommunen.

Forslaget vil medføre, at kommunen vil skulle afholde en opfølgningssamtale med den sygemeldte, hvis den sygemeldte anmoder om det.

Det foreslås herudover, at for sygemeldte, der ikke bliver raskmeldte eller bliver ledige inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.

Det foreslås endvidere, at for øvrige sygemeldte skal kommunen holde mindst en opfølgningssamtale med sygemeldte inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.

Forslaget vil betyde, at kommunen i højere grad vil skulle afholde opfølgningssamtaler med f.eks. sygemeldte fra ledighed eller selvstændig virksomhed, når kommunen vurderer, at sygemeldte har behov for opfølgningssamtalerne. Ved at reducere lovkravene til antallet af opfølgningssamtaler i de første 6 måneder vil sagsbehandleren i højere grad kunne tilrettelægge et meningsfuldt forløb i dialog med sygemeldte.

Formålet med forslaget er at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte sygemeldtes forløb.

Forslaget vil ikke ændre på, at den sygemeldte stadig vil have ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Den sygemeldte og den sygemeldtes arbejdsgiver vil endvidere fortsat have mulighed for at anmode om tidlig opfølgning.

Forslaget vil heller ikke ændre på, at den første opfølgningssamtale med den sygemeldte skal holdes senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.

Med forslaget harmoniseres kravet til antallet af opfølgningssamtaler for sygemeldte med kravet om antallet af jobsamtaler de første 6 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Der henvises til pkt. 2.1.2.1.1 for en beskrivelse af kontaktforløbet.

Det foreslås herudover at udvide muligheden for, at kommunen kan afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde med sygemeldte, der kommer fra ledighed eller er selvstændige.

Forslaget vil medføre, at kommunen kan beslutte at afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde med alle sygedagpengemodtagere, og at færre sygemeldte dermed vil skulle møde personligt frem til opfølgningssamtale i kommunen.

Formålet med forslaget er at give kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge opfølgningen for sygemeldte og understøtte en bedre oplevelse for sygemeldte i mødet med beskæftigelsessystemet. Kommunen vil fortsat have mulighed for at afholde den første opfølgningssamtale med personligt fremmøde.

Det foreslås endvidere, at den første opfølgningssamtale skal ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.

Forslaget ændrer ikke på, at efter den første opfølgningssamtale kan den sygemeldte vælge, om opfølgningssamtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde.

Herudover foreslås det, at visitationskategorierne 1 og 2 ophæves som følge af, at der fremover vil være en del sygemeldte fra beskæftigelse, der slet ikke skal indgå i kommunens opfølgning i form af samtaler og indsats med henblik på at understøtte, at de kan vende tilbage til arbejdet. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at der for øvrige sygemeldte fremover alene vil være krav om mindst én samtale inden for det første halve år.

Forslaget vil medføre, at sygedagpengemodtagere ikke vil skulle visiteres til en kategori og have en indsats på baggrund af en forventning om sygdommens varighed. Forslaget medfører endvidere, at det i højere grad vil være op til kommunen at vurdere, hvilke sygemeldte, der har behov for indsats.

Endelig foreslås det, at reglerne om arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen forenkles, så arbejdsgiver ikke længere skal tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren ønsker at afgive oplysninger om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Baggrunden for forslaget er, at arbejdsgiverne sjældent udfylder spørgsmålene.

Forslaget ændrer ikke på, at arbejdsgiveren kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, og i forbindelse hermed vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

2.2. Mere fleksible tilbud

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse

De gældende regler om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, fremgår af kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 100, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6, nr. 1, pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden, jf. §§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106, efter regler udstedt i medfør af § 103, eller under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Bestemmelsen omhandler dagpengemodtagere og betyder, at de i hele deres ledighedsperiode med dagpenge har pligt til at tage imod tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14. En dagpengemodtager har dog ikke pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi personen

– er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106, f.eks. fordi personen skal påbegynde fuldtidsarbejde inden for 6 uger,

– har deltidsarbejde på 20 timer eller mere om ugen og pligten til tilbud derfor bortfalder efter § 58 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er udstedt med hjemmel i lovens § 103, eller

– er fritaget for rådighed efter lovens § 50, stk. 2, i timer, hvor personen deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Efter lovens § 100, stk. 2, har personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

Bestemmelsen omhandler job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og betyder, at de i hele perioden, hvor de modtager kontanthjælp, har pligt til at tage imod tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14. Kontanthjælpsmodtageren har dog ikke pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106, f.eks. fordi personen skal påbegynde fuldtidsarbejde inden for 6 uger.

Efter lovens § 100, stk. 3, kan tilbud om uddannelse efter §§ 96 og 97 a alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet. Lovens § 96 omhandler tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere under puljen til uddannelsesløft, og lovens § 97 omhandler ret til uddannelsesløft til dagpengemodtagere, når betingelserne i bestemmelserne er opfyldt.

Bestemmelsen i § 100, stk. 3, betyder, at tilbuddet er frivilligt for personen. Personen har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Baggrunden er, at personen skal være motiveret for at gennemføre uddannelsesforløbet. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af disse love har henholdsvis dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, pligt til i hele deres ledighedsperiode at tage imod tilbud fra jobcenteret, bortset fra de ovenfor beskrevne tilfælde.

Det følger dog af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af denne lov, at dagpengemodtagere i visse tilfælde er fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder pligten til at deltage i tilbud. Det gælder f. eks., hvis personen modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom.

Ligeledes følger det af lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælpsmodtagere kan være fritaget for at stå til rådighed, herunder deltage i tilbud. Det gælder f.eks., hvis personen på grund af sit helbred har en rimelig grund til ikke at deltage i tilbud, har ret til fravær ved barsel, eller hvis personen aftjener værnepligt. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcenteret endvidere vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at en person ikke har pligt til at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. alvorlig psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.

Efter § 101 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret løbende vurdere og give tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.

Bestemmelsen omhandler dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og betyder, at jobcenteret i hele ledighedsperioden løbende skal vurdere personernes behov for tilbud. Bestemmelsen giver ikke den enkelte person en ret til en vurdering og tilbud på bestemte tidspunkter. Den enkelte vil dog altid have mulighed for at henvende sig til jobcenteret om muligheden for et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Jobcenterets løbende vurdering af den enkeltes behov for tilbud sker som led i kontaktforløbet efter lovens kapitel 7. For dagpengemodtagere, der har deres kontaktforløb i arbejdsløshedskassen i de første tre måneder, foretager arbejdsløshedskassen vurderingen i de tre måneder. Efter lovens § 29 skal indholdet i jobsamtalerne med bl.a. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere således til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, herunder at personen får den indsats, der er behov for.

Efter § 102, stk. 1, i loven, har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 senest efter 6 måneder. Der er dog en række undtagelser hertil i bestemmelsens stk. 3, 4 og 6, og i lovens § 83, stk. 2.

Bestemmelsen omhandler dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og betyder, at disse personer senest efter 6 måneders ledighed har både ret og pligt til at påbegynde et tilbud om enten virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering, og at jobcenteret dermed også er forpligtet til at give et sådant tilbud til den enkelte person. Det er jobcenteret, der konkret vurderer, hvilket tilbud personen skal have, jf. lovens §§ 53 og 54.

Bestemmelsen gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a, idet disse personer skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.

Efter lovens § 102, stk. 2, skal et tilbud efter stk. 1 have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Bestemmelsen betyder, at tilbuddet skal berøre 2 kalenderuger. Der er ikke krav om, at tilbuddet skal være på fuld tid i 2 hele kalenderuger.

Som beskrevet ovenfor er der en række undtagelser i lovens § 102, stk. 3, 4 og 6, og § 83, stk. 2, til kravet om, at personerne senest efter 6 måneder har ret og pligt til at påbegynde tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14.

Undtagelserne i stk. 3 og 4, omhandler tilfælde, hvor personen

– skal deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor det er tilstrækkeligt, at tilbuddet er givet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen, eller

– ved udløbet af fristen på de 6 måneders ledighed er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor jobcenteret herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Undtagelsen i stk. 6, fastsætter, at et tilbud efter lovens § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter bestemmelsens stk. 1.

Undtagelsen i § 83, stk. 2, henviser til, at det fremgår af § 83, stk. 2, at for dagpengemodtagere kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende tilbud.

Endelig følger det af lovens § 102, stk. 5, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, ikke kan træde i stedet for et tilbud efter bestemmelsens stk. 1. Disse tilbud kan dermed ikke medregnes som ret- og pligttilbud for dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år eller har en uddannelse.

2.2.1.2. Kontinuerlig ret og pligt til tilbud for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse

De gældende regler om ret og pligt til tilbud for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, fremgår af kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 104, stk. 1, i loven har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106. Personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven, er undtaget fra ret og pligt til tilbud.

Bestemmelsen omhandler uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og betyder, at de i hele perioden, hvor de modtager kontanthjælp, har pligt til at tage imod tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14.

Kontanthjælpsmodtageren har dog ikke pligt til at tage imod tilbud, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter lovens § 106, f.eks. fordi personen skal påbegynde fuldtidsarbejde inden for 6 uger. Ligeledes er en kontanthjælpsmodtager, som er under 30 år uden uddannelse, og som deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven, undtaget fra ret og pligt til tilbud.

Efter lov om aktiv socialpolitik og bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af denne lov har kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, som led i rådighedsforpligtelsen pligt til i hele deres ledighedsperiode at tage imod tilbud fra jobcenteret, bortset fra de ovenfor beskrevne tilfælde.

Det følger dog af lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælpsmodtagere kan være fritaget for at stå til rådighed, herunder deltage i tilbud. Det gælder f.eks., hvis personen på grund af sit helbred har en rimelig grund til ikke at deltage i tilbud, har ret til fravær ved barsel, hvis personen aftjener værnepligt, eller deltager i en særlig ungdomsuddannelse efter stu-loven. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcenteret endvidere vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at stå til rådighed ved at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. alvorlig psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.

Efter § 105, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse. Der er dog undtagelser hertil i bestemmelsens stk. 4 og 5.

Bestemmelsen omhandler uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og betyder, at disse personer senest efter 1 måneds ledighed har både ret og pligt til at påbegynde et tilbud om enten virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering, og at jobcenteret dermed også er forpligtet til at give et sådant tilbud til den enkelte person. Det er jobcenteret, der konkret vurderer, hvilket tilbud personen skal have, jf. lovens §§ 53 og 54.

Bestemmelsen gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a, idet disse personer skal deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.

Efter lovens § 105, stk. 2, må der højst være 4 måneder mellem tilbud.

Undtagelserne i § 105, stk. 4 og 5, omhandler tilfælde, hvor personen

– ved udløbet af fristerne på henholdsvis 1 måned og 4 måneder er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor jobcenteret herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud, eller

– deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a, hvor jobcenteret kan fravige reglerne om, at personen skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger endelig af § 105, stk. 3, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen har ret til efter § 93, kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1. Disse tilbud kan dermed medregnes som ret og pligttilbud for uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen, at kravene til antal tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres, så der fremover stilles krav om minimum ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder, og at kommunerne kan undlade at give én ud af fire ledige aktiveringstilbud.

Det fremgår videre af aftalen, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet skal omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, herunder at de nuværende særregler med krav om gentagen aktivering, afskaffes.

Det fremgår endelig af aftalen, at øvrig vejledning og opkvalificering igen skal kunne medregnes som ret og pligt tilbud for at give plads til lokale skøn.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at kommunerne får mere fleksible rammer til at tilrettelægge indsatsen med fokus på at give personen en beskæftigelsesindsats, der imødekommer den enkelte persons behov med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Det foreslås, at der i loven alene fastsættes krav til kommunerne om at give tilbud til personer tættere på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at kommunerne fremover skal give tilbud til dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneders ledighed. Det foreslås, at kommunerne fremover skal give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af disse personer.

Det foreslås dermed at ophæve kravene om kontinuerlige tilbud til kontanthjælpsmodtagere, som er under 30 år uden uddannelse, og kravene om tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil kommunen skulle give tilbud i det omfang, som personen har behov for det.

Reglerne vil fortsat ikke skulle gælde for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligt efter lovens § 105 a. Disse personer skal ligesom i dag deltage i en kontinuerlig indsats på op til 37 timer om ugen efter § 105 a.

Formålet med forslaget er at reducere lovkravene til kommunernes pligt til at give tilbud i de første 6 måneder for at give kommunerne bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af indsatsen i dialog med den enkelte.

Forslaget vil indebære, at kommunerne får bedre mulighed for at benytte faglige og individuelle skøn til at prioritere ressourcer på tilbud til de personer, de vurderer vil have mest gavn af indsatsen.

Med forslaget ændres de gældende regler om ret og pligt til tilbud for personerne, hvor kommunen skal give tilbud til alle personer inden for målgrupperne, uanset at den enkelte person ikke nødvendigvis har behov for et tilbud. I stedet vil kommunerne fremover skulle give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af personerne. Forslaget vil betyde, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fremover ikke vil have en ret til at få et tilbud senest ved 6 måneders ledighed.

Den enkelte dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager vil fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

For kommunerne vil forslaget betyde, at de vil få større frihed til at tilrettelægge indsatsen med fokus på den enkeltes individuelle behov. Kommunerne vil i højere grad få mulighed for konkret at vurdere, hvilken intensitet i indsatsen, som beskæftigelsesfagligt giver bedst mening, og hvilke personer, der skal have tilbud.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen som led i kontaktforløbet fortsat løbende skal vurdere, om en person har behov for tilbud for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Dette vil også gælde for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Af regelforenklingshensyn vil reglen om kommunernes forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud fremover alene fremgå af reglerne for kontaktforløbet.

Forslaget ændrer heller ikke på, at alle dagpengemodtagere og alle kontanthjælpsmodtagere – både jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate – fortsat vil have pligt til at deltage i tilbud i hele deres ledighedsperiode. Ligeledes fastholdes de gældende regler om, hvornår en person er fritaget for pligten til at deltage i tilbud med enkelte mindre tilretninger.

Det foreslås, at det fortsat vil være tilbud efter kapitel 11-14, dvs. tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, som kommunerne skal give, og som kan indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om, at kommunerne skal give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af persongruppen: Dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneders ledighed. De enkelte tilbud skal opfylde betingelserne i kapitlerne 11-14, f.eks. betingelsen om, at tilbud om nytteindsats alene kan gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud.

Forslaget vil betyde, at det også fremover vil være tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, som kommunerne vil skulle give.

Det foreslås, at tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus fortsat ikke kan indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere – ligesom i dag. Samtidig foreslås det, at tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus fortsat kan indgå i kravet om tilbud for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.

Derudover foreslås det, at et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til, fortsat ikke kan indgå i kravet om tilbud.

Det foreslås, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover vil kunne indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud for både dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Dermed vil det fremover også være muligt, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering indgår i kravet om tilbud til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere – ligesom det i dag gælder for uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås også, at et tilbud vil skulle have en sammenhængende varighed på 2 uger for, at det vil kunne indgå i kommunernes opfyldelse af kravet om tilbud til dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Det vil betyde, at tilbuddet vil skulle berøre 2 kalenderuger ligesom i dag, hvor der skal være timer i tilbuddet i en uge og timer i tilbuddet i den efterfølgende uge. Dermed vil varighedskravet fremover også gælde i forhold til tilbud til uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere – ligesom det i dag gælder for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås endelig, at tilbuddet vil skulle påbegyndes af personen senest efter 6 måneders ledighed, bortset fra tilfælde, hvor personen

– skal deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor det er tilstrækkeligt, at tilbuddet er givet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen, eller

– ved udløbet af fristen på de 6 måneders ledighed er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller regler fastsat i medfør af disse love, og hvor kommunen herefter skal give personen et tilbud senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Kommunen skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Forslaget vil betyde, at reglerne om, hvornår tilbuddet senest skal påbegyndes, og i hvilke tilfælde tilbuddet kan udskydes, som i dag gælder for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, fremover også vil omfatte uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere.

Med forslaget vil reglerne om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere blive ensrettet og sammenskrevet.

2.3. Ophævelse af ressourceforløbsordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Ressourceforløb

De gældende regler om ressourceforløb fremgår af kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af kapitel 19, at personer henvises til ressourceforløb med henblik på at udvikle den enkeltes arbejdsevne via en tværfaglig indsats, og derved forebygge tilgangen til førtidspension.

Det fremgår bl.a. af § 112, stk. 1, at ressourceforløb er en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ressourceforløb er særligt relevant for personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.

Under et ressourceforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at personer i et ressourceforløb vil kunne modtage ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

2.3.1.1.1. Målgruppe

Det fremgår af § 6, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer i ressourceforløb efter kapitel 19 i loven.

Reglerne om ressourceforløb for målgruppen i lovens § 6, nr. 8, fremgår af lovens § 112.

Det følger af lovens § 112, stk. 1, at det er en betingelse for at blive bevilliget ressourceforløb, at personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, at personen har deltaget i tilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Visitation til ressourceforløb vil bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitationen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve en tværgående indsats.

Det er en forudsætning for at tilbyde ressourceforløb, at kommunen i første omgang vurderer, om en eller flere af mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.

Det er ikke en betingelse, at personen har haft en beskæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourceforløb. Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats at udvikle personens arbejdsevne.

Efter lovens § 112, stk. 2, er et ressourceforløb relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at kommunen vurderer, at personen forventes at kunne udvikle sin arbejdsevne i et ressourceforløb, jf. lovens § 112, stk. 2. Der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at personen vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af løntimer eller i et fleksjob − eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse.

For personer, der har mindre end 6 år til pensionsalderen, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det, jf. lovens § 112, stk. 3.

Endvidere kan førtidspensionister under 40 år, som ønsker at deltage i et ressourceforløb, få tilbud herom, jf. lovens § 115.

2.3.1.1.2. Indsats og varighed

Efter § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan et ressourceforløb bestå af tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Endvidere har personer i ressourceforløb bl.a. ret til en jobformidler. Der henvises til de gældende regler i lovens §§ 113 og 113 a.

Efter den gældende § 114, stk. 1, skal et ressourceforløb være af mindst 1 år og højst 3 års varighed. Der kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det. Der henvises til de gældende regler herom i lovens § 114.

2.3.1.1.3. Ressourceforløbsydelse

Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Efter lovens § 68, stk. 2, udgør ressourceforløbsydelsen et månedligt beløb på 16.972 kr. (2025-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 12.770 kr. (2025-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.603 kr. (2025-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.972 kr. (2025-niveau).

Hvis personen på tidspunktet for visitation til ressourceforløb modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, fortsætter personen med at modtage den sats, som pågældende var berettiget til, medmindre satsen er mindre end satserne i § 68, stk. 2, i loven.

Lovens § 68 a omhandler regler vedrørende fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, herunder løn. Bl.a. fremgår det af lovens § 68 a, stk. 2, at hvis modtageren af ressourceforløbsydelsen har lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 55 pct. af den samlede lønindtægt inklusive pension, der overstiger 16.911 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Personen skal stå til rådighed for samtaler, tilbud m.v., når pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Dette følger af § 69 i loven. Hvis personen ikke har en rimelig grund til at udeblive fra f.eks. en samtale, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion efter §§ 69 a – 69 d i loven bl.a. ved manglende deltagelse i ressourceforløbet og i tilfælde, hvor en person uden rimelig grund f.eks. afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller udebliver fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet. Endvidere er der fastsat regler om sanktioner bl.a. i de tilfælde, hvor en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde.

I lovens § 69 e er der fastsat regler om ophør af ressourceforløbsydelsen, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

I lighed med kontanthjælpsmodtagere skal personen opholde sig i Danmark og kan som udgangspunkt alene opholde sig i udlandet, når pågældende har ret til ferie med ressourceforløbsydelse. Personer i ressourceforløb med ressourceforløbsydelse er endvidere omfattet af karantæneordningerne for fremmedkrigere, bandekriminelle m.v., hvor en person alene kan modtage hjælp på niveau med mindstesatsen i §§ 16-18 i loven i en periode på 3 år.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Ophævelse af ressourceforløbsordningen

Det følger af aftalen, at ressourceforløb afskaffes som led i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til 5 målgrupper, og hvor borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Færre målgrupper vil gøre beskæftigelsessystemet mere sammenhængende for både borgere og sagsbehandlere, idet der vil være færre ydelses- og sagsbehandlerskift.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at ressourceforløbsordningen ophæves, og at kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.

Forslaget ændrer ikke ved, at kommunen fortsat vil skulle give tilbud til borgeren i det omfang, borgeren har behov for det.

Forslaget vil derfor betyde, at når kommunen vurderer, at f.eks. en person på kontanthjælp, der har komplekse problemer ud over ledighed, har behov for en tværfaglig indsats, vil det være op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats. Kommunen vil fortsat kunne tilrettelægge en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der kan udvikle personens arbejdsevne.

Forslaget om at ophæve ressourceforløbsordningen betyder endvidere, at det ikke længere vil være en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, at det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb. Der ændres ikke på, at det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, eller beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Inden der vil kunne tilkendes førtidspension, skal der udarbejdes en samlet beskrivelse af, om personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede, jf. forslaget til § 43, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, og være indhentet en sundhedsfaglig vurdering fra sundhedskoordinatoren, jf. forslaget til § 15 a, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 16.

Der henvises endvidere til pkt. 2.12.2 og 2.13.2.

2.3.2.2. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

Som konsekvens af forslaget om ophævelse af ressourceforløbsordningen, jf. pkt. 2.3.2.1, vil reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb skulle bortfalde, idet forløbet og ydelsen hører sammen, jf. § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves.

De personer på kontanthjælp og sygedagpenge, der tidligere ville kunne visiteres til ressourceforløb, vil i stedet skulle have en indsats på den ydelse, som de allerede modtager.

Personer på kontanthjælp og sygedagpenge vil have mulighed for at få en tværfaglig indsats på samme måde, som personer tidligere kunne modtage i ressourceforløb. Det følger endvidere af formålsbestemmelsen med beskæftigelsesindsatsen, at beskæftigelsesindsatsen vil skulle være sammenhængende med eventuelle sociale- og sundhedsmæssige indsatser.

Ophævelsen af ressourceforløbsordningen vil ikke få betydning for personer, som allerede er visiteret til ressourceforløb, jf. pkt. 2.3.2.3 om udfasning.

Da ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ydes uafhængigt af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og formue, vil ophævelse af ressourceforløbsydelsen dog indebære, at der i fremtidens beskæftigelsessystem vil være dele af den eksisterende målgruppe for ressourceforløb, som ikke vil være berettiget til kontanthjælp, og dermed ikke vil kunne modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Dette skyldes, at kontanthjælp er afhængig af både egen og en ægtefælles indtægter og formue, da kontanthjælpen er det underste økonomiske sikkerhedsnet. Disse personer vil dog kunne få en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som selvforsørgende.

2.3.2.3. Udfasning

Med forslaget udfases ressourceforløbsordningen, og der vil ikke længere være tilgang til ordningen efter lovens ikrafttræden.

Der fastsættes en udfasning, så personer, der allerede er bevilliget ressourceforløb, når loven træder i kraft, kan fortsætte, indtil deres ressourceforløb er afsluttet. Det afgørende bliver derfor, om kommunen har truffet afgørelse om bevilling af ressourceforløb til den enkelte person, inden loven træder i kraft. I sådanne tilfælde vil de pågældende personer have mulighed for at færdiggøre et ressourceforløb efter de hidtil gældende regler i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I forhold til særlig støtte, som med forslaget i pkt. 2.4. vil blive ophævet med virkning fra og med den 30. juni 2026, vil personer, der fortsat vil være i et ressourceforløb, kunne modtage særlig støtte i en 3-årig periode frem til og med den 30. juni 2029. Hvis personen ophører i ressourceforløbet vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret. Der henvises til pkt. 2.4.2.

2.4. Ophævelse af reglerne om særlig støtte

2.4.1. Gældende ret

Særlig støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Efter § 87, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opfylder betingelserne i lovens § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte.

Efter stk. 1 er det en betingelse for at kunne modtage særlig støtte, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11, stk. 2, i loven. Det betyder, at målgruppen, f.eks. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller ledighedsydelse skal opfylde betingelserne i § 11, stk. 2, i loven for at kunne modtage særlig støtte. Betingelserne for, at der er tale om en social begivenhed efter lovens § 11, stk. 2, er, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter stk. 1 kan særlig støtte ydes særskilt eller som supplement til udbetaling efter kapitel 6 a-7, det vil sige udbetaling af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse efter kapitel 6 a-7.

Efter § 87, stk. 2, 1. pkt., skal kommunen, inden der gives særlig støtte, undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Efter § 87, stk. 2, 2. pkt., er det et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre.

Det betyder, at hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ansøgeren vælger ikke at flytte til denne bolig, vil særlig støtte blive beregnet på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige, billigere bolig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren kunne have været tilflyttet denne. Hvis en modtager af særlig støtte, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter f.eks. ved at flytte til en anden bolig, vil den forøgede boligudgift ikke kunne medtages ved beregningen af støtten.

Det følger af § 87, stk. 3, at personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Det er i bekendtgørelse nr. 785 af 18. juni 2025 om særlig støtte efter § 87 i lov om aktiv socialpolitik, fastsat regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Det er i bekendtgørelsen fastsat, at støtten skal ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt vil skulle svare til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det fastsatte grænsebeløb. For ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettigede til støtte, vil støtten som udgangspunkt skulle udgøre det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.

Endvidere fremgår det af § 92, stk. 1, i loven, at den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen.

Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.

Tilbagebetalingspligten omfatter hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.

Efter § 92, stk. 2, hæfter ægtefæller solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Det betyder, at ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Efter stk. 3 skal hjælp til boligindskud tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet. Kommunen kan fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95, stk. 1. Ved fraflytning af lejemålet skal personen dog senest 2 måneder efter udlejerens tilbagebetaling af boligindskuddet tilbagebetale hjælp til boligindskud med det beløb, som betales tilbage. Eventuelt restkrav efter tilbagebetaling efter 3. pkt. vil fortsat være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1.

Det betyder, at en person, der har modtaget hjælp til boligindskud, skal tilbagebetale eller påbegynde tilbagebetaling af den udbetalte hjælp lige så snart, det er økonomisk muligt for den enkelte.

Bestemmelsen indebærer endvidere en præcisering af, hvornår hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, hvis personen fraflytter lejemålet.

Endvidere indebærer bestemmelsen, at et eventuelt restbeløb, som ikke er blevet dækket ved personens tilbagebetaling af hjælp i forbindelse med flytning og tilbagebetaling fra udlejer af et boligindskud, fortsat vil være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1. Det betyder, at tilbagebetalingskravet fortsat vil skulle tilbagebetales eller påbegyndes tilbagebetalt så snart, det er økonomisk muligt for den enkelte.

Efter stk. 4 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Efter stk. 5 har en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Det betyder, at personer, som modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har en særlig oplysningspligt. For at lette kommunens mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet har modtageren efter § 92, stk. 5, pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. Kommunen orienterer den, der søger om hjælp, om den særlige oplysningspligt og konsekvenserne af, at den pågældende tilsidesætter oplysningspligten.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om at afskaffe særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at kapitel 10 c i lov om aktiv socialpolitik ophæves.

Personer, der er berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil fortsat kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode. De personer, der vil kunne modtage særlig støtte fra og med den 1. juli 2026, vil være modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse, samt modtagere af ledighedsydelse. Endvidere vil personer, der opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte, men som ikke modtager en af de nævnte ydelser, fortsat kunne modtage særlig støtte særskilt.

Det foreslås i pkt. 2.3.2 og 2.5.2 at ophæve reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse og revalidering med revalideringsydelse. Det vil indebære, at en stor andel af dem, der i dag modtager ressourceforløbsydelse, fremover vil blive kontanthjælpsmodtagere. Det betyder samtidig, at mange, der i dag modtager særlig støtte, ikke længere vil være berettiget til støtten, idet de bliver kontanthjælpsmodtagere. Der vil ikke kunne komme nye personer på særlig støtte fra og med den 1. juli 2026. Efter forslaget om at ophæve ressourceforløbsydelsen vil der fremover kun være en mindre gruppe, der vil kunne modtage særlig støtte. På baggrund af den begrænsede personkreds vurderes det derfor hensigtsmæssigt at ophæve reglerne om særlig støtte fra og med den 30. juni 2029. Det vil samtidig betyde, at kommunerne ikke pålægges en relativt stor administrationsbyrde for at bevare særlig støtte for en mindre gruppe modtagere.

Det foreslås samtidig i § 92, stk. 1, at særlig støtte ikke længere indgår i bestemmelsen. Forslaget vil ikke indebære nogle indholdsmæssige ændringer for modtagere af hjælp til boligindskud.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 29 og 31-33.

2.5. Ophævelse af revalideringsordningen

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Revalidering

De gældende regler om revalidering fremgår af kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af kapitel 21, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter, der bidrager til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering.

Det fremgår af lovens § 142, stk. 1, at revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre indsatser efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv, og personen kan fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så personens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Det betyder, at revalidering er et beskæftigelsesrettet tilbud og økonomisk hjælp til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og hvor tilbud efter denne lov ikke er tilstrækkelige for at bringe den pågældende ind eller tilbage på arbejdsmarkedet.

Alle andre støtteordninger skal være udtømte, før revalidering kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først kan give tilbud om revalidering, når det efter en konkret vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre tilbud eller ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal samtidig være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse.

Under et revalideringsforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og økonomisk hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at personer i et revalideringsforløb vil kunne modtage revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder ligeledes, at der kan ydes økonomisk hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Endvidere vil der kunne ydes tilskud til hjælpemidler, f.eks. undervisningsmateriale eller arbejdsredskaber.

Revalidender har kun ret til revalideringsydelsen, hvis pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Personen bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

2.5.1.1.1. Målgruppe

Det fremgår af § 6 nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en af lovens målgrupper er personer i revalideringsforløb efter kapitel 21 i loven.

Reglerne om revalideringsindsatsen for målgruppen i § 6, nr. 10, fremgår af lovens § 142, stk. 1 og 2. Det fremgår bl.a. heraf, at revalideringsordningen er målrettet personer med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, med henblik på at vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Revalidering er subsidiær i forhold til andre indsatser. Det betyder, at kommunen først kan give tilbud om revalidering, når der er foretaget en konkret vurdering af, at personen ikke ved hjælp af andre tilbud eller indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, eller anden lovgivning, kan få tilknytning til arbejdsmarkedet.

2.5.1.1.2. Indsats og varighed

Efter § 143 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et revalideringsforløb bl.a. bestå af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11, 12 og 14.

Der kan endvidere, som et revalideringsforløb, gives hjælp til etablering af selvstændig virksomhed i form af tilskud eller rentefrit lån, når personen har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og tilskuddet eller lånet, frem for anden revalidering, skønnes at kunne bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Der henvises til reglerne herom i lovens §§ 147 og 148. Efter § 73 j i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder. Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed.

Kommunen tilrettelægger revalidering i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Forrevalidering betegner den periode, hvor det ikke er muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med revalideringen, f.eks. fordi pågældende persons skolekundskaber er meget ringe, eller fordi der er behov for en afklarende fase for at kunne vurdere det videre revalideringsforløb. Hvis revalideringen for den enkelte person også omfatter forrevalidering, træffer kommunen afgørelse, inden revalideringsforløbet sættes i gang. Personer i forrevalidering kan få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med et beskæftigelsesmodnende og afklarende formål, inden den egentlige revalidering iværksættes, jf. lovens § 144.

Et revalideringsforløb gennemføres på så kort tid som muligt og højest inden for 5 år. Forrevalidering tæller ikke med i de maksimale 5 år. Kommunen kan dog i visse tilfælde forlænge den periode, som personen har til at gennemføre revalideringsforløbet, hvis personen ikke kan gennemføre forløbet på grund af forskellige forhold, f.eks. barsel. Der henvises til reglerne herom i lovens §§ 145 og 146.

2.5.1.2. Revalideringsydelse

Revalidering har til formål at hjælpe borgere med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Revalideringsydelse har til formål at sikre revalidenden et forsørgelsesgrundlag under revalideringsforløbet. Revalideringsydelse ydes efter § 70 i lov om aktiv socialpolitik.

For at have ret til revalideringsydelse skal den enkelte person være visiteret til revalidering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 21. Revalideringen skal ske i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan.

Revalideringsydelse ydes uafhængigt af revalidendens egen formue. Det samme gælder for så vidt angår en eventuel ægtefælles indkomst og formue, jf. § 70, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Er den løn, som revalidenden modtager i et praktik-, elev- eller lærlingeforløb, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 70, stk. 4, i loven.

Ret til revalideringsydelse er betinget af ophold her i landet, jf. lovens § 5. I særlige tilfælde kan kommunen tillade, at retten til revalideringsydelse kan bevares under kortvarige ophold i udlandet, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1.

Når leveomkostningerne dækkes af anden lovgivning, kan der ikke samtidig gives revalideringsydelse, jf. lovens § 70, stk. 5. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger, f.eks. SU (Statens Uddannelsesstøtte), kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. lovens § 70, stk. 6.

Det fremgår af § 71, stk. 1, i loven, at revalideringsydelsen udgør et månedligt beløb på 21.106 kr. (2025-niveau) for personer, der er fyldt 30 år.

Det fremgår videre af lovens § 71, stk. 2, at for personer, der ikke er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på:

1) 21.106 kr. (2025-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,

2) 16.972 kr. (2025-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,

3) 12.770 kr. (2025-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4) 8.231 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5) 3.972 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6) 12.770 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7) 16.972 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og

8) 12.770 kr. (2025-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Når en person under 25 år har en dokumenteret bidragspligt over for et barn og modtager revalideringsydelse efter satserne i § 71, stk. 2, nr. 4 eller 5, får personen et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Det fremgår af § 71, stk. 3, i loven. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 16.972 kr. (2025-niveau).

Det fremgår af § 71, stk. 4, at har personer omfattet af bestemmelsen stk. 2, nr. 2-8, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennemsnitligt overstiger 21.106 kr. (2025-niveau) pr. måned, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, udgør revalideringsydelsen 21.106 kr. (2025-niveau). Det er fastsat i lovens §§ 72 og 73, hvordan indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres. Indtægter, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i § 72, stk. 1, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.

Det fremgår af § 71, stk. 5, at for revalidender, der modtager kontanthjælp med mindstesats efter lovens § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.

Videre fremgår det af § 71, stk. 6, at revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan efter §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med hensyn til mål og indhold. Dette fremgår af § 73 b i lov om aktiv socialpolitik. Sygdom og mangel på uddannelses- eller praktikplads er typiske eksempler på afbrydelse af revalideringen.

Barsel forlænger perioden med revalidering. Revalidenden har ret til at modtage revalideringsydelse under fravær på grund af graviditet, barsel, sorgorlov og adoption efter reglerne i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, efter § 73 d i lov om aktiv socialpolitik.

Efter lovens § 73 f nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Efter lovens § 73 g nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra, i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Kommunen giver i visse tilfælde støtte til nødvendige merudgifter til bolig under revalideringen. Der henvises til reglerne herom i lovens §§ 73 h og 73 i.

Kommunen kan i en kort periode også give tilskud til forsørgelse i form af revalideringsydelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, såfremt behovet for en forsørgelsesydelse fremgår af forretningsplanen efter lovens § 73 j. I vejledningen til lov om aktiv socialpolitik fremgår, at en kort periode almindeligvis er under seks måneder.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Ophævelse af revalideringsordningen

Det fremgår bl.a. af aftalen, at revalideringsordningen afskaffes som led i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, hvor antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til 5 målgrupper, og hvor borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Færre målgrupper vil gøre beskæftigelsessystemet mere sammenhængende for både borgere og sagsbehandlere, idet der vil være færre ydelses- og sagsbehandlerskift.

Revalideringsordningen blev indført ved lov nr. 170 af 29. april 1960. Siden etableringen af ordningen er der indført flere muligheder for at tilbyde indsatser i beskæftigelsesindsatsen, herunder for borgere med en begrænset arbejdsevne. Det er bl.a. indsatser, som i dag kan gennemføres på sygedagpenge og kontanthjælp, f.eks. mulighed for uddannelsesforløb, virksomhedspraktik og løntilskud. Derudover er den økonomiske kompensation i uddannelsessystemet forbedret bl.a. via et handicaptillæg til SU.

Pr. 1. januar 2024 er der derudover etableret en uddannelsesgodtgørelsesordning på arbejdsskadeområdet, der har til formål at give borgere, der har fået en arbejdsskade og ikke længere i fuld udstrækning kan varetage et job inden for deres hidtidige fag, bedre muligheder for at blive omskolet.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at revalideringsordningen ophæves, og at kapitel 21 om revalidering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.

De foreslåede ændringer vil medføre, at længerevarende opkvalificering fremover vil skulle ske f.eks. gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet. Ændringerne vil endvidere indebære, at det fremover ikke længere vil være en mulighed for personer med begrænsninger i arbejdsevnen at blive omskolet via revalideringsordningen. Der vil ligeledes ikke længere være mulighed for at give indsats i form af forrevalidering.

De foreslåede ændringer vil endvidere indebære, at det ikke længere vil være muligt at få hjælp til etablering af selvstændig virksomhed som et revalideringsforløb.

2.5.2.2. Revalideringsydelse m.v. i lov om aktiv socialpolitik

Som konsekvens af forslaget om ophævelse af revalidering som indsats, foreslås det ligeledes at ophæve reglerne om revalideringsydelse, støtte til nødvendige merudgifter til bolig og tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at revalidenden i dag bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, indtil revalideringen iværksættes efter en fastlagt jobplan.

En ophævelse af revalideringsordningen skønnes at indebære, at dele af målgruppen, som i dag er i revalidering, ikke ville være berettiget til kontanthjælp som følge af egen formue og/eller en eventuel ægtefælles indkomst og formue. Det vedrører især andelen, der kommer fra sygedagpenge eller jobafklaring samt personer, som var selvforsørgende forud for revalidering. Disse personer vil dog kunne få en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som selvforsørgende.

2.5.2.3. Udfasning

Med forslaget vil revalideringsordningen udfases, og der vil ikke længere være tilgang til ordningen efter lovens ikrafttræden.

Der fastsættes en udfasning, så personer, der allerede er bevilliget revalidering, når loven træder i kraft, kan fortsætte, indtil deres revalideringsforløb er afsluttet. Det afgørende vil derfor blive, om kommunen har truffet afgørelse om bevilling af revalidering til den enkelte person, inden loven træder i kraft. I sådanne tilfælde vil de pågældende personer have mulighed for at færdiggøre både forrevalidering og revalidering efter de hidtil gældende regler i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I forhold til særlig støtte, som med forslaget i pkt. 2.4 vil blive ophævet med virkning fra og med den 30. juni 2026, vil personer, der fortsat vil være i revalidering, dog kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode til og med den 30. juni 2029. Hvis personen ophører med at være i revalidering, vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret. Der henvises til pkt. 2.4.2.

2.6. Ophævelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse

2.6.1. Gældende ret

Efter de almindelige regler om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives mentorstøtte i højst 6 måneder til alle personer for at fremme, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, jf. § 167, stk. 1. Mentorstøtten kan efter en konkret vurdering forlænges i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Det fremgår af § 167, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i loven har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Persongruppen omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden uddannelse.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse vil skulle omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere. Det indebærer bl.a., at retten til mentor i forbindelse med overgangen til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse vil skulle ophæves.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at retten til mentor i forbindelse med overgangen til uddannelse ophæves.

Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være ret til mentorstøtte i forbindelse med overgangen til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse.

Forslaget vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge den indsats, der er bedst for den enkelte unge.

Det vil stadig være muligt for disse personer at få mentorstøtte efter de almindelige regler om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.7. Ophævelse af reglerne om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest

2.7.1. Gældende ret

Det følger af § 93, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a og § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov for et sådant kursus. Målgruppen i § 6 i loven omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere.

En læse-, skrive- og regnetest anvendes af kommunen til at vurdere, om en kontanthjælpsmodtager har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus.

Det fremgår af § 48, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 1, nr. 1-8, personer omfattet af § 1, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 1, nr. 10 og 13, har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, jf. dog stk. 2. Kommunen skal aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.

Personer med ret til læse-, skrive- og regnetest efter § 48, stk. 1, i bekendtgørelsen omfatter bl.a.:

Personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelsen.

Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgørelsen.

Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelsen.

Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, jf. § 1, nr. 4, i bekendtgørelsen.

Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, jf. § 1, nr. 5, i bekendtgørelsen.

Jobparate og aktivitetsparate personer, som modtager kontanthjælp, som er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil i lovbemærkningerne blive benævnt ”personer under 30 år med uddannelse”.

Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer, som modtager kontanthjælp, er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive benævnt ”personer under 30 år uden uddannelse”.

Det følger af § 48, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen for et uddannelsespålæg, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed.

Det fremgår af § 48, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen, at personer omfattet af § 1, nr. 4 og 5, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det fremgår af § 48, stk. 3, i bekendtgørelsen, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for personer omfattet af arbejdspligt. Personer omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om aktiv socialpolitik har således pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor, jf. § 13, stk. 5, 5. pkt.

Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Efter § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for, at en person kan få kontanthjælp efter § 11, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for, at en person, der er under 30 år uden uddannelse, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats. Det er en betingelse for, at en person, der er omfattet af arbejdspligt i § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for de aktiviteter, som indgår i arbejdspligten. Personens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det fremgår af § 13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at har personen, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af arbejdspligten, jf. stk. 1, 3. pkt. Efter § 13, stk. 5, 3. pkt., har en person, der ikke er omfattet af 2. pkt., ret til en læse-, skrive- og regnetest, hvis personen ikke er omfattet af arbejdspligten, jf. stk. 1, 3. pkt., medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Det fremgår af § 13, stk. 5, 4. pkt., at benytter personen sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen. Det fremgår af § 13, stk. 5, 5. pkt., at en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, herunder personer, der er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden hjemmeboende børn er omfattet af uddannelsespålægget i § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er derfor relevant, at kommunen kan beslutte, at personen skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest for at afgøre, om personen vil kunne deltage i en uddannelse som led i uddannelsespålægget, og at personen har pligt til at møde op til testen.

En person, der udebliver fra en læse-, skrive- og regnetest uden rimelig grund, vil blive sanktioneret. Det fremgår således af § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person f.eks. uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-5. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist, jf. § 36, stk. 2, i loven.

Tilsvarende gælder, at en dagpengemodtager ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge, så længe personen udebliver fra en aktivitet, herunder en læse-, skrive- og regnetest, som medlemmet har pligt til at møde til. Det fremgår af reglerne i § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1590 af 13. december 2023 om rådighed.

Dagpengemodtageren kan efter bekendtgørelsens § 18, stk. 3, igen få dagpenge, når personen har henvendt sig om udeblivelsen til kommunen. Dagpengemodtageren kan dog ikke få dagpenge for den dag, hvor testen skulle have været afholdt. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 18, stk. 4, at selvom dagpengemodtageren har meldt afbud til eller afslået at møde til testen, kan dagpengemodtageren ikke få dagpenge for den dag, hvor testen skulle have været afholdt.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at krav om læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, afskaffes, men kommunen vil fortsat kunne give læse-, skrive- og regnetest efter behov.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at alle kontanthjælpsmodtagere fremover vil have ret til en test og ikke vil blive sanktioneret, hvis de udebliver fra testen. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten vil fortsat have pligt til at deltage i en test, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor.

Forslaget vil indebære, at der ikke længere stilles krav om, at personer under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- eller regnetestes som betingelse for at modtage kontanthjælp. Dette gælder, selv om kommunen måtte vurdere, at der er behov for en test. Det foreslås derfor, at bestemmelsen herom i lov om aktiv socialpolitik vil skulle ophæves. Tilsvarende foreslås det, at der heller ikke for dagpengemodtagere under 25 år uden erhverskompetencegivende uddannelse vil skulle stilles krav om, at de skal læse-, skrive- eller regnetestes.

Som følge heraf vil reglen i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om pligt for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, blive ophævet.

Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at personer under 30 år uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest som betingelse for kontanthjælp. Efter forslaget vil der endvidere for dagpengemodtagere under 25 år uden erhverskompetencegivende uddannelse ikke længere blive stillet krav om, at de skal læse-, skrive- og regnetestes som betingelse for at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås endvidere, at reglerne for kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse, herunder en ungdomsuddannelse, vil skulle ensrettes med reglerne for kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år med uddannelse. Med forslaget vil alle kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik få ret til en test, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligten. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed, således at det vil komme til at fremgå, at kontanthjælpsmodtagere, bortset fra kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten, og dagpengemodtagere vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for en test.

Det foreslås samtidig, at hvis kontanthjælpsmodtagere benytter sig af retten til læse-, skrive- og regnetest men udebliver fra testen, vil de pågældende ikke blive sanktioneret efter lov om aktiv socialpolitik, og bestemmelserne herom i loven vil derfor blive ophævet.

Forslaget vil indebære, at alle kontanthjælpsmodtagere vil blive omfattet af retten til en læse-, skrive- og regnetest. Retten til test gælder dog ikke for personer omfattet af arbejdspligten, der efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov herfor og vil blive sanktioneret ved udeblivelse fra testen uden rimelig grund.

For dagpengemodtagere under 25 år uden erhverskompetencegivende uddannelse indebærer forslaget, at dagpengemodtagere vil kunne afslå at medvirke til en læse-, skrive- og regnetest, uden at det vil få konsekvenser for retten til dagpenge.

Det foreslås samtidig, at hvis en dagpengemodtager benytter sig af retten til læse-, skrive- og regnetest, men udebliver fra testen, vil de pågældende ikke blive sanktioneret efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf, hvilket foreslås præciseret i bekendtgørelse om rådighed.

Med forslaget vil reglerne om læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere og dagpengepengemodtagere blive ensrettet. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 4, nr. 9 og 18.

2.8 Ophævelse af puljen til uddannelsesløft

2.8.1 Gældende ret

Det følger af § 96, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at inden for en pulje kan dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, få tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:

Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dvs. personen er ufaglært.

Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år. Dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.

Efter lovens § 96, stk. 2, er personen under uddannelsen fritaget fra pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Efter lovens § 53 skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er dog en række undtagelser hertil i stk. 2-9 og i lovens § 54. Efter bestemmelsens stk. 2 kan tilbud om uddannelse efter § 96 gives til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 99, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter § 96. Med hjemmel i bestemmelsen, er der fastsat nærmere regler om puljen til uddannelsesløft i bekendtgørelse nr. 1122 af 3. juli 2020 om puljen til uddannelsesløft.

Efter lovens § 196, refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelse efter § 96, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4.

Efter § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem, der deltager i en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.

Efter lovens § 48 a, stk. 2, kan et medlem, der påbegynder en sådan uddannelse i 2020, dog modtage et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats. Stk. 2 anvendes ikke længere.

Efter lovens § 56 a, stk. 7, forlænges de angivne perioder i § 56 a, stk. 1 og 2, på 4 måneder med antallet af måneder, hvor medlemmet har deltaget i en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 56 a, stk. 8, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om anvendelse af § 56, stk. 1-7. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge.

Lovens kapitel 11 c, Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft, indeholder §§ 75 i-75 n.

Efter lovens § 75 i, stk. 1, 1. pkt., har et medlem ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct., når medlemmet deltager i en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens §§ 75 i-75 n, hvordan lånet skal udbetales, administreres, tilbagebetales m.v. Efter lovens §§ 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om lånets størrelse, udbetaling mv. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023 om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft.

Efter lovens § 100 kan afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. kapitel 11 c, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

2.8.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftalen fremgår bl.a., at borgere og sagsbehandlere skal kunne navigere i reglerne på beskæftigelsesområdet. Derfor bliver en lang række særregler og forskellige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet og harmoniseret, så lovgivningen i højere grad sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen frem for at detailregulere den. I forlængelse af det ophæves bl.a. reglerne om puljen til uddannelsesløft.

På baggrund af den politiske aftale foreslår Beskæftigelsesministeriet at ophæve puljen til uddannelsesløft og ophæve lovens regler om puljen.

Forslaget vil medføre, at dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, fremover ikke vil kunne få tilbud om henholdsvis hele eller dele af en erhvervsuddannelse eller et grundforløb på en erhvervsuddannelse inden for puljen, og at kommunen fremover ikke vil kunne give disse tilbud, hvor kommunen inden for puljen modtager 80 pct. refusion for udgifterne til tilbuddet.

Personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, vil kunne færdiggøre uddannelsen i overensstemmelse med bevillingen og vil fortsat kunne få udbetalt dagpenge med et beløb svarende til 80 pct. af højeste dagpengesats og kunne optage lån under uddannelsesløftet.

Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, vil fortsat have ret til at påbegynde en hel erhvervsuddannelse inden for mangelområder med 110 pct. af deres individuelle dagpengesats, jf. § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.9. Ophævelse af reglerne om jobrotation

2.9.1. Gældende ret

Reglerne om jobrotation følger af kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De generelle regler om jobrotation følger af lovens § 149, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

Reglerne om beskæftigede og efteruddannelse følger af lovens § 150, hvorefter det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år. Den beskæftigede må desuden ikke deltage i en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Den beskæftigede skal desuden have været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i mindst 3 måneder umiddelbart før uddannelsens begyndelse og modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden.

Reglerne om vikarer følger af lovens § 151, hvorefter det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den person, der ansættes som vikar, opfylder bestemte krav, herunder at vedkommende ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed og modtager visse offentlige forsørgelsesydelser. Vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen og højst i en periode på 6 måneder. Vikaren skal udføre samme eller tilsvarende jobfunktion som den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse. Personer omfattet af bestemte målgrupper har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har fundet vikariatet og betingelserne i kapitlet i øvrigt er opfyldt. En person har ikke pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, og arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den sædvanlige løn for tilsvarende arbejde.

Reglerne om jobrotationsydelse følger af lovens § 152, hvorefter jobrotationsydelsen udgør 189,51 kr. (2019-niveau) for hver time, en beskæftiget er i efteruddannelse, og der samtidig er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og udgør 210,49 kr. pr. time i 2025.

Endelig er der fastsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 153, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobrotation. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftalen fremgår bl.a., at borgere og sagsbehandlere skal kunne navigere i reglerne på beskæftigelsesområdet. Derfor bliver en lang række særregler og forskellige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet og harmoniseret, så lovgivningen i højere grad sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen frem for at detailregulere den. I forlængelse af det ophæves bl.a. jobrotationsordningen.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at ophæve jobrotationsordningen.

Forslaget vil betyde, at private og offentlige arbejdsgivere ikke længere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for den beskæftigede. Forslaget vil endvidere betyde, at ledige fremover ikke kan ansættes som vikarer hos arbejdsgivere, der kan modtage jobrotationsydelse i forbindelse med ansættelsen.

En ophævelse af jobrotationsordningen vil understøtte en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne skal i dag bl.a. kontrollere, at alle betingelser for ret til en jobrotationsydelse for arbejdsgivere er opfyldt samt administrere reglerne om et jobrotationsvikariat. En ophævelse af ordningen vurderes derfor at lette kommunernes administration.

2.10. Ophævelse af kravet om jobcentre og kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen

2.10.1. Gældende ret

2.10.1.1. Jobcentre

Som led i kommunalreformen fra 2005 blev jobcentrene indført ved lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Førhen blev de opgaver, som med reformen blev samlet i jobcentrene, varetaget i henholdsvis kommunen og Arbejdsformidlingen.

Formålet med kommunalreformen var at give borgere og virksomheder én indgang til beskæftigelsesindsatsen, hvor der var fokus på job og beskæftigelse, uanset om den enkelte var tæt på arbejdsmarkedet eller havde behov for et længere forløb med jobrettede tilbud.

De nuværende regler om jobcentrene følger af §§ 5-8 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret varetager som hovedregel beskæftigelsesindsatsen over for borgerne. Der skal i indsatsen være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Jobcenteret varetager desuden beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Jobcentrenes administration af beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder indebærer bl.a., at jobcentrene varetager kontaktforløbet for ledige borgere, bistår private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og iværksætter tilbud som f.eks. løntilskudsansættelse og virksomhedspraktik.

Varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal som hovedregel ligge i jobcenteret og kan derfor ikke placeres helt eller delvist i andre dele af den kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er undtaget i lovens § 6, stk. 2-7.

Begrebet ”jobcenter” står nævnt i adskillige andre love. Mange steder er der henvist til jobcentrene, eller pålagt dem en opgave, som skal løses af jobcentrene. Det gælder således flere love på Beskæftigelsesministeriets område, som f.eks. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsskadesikring, men også øvrig lovgivning på andre ressortområder, som f.eks. integrationsloven, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, lov om forpligtende kommunalt samarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025.

Det følger desuden af formålsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 1, stk. 1, nr. 2, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft.

I dag er visse kommuner desuden forpligtiget til at samarbejde som en følge af reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftalen fremgår bl.a., at kommuner fremover i højere grad skal kunne organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold. Derfor ophæves kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter med en bestemt visuel identitet (f.eks. fælles navn, grafisk design, logo m.v.). Kommunerne kan vælge at fastholde den nuværende organisering og identitet, hvis det giver mening i den lokale kontekst.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at ophæve kravet om, at kommunalbestyrelsen skal have et jobcenter, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, og dermed give kommunalbestyrelserne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad vil kunne tilpasses de lokale forhold.

Der vil endvidere ikke være regler om, at den del af kommunen, der varetager beskæftigelsesindsatsen, skal have fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgerne, virksomhederne eller andre samarbejdspartnere.

Det foreslås desuden, at der stilles krav til kommunerne om, at de skal etablere én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats. Forslaget vil sikre, at virksomhederne har én klar og tydelig adgangskanal til virksomhedsservicen i hver kommune – og dermed en tydelig indgang i forhold til virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft. Forslaget vil generelt medvirke til at lette virksomhedernes brug af virksomhedsservicen og gøre det lettere for virksomheder at komme i kontakt med kommunerne, når de har behov for dette. Forslaget skal derfor ses i relation til forslaget om, at kommunerne får større frihed til at organisere den lokale beskæftigelsesindsats ved bl.a. at fjerne kravet om et jobcenter i kommunerne.

Reglerne om kommunernes mulighed for at indgå forpligtigende samarbejder om f.eks. beskæftigelsesindsatsen ændres ikke med forslaget. Det vil betyde, at kommuner fortsat skal samarbejde, i det omfang det er dem pålagt efter lov om forpligtende kommunale samarbejder.

2.11. Kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering

2.11.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke regler om kommunernes nedsættelse af stående udvalg i hverken lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De primære regler, der i dag findes for kommunernes styrelse, findes i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024.

Udgangspunktet for kommunernes styre er et almindeligt udvalgsstyre. Det følger således af § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes sammensætning og myndighedsområde fastsættes således i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.

Lov om kommunernes styrelse indeholder ligeledes visse i loven afgrænsede muligheder for, at kommunalbestyrelsen kan vælge en anden styreform end det almindelige udvalgsstyre.

Det følger således af § 64 i lov om kommunernes styrelse, at Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner kan træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at der til deltagelse i styrelsen af kommunens anliggender oprettes en magistrat. Magistratstyret er kendetegnet ved, at borgmesteren og de øvrige medlemmer af magistraten hver for deres afdeling varetager både den umiddelbare forvaltning af det myndighedsområde, der i styrelsesvedtægten er henlagt til magistratsmedlemmet, og den administrative forvaltning heraf.

Det følger endvidere af § 64 a i lov om kommunernes styrelse, at Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner kan træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Kommunalbestyrelsens formand har den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige administration, i det omfang andet ikke er bestemt i styrelsesvedtægten. Denne styreform benævnes »udvalgsstyre med delt administrativ ledelse«. Til forskel fra det almindelige udvalgsstyre varetages den øverste daglige administrative ledelse ikke af borgmesteren alene, men deles mellem borgmesteren og udvalgsformændene.

§ 64 b i lov om kommunernes styrelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at den i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at de stående udvalg og økonomiudvalget ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Denne styreform er kendetegnet ved, at den umiddelbare forvaltning af de områder, som beslutningen omfatter, henhører under kommunalbestyrelsen, og at økonomiudvalget og de stående udvalg udfører en rådgivende funktion. Økonomiudvalget skal dog varetage de opgaver, som er tillagt økonomiudvalget efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse.

§ 65 a i lov om kommunernes styrelse giver endvidere kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at der ikke nedsættes økonomiudvalg og stående udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Denne styreform benævnes også »udvalgsløst styre« og er kendetegnet ved, at kommunalbestyrelsen varetager hele den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. På tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse styres ingen kommuner efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse om udvalgsløst styre.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at der indføres en tidsbegrænset bestemmelse om, at kommunalpolitiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen vil skulle være forankret i ét udvalg for at sikre lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen i en fireårig periode. Det skal understøtte et kontinuerligt politisk fokus på beskæftigelsesområdet – særligt i en overgangsperiode, hvor kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen selv. Kommunerne vil fortsat have frihed til at sammenlægge beskæftigelsesudvalget med et af de øvrige politiske udvalg i kommunen eller rykke det ind i økonomiudvalget alt efter, hvad der giver bedst mening i den kommunale kontekst.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at indføre et midlertidigt krav om, at kommunalbestyrelserne i en overgangsperiode vil skulle samle beskæftigelsesindsatsen i ét udvalg for at sikre, at de nye regler, som følger af beskæftigelsesreformen, implementeres løbende og med et samlet overblik fra kommunalbestyrelsen.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen fortsat selv kunne beslutte, i hvilket udvalg beskæftigelsesindsatsen skal placeres, ligesom kommunalbestyrelsen også, inden for rammerne af kommunestyrelsesloven, vil have ret til at fastsætte, hvilke og hvor mange udvalg der skal nedsættes. De nye regler vil alene medføre, at kommunalbestyrelsen skal placere beskæftigelsesindsatsen samlet i ét af de udvalg, hvis myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Beskæftigelsesindsatsen defineres efter § 3, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og det er derfor drøftelser, der relaterer sig til indsatsen efter disse regler, som skal holdes samlet.

Det samme vil gælde kommuner, der har valgt en styreform med magistratstyre. Her vil beskæftigelsesindsatsen skulle holdes samlet under ét medlem af magistraten. Det betyder, at kommuner, som har valgt denne styreform, vil skulle holde beskæftigelsesindsatsen samlet inden for en magistratsafdeling.

I kommuner med udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse, varetager kommunalbestyrelsen den umiddelbare forvaltning af alle kommunens anliggender. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at varetagelsen af den samlede beskæftigelsesindsats vil skulle samles hos kommunalbestyrelsen i en kommune med udvalgsløst styre.

Forslaget vil alene gælde i én kommunal funktionsperiode. Forslaget vil således alene gælde fra lovens ikrafttræden den 1. februar 2026 til og med den 31. december 2029.

De nye kommunalbestyrelser påbegynder deres funktionsperiode den 1. januar 2026. Da det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2026, vil der være én måned, hvor kommunalbestyrelserne potentielt vil have organiseret sig således, at beskæftigelsesindsatsen ikke er samlet i ét stående udvalg. Kommunalbestyrelsen vil i så fald være forpligtet til inden den 1. februar 2026 at foretage ændringer af styrelsesvedtægten i overensstemmelse med den foreslåede ordning. Hvis dette medfører væsentlige ændringer af de stående udvalgs myndighedsområde, vil kommunalbestyrelsen potentielt skulle foretage en omkonstituering.

2.12. Fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteams

2.12.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 40, stk. 2, at personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.

Af kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam, som skal afgive indstilling i en sag, inden kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Det fremgår af § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at rehabiliteringsplanen dels består af en forberedende del, som udarbejdes for alle, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb efter lovens kapitel 18 og 19.

Efter lovens § 44 skal rehabiliteringsplanens forberedende del indeholde oplysninger om 1) personens job- og uddannelsesmål, 2) personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder og 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation. I bestemmelsen er der endvidere fastsat regler om, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.

Det følger af lovens § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«.

Det fremgår af lovens § 47, stk. 1, 3 og 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af rehabiliteringsplanen, mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, og anvendelse af beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del.

Der er i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler om bl.a. hvilke oplysninger, rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde om personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, og dokumentation for den forudgående indsats. Herudover fremgår af bekendtgørelsens § 4, at kommunen som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del skal indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde på en lægeattest. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen, kan kommunen dog undlade at indhente lægeattesten. Der er endvidere fastsat regler om, at det er muligt at fravige kravet til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del i visse sager om førtidspension.

Det følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 109, at kommunen kan forelægge sager om det første jobafklaringsforløb for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.

Efter § 111, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen inden ophøret af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde. Kommunen skal vurdere, hvorvidt 1) personen enten kan vende tilbage i arbejde, 2) er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom og i målgruppen for at få tilkendt et nyt jobafklaringsforløb eller 3) om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det følger af lovens § 111, stk. 2, at hvis kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal personen have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen som en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller som en sag om et nyt jobafklaringsforløb.

Det følger af § 111, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen konkret tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.

Efter § 9, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal kommunalbestyrelsen oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinationsforum, som afgiver indstilling i de sager på beskæftigelsesområdet, der skal forelægges for teamet, inden kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.

Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt de sygedagpengesager, der forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på at iværksætte en tværfaglig indsats efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan gives til personer, som har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.

Det følger af § 9, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation og sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår eller øger sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 10, stk. 1, skal rehabiliteringsteamet være sammensat med en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator. Herudover skal der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, herunder fra sundheds-, social- eller undervisningsområdet, når det er relevant for sagen.

Det følger af lovens § 10, stk. 2, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i møderne i rehabiliteringsteamet, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3.

Efter lovens § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det følger af lovens § 11, stk. 2, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen genforelægges for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse i sagen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

I lovens § 11, stk. 3, er der fastsat regler om, at stk. 1 ikke finder anvendelse i en række sager. Det gælder eksempelvis sager om det første jobafklaringsforløb, der behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, hvilken tværfaglig indsats, der skal iværksættes.

Efter § 12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og sygedagpenge, der forelægges rehabiliteringsteamet.

I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. er der bl.a. fastsat nærmere regler om indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling.

Det følger af § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at kommunen kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats for personen. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte.

Før en sygemeldt har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation (revurderingstidspunktet), jf. § 24 i lov om sygedagpenge. En sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, vil fortsat være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7 og § 21 om uarbejdsdygtighed og medvirken.

Rækkefølgen af forlængelsesreglerne i loven er vilkårlig, og ingen af reglerne har forrang i forhold til de øvrige regler. Når kommunen tager stilling til spørgsmålet om forlængelse, skal kommunen ud fra en vurdering af sagens konkrete forhold anvende den mest relevante regel. Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.

Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 4, at kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det fremgår af § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at afgørelsen om fleksjob træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.

Efter lovens § 118, stk. 2, skal der for at blive visiteret til fleksjob foreligge dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.

Det betyder, at dokumentationen skal ske som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I planen beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, f.eks. også personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågældende er berettiget til fleksjob.

Jobcenteret skal, når det efter indstilling fra rehabiliteringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, dokumentere, at personen har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob. Dette fremgår ligeledes af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-11-06.

Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, samt at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv.

Det fremgår af § 126, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Det fremgår af stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden, ikke har udnyttet sin ret til tidlig pension, jf. § 26 g i lov om social pension, eller er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Dokumentationen for dette skal fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, og rehabiliteringsteamet skal indstille til jobcenteret på baggrund af en forelæggelse af sagen, hvorvidt rehabiliteringsteamet vurderer, at den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at have en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til den selvstændige virksomhed/de selvstændige virksomheder, som den pågældende driver.

Det fremgår af § 16, stk. 1, i lov om social pension, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Ifølge lovens § 16, stk. 2, kan personer i alderen fra 18 til 39 år tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Efter lovens § 17, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Efter stk. 2 kan personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Efter lovens § 17, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i sager efter stk. 2 træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2, og § 18 a.

Efter § 18, stk. 2, er det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig, eller personen er terminalt syg.

Muligheden for at undtage sager fra behandling i rehabiliteringsteamet er frivillig for kommunerne, og kommunen kan således vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen ønsker det, uanset om kommunen vurderer, at sagen er helt åbenbar.

Det fremgår af lovens § 19, stk. 1, at grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt, den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen, at det skal være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob. Derfor fjernes de konkrete krav om, at kommuner skal etablere rehabiliteringsteams. Kommunen skal udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens situation, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at ophæve kravet om, at kommunen skal oprette et rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling, inden kommunen kan træffe afgørelse om fleksjob, førtidspension m.v.

Formålet med forslaget er at give kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge og organisere den tværfaglige indsats, så den giver bedst mening for kommunerne. Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager, hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats.

Forslaget vil betyde, at kommunen fremover vil kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt et nyt jobafklaringsforløb, uden at sagen først skal behandles i et tværfagligt rehabiliteringsteam.

Forslaget vil endvidere betyde, at det fremover vil være op til kommunerne at tilrettelægge den tværfaglige koordinering af samarbejdet om indsatsen for personen på tværs af forvaltninger, så de rette fagligheder inddrages i bl.a. sager om førtidspension og fleksjob.

Herudover vil forslaget betyde, at når kommunen vurderer, at en sygedagpengemodtager eller en person på jobafklaringsforløb har behov for en tværfaglig indsats, vil det altid være op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats.

Forslaget vil ikke ændre på, at personen fortsat vil have ret til at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler personens sag.

Forslaget vil endvidere ikke ændre på de grundlæggende betingelser for tilkendelse af førtidspension, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås derfor, at kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås endvidere, at beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag. Det vil sige oplysninger om personens job- og uddannelsesmål samt personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.

Beskrivelsen vil endvidere skulle indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation. Kommunen vil kunne undlade at indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen.

Herudover foreslås det, at kommunen vil skulle udarbejde beskrivelsen i samarbejde med borgeren.

Endvidere foreslås det, at beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og muligheden for at fravige kravene til beskrivelsen af personens forudsætninger. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der at blive fastsat nærmere regler bl.a. om, hvilke oplysninger beskrivelsen vil skulle indeholde om personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, og dokumentation for den forudgående indsats. Der forventes endvidere at blive fastsat nærmere regler om muligheden for at fravige kravene til indholdet af beskrivelsen i visse sager om førtidspension. Det forventes, at de regler, der fastsættes, i vid udstrækning vil komme til at svare til de regler, der i dag gælder i forhold til indhold og muligheden for at fravige kravene til indholdet af rehabiliteringsplanens forberedende del. Der henvises til pkt. 2.12.1.

Forslaget skal understøtte, at tilkendelse af førtidspension og fleksjob fortsat vil ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og begrænse risikoen for stor variation i tilkendelser af førtidspension og fleksjob på tværs af kommuner.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ensartet sundhedsfaglig rådgivning, hvor det bl.a. foreslås, at kommunerne vil skulle benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, inden kommunerne træffer afgørelse om førtidspension og fleksjob, som er beskrevet under pkt. 2.13.2.

Den foreslåede ophævelse af kravet om, at kommunerne skal etablere et rehabiliteringsteam pr. 1. juli 2026 betyder, at det fra den dato ikke længere vil kunne være en betingelse for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, at kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Desuden vil den foreslåede ophævelse af ressourceforløb betyde, at kommunen ikke vil kunne behandle en sag med henblik på at træffe afgørelse om ressourceforløb, idet reglerne om ressourceforløb foreslås ophævet.

Som følge heraf foreslås det at ændre bestemmelsen om, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, hvis kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I stedet foreslås det, at der skal kunne ske forlængelse, hvis kommunen har vurderet, at den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om fleksjob eller førtidspension.

Det vil medføre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, hvis den sygemeldte er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension og skal have udarbejdet en samlet beskrivelse af sine forudsætninger for at arbejde med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om fleksjob eller førtidspension

2.13. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

2.13.1. Gældende ret

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommunen skal indgå en samarbejdsaftale med regionen om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen.

I aftalen fastlægges de lokale rammer bl.a. for, hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion, herunder en sundhedskoordinator.

Efter lovens § 14, stk. 1, skal sundhedskoordinatoren deltage i møderne i rehabiliteringsteamet. Herudover skal sundhedskoordinatoren yde bistand efter behov i de konkrete sager til kommunens forberedelse af sagerne forinden forelæggelsen for teamet og i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag. Den vurdering, som sundhedskoordinatoren foretager, indgår som en del af teamets indstilling i de enkelte sager.

Det følger af lovens § 14, stk. 2, at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i visse sager om ressourceforløb.

Det følger af lovens § 15, at i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan kommunen alene 1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og 2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende kan gives til personer, som har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.

Efter § 16 i loven skal kommunen betale for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.

Efter lovens § 17, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, pris for de ydelser den kliniske funktion yder kommunen samt krav til lægeattesters udformning og indhold.

Det følger af lovens § 17, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.

Med hjemmel i lovens § 17, stk. 1 og 2, er der i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v., fastsat nærmere regler om regionernes levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Der er bl.a. fastsat regler om, at sundhedskoordinators forberedelse til mødet i rehabiliteringsteamet sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, at sundhedskoordinatoren kan drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren, og at sundhedskoordinators sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob sker i form af en udtalelse til brug for sagen.

Der er endvidere fastsat regler om, at kommunen og regionen kan aftale, at kommunen på vegne af klinisk funktion kan rekvirere journaloplysninger og statusattest fra sygehus eller speciallæge samt status fra psykolog i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere borgerens praktiserende læges oplysninger.

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen, at kommunerne stadig skal inddrage sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob. Aftalepartierne er endvidere enige om, at den sundhedsfaglige rådgivning skal indgå i det samlede dokumentationsgrundlag i sager om fleksjob og førtidspension.

Det foreslås på baggrund af aftalen, at kommunen vil skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.

Det foreslås endvidere, at det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg.

Det foreslås endvidere, at sundhedskoordinator vil skulle yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og at den sundhedsfaglige rådgivning vil skulle ydes efter inddragelse af personen.

Endelig foreslås det, at den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Med forslaget vil kommunerne som udgangspunkt altid skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundskoordinator fra klinisk funktion, når kommunen vurderer, at en person er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget om, at den sundhedsfaglige rådgivning vil skulle ske efter inddragelse af personen, vil blandt andet betyde, at der som udgangspunkt vil skulle være en kontakt mellem sundhedskoordinator og personen. Det vil kunne være i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.

Den sundhedsfaglige rådgivning vil ligesom i dag skulle have fokus på helbredets betydning for borgerens mulighed for at arbejde, herunder for at udvikle arbejdsevnen, og skal understøtte en ensartet praksis for tilkendelse af fleksjob og førtidspension.

Forslaget vil således betyde, at den sundhedsfaglige rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion ligesom i dag vil skulle indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne tilkendes førtidspension, medmindre det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg. Den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator vil endvidere ligesom i dag altid skulle indgå i grundlaget for kommunens vurdering af, om en person vil kunne bevilges fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen vil ligesom i dag alene kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Ligesom i dag vil kommunerne ligeledes alene kunne rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion i disse sager.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at fravige bestemmelsen om, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion for så vidt angår kommunens rekvirering af visse attester. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om at regionerne indbyrdes vil kunne aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region.

Med hjemmel i denne bemyndigelse forventes der at blive fastsat nærmere regler om, at kommunen vil kunne rekvirere statusattester og journaloplysninger fra en speciallæge eller et sygehus og status fra en psykolog i det omfang, der vil være behov for at supplere sagens helbredsmæssige oplysninger med disse attester. Dermed vil der komme til at gælde stort set samme muligheder for at rekvirere statusattester, journaloplysninger og status for psykolog, som der i dag gælder i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Der forventes yderligere at blive fastsat nærmere regler om, at regionerne indbyrdes vil kunne aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region. Formålet er at understøtte, at regionerne vil få større fleksibilitet i forhold til organiseringen af de kliniske funktioner.

Beskæftigelsesministeren har efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren i dag bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om krav til organiseringen af tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager om førtidspension, fleksjob m.v.

Med hjemmel i denne bemyndigelse forventes der at blive fastsat nærmere regler bl.a. om, at kommunen og regionen vil skulle aftale, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning i sager om førtidspension og fleksjob tilrettelægges. Der forventes endvidere fastsat regler om, at inddragelse af personen blandt andet vil betyde, at der som udgangspunkt vil skulle være kontakt mellem personen og sundhedskoordinator, og at dette vil kunne ske i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v.

Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, at sundhedskoordinators rådgivning vil skulle ske på baggrund af den beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, som kommunen vil skulle udarbejde for personer i målgruppen for førtidspension og fleksjob.

For en nærmere beskrivelse af forslaget om, at kommunen skal udarbejde en beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, henvises til pkt. 2.12.2.

Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, vil ligesom i dag skulle indgå en samarbejdsaftale, der fastlægger de lokale rammer for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen.

Ligesom i dag vil kommunen kunne vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny aftale med en anden region, hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser.

Forslaget om ensartet sundhedsfaglig rådgivning skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve kravet om, at kommunen skal oprette et rehabiliteringsteam. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 2.12.2.

2.14. Ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn

2.14.1. Gældende ret

Det følger af §§ 20 og 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering generelt har til opgave at understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne, og at overvåge og følge op på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Loven indeholder endvidere i kapitel 3 a særlige regler om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats for personer med længerevarende ledighed.

Efter lovens § 22 a fastsætter beskæftigelsesministeren resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål). Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 760 af 18. juni 2025 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, som bl.a. fastslår, at Beskæftigelsesministeriet en gang årligt foretager en opgørelse af kommunernes resultater og beskæftigelsesindsats, som lægges til grund ved afgørelsen af, om resultatmål og fokusmål er opfyldt. Bekendtgørelsen indeholder endvidere nærmere regler om tilsynet, fastsat med hjemmel i lovens § 22 f.

Det fremgår af lovens § 22 b, at lever en kommune ikke op til resultatmålet, og lever kommunen i et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke op til fokusmålene, omfattes kommunen af skærpet tilsyn. Dette indebærer ifølge lovens § 22 c, at kommunen skal indsende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået.

En kommune, der er omfattet af skærpet tilsyn, har ifølge lovens § 22 d en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til fokusmålene. Dog forlænges genopretningsperioden med 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 11, hvis kommunen har opnået mindst halvdelen af den påkrævede fremgang i indsatsen.

Det følger endvidere af lovens § 22 e og bekendtgørelsens § 12, at hvis kommunen ikke formår at genoprette indsatsen tilstrækkeligt til at opfylde fokusmålene efter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget genopretningsperiode, sættes kommunen under administration. Det betyder, at kommunen skal leve op til nogle centralt fastsatte minimumskrav til omfanget af samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud. Desuden skal kommunen hvert år få foretaget og betale for en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål.

Det særlige krav om samtaler og tilbud og forpligtelsen til at få foretaget en uvildig sagsgennemgang ophører, når det ved den årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats kan konstateres, at kommunen lever op til fokusmålene.

Det følger af lovens § 38 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, og særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b.

2.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at aktører på beskæftigelsesområdet skal have fokus på, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal være drevet af resultater frem for proceskrav. Aftalepartierne er derfor enige om, at kommuner skal bruge færre ressourcer på at leve op til proceskrav i fremtidens beskæftigelsesindsats. Det indgår derfor i aftalen, at det skærpede tilsyn skal afskaffes, da opfølgningen i praksis i for høj grad har fået kommunerne til at fokusere på at leve op til de to proceskrav (fokusmål) for at undgå at komme under skærpet tilsyn.

Det foreslås på den baggrund at ophæve kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det vil sige reglerne i lovens §§ 22 a - 22 f.

Forslaget vil indebære, at den nuværende lovbestemte, statslige opfølgning på kommunernes afholdelse af samtaler og afgivelse af beskæftigelsesrettede tilbud til personer med længerevarende ledighed ophører den 1. februar 2026.

Med den foreslåede ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats vil der ikke længere være behov for særlige målinger til brug for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn. Det foreslås på den baggrund at ændre lovens § 38 a, så den del, der vedrører skærpet tilsyn, udgår af bestemmelsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil fortsat monitorere beskæftigelsesindsatsen og løbende vise målinger på Jobindsats.dk, der kan give kommuner og andre interessenter indblik i kommunernes resultater og indsatser. Styrelsen vil også fortsat være forpligtet til at følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen som led i ministeriets almindelige ressorttilsyn.

Det fremgår endvidere af aftalen, at den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen fremover vil fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få borgere i job eller uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen. Heri skal der også være fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover vil der som noget nyt også blive fulgt systematisk op på personernes og virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.

Den konkrete model for den nye resultatbaserede opfølgning, der skal erstatte skærpet tilsyn, er under udvikling og forventes medtaget i anden del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.

2.15. Forenkling af den statslige rolle

2.15.1. Gældende ret

Bestemmelsen om den statslige koordinering af VEU blev indført med lov nr. 1772 af 28. december 2023.

Det følger således af § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det er Beskæftigelsesministeriet, der skal understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriets arbejdsopgaver varetages af VEU-koordinatorer i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. VEU-koordinatorernes arbejde er efterspørgselsdrevet med henblik på at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs af det danske arbejdsmarked. Det gør sig f.eks. på nuværende tidspunkt gældende inden for velfærdsområdet og grøn energi.

2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at den statslige koordination og understøttelse af voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet ønskes afskaffet som led i at skabe større frihed og færre proceskrav. Konkret skal den såkaldte VEU-koordinationsopgave, der i dag varetages i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), bortfalde. Med større frihed og færre proceskrav vil kommunerne have bedre mulighed for at sammensætte et forløb, der er tilpasset den enkelte ledige. Behovet for centralt at understøtte voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet vil derfor være mindre.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at ophæve den statslige koordination og understøttelse af beskæftigelsesområdet og voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.

Forslaget vil betyde, at den såkaldte VEU-koordinationsopgave, der i dag varetages i STAR, vil bortfalde.

2.16. Ophævelse af reglerne om statslige puljer

2.16.1. Gældende ret

Med hjemmel i finanslovens § 17 er der afsat midler til en række statslige puljer på beskæftigelsesområdet, herunder en central pulje med henblik på at gennemføre en særlig beskæftigelsesrettet indsats. I 2024 og 2023 blev den centrale pulje eksempelvis udmøntet til henholdsvis projekter, der hjælper borgere med handicap tættere på arbejdsmarkedet, og projekter som hjælper udsatte unge til at få et fritidsjob.

Det følger derfor af § 26, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats. Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på den årlige finanslov. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.

Efter lovens § 26, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. vedrørende tilskud, der ydes fra puljen.

Bemyndigelsen er udmøntet ved kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at beskæftigelsesministeren årligt fastsætter størrelsen af en central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.

Videre følger det af bekendtgørelsens § 17, at midlerne i den centrale pulje administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som kan fastsætte bestemmelser om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v. og kan udmelde retningslinjer og mål for prioriterede beskæftigelsesområder.

Endelig følger det af bekendtgørelsens § 18, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forelægger en årlig status for anvendelse af midlerne for Arbejdsmarkedsrådet.

2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er aftalt, at en række af de permanente puljer med fokus på ledige med særlige udfordringer nedlægges for at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår også, at puljernes nedlægges for at understøtte ambitionen om, at det i højere grad er sagsbehandlerens beskæftigelsesfaglighed, der definerer den bedste indsats for den enkelte, frem for den indsats, som de konkrete puljer tilskynder til. For fortsat at prioritere og fokusere en del af indsatsen på nogle af de mest udsatte borgere afsættes 22 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at nedlægge den centrale pulje for særlig indsats i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det vil betyde, at der fremover ikke vil skulle afsættes midler til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.

Derudover vil en række statslige puljer med fokus på ledige med særlige udfordringer blive nedlagt for at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen.

2.17. Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjenings-løsninger

2.17.1. Gældende ret

2.17.1.1. Registrering af cv-oplysninger

Efter § 22, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

I lovens § 23, stk. 1, er der regler om frister for, hvornår cv-oplysningerne skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere.

Efter lovens § 12, nr. 2, kan jobcenteret tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om bl.a. indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet.

Efter lovens § 24, stk. 2, har staten og kommunen adgang til de cv-oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlemmer.

Efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er efter lovens § 62, stk. 1, nr. 5, en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er endvidere en række yderligere betingelser oplistet i bestemmelsen.

Efter lovens § 62, stk. 10, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder kan der fastsættes nærmere bestemmelser om de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1590 af 12. december 2023 med senere ændringer. Efter bekendtgørelsens § 13, 1. pkt., skal et medlem senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende registrere cv-oplysninger og gøre cv-oplysningerne tilgængelige på Jobnet.

Efter § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik skal en person, der er jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Efter 2. pkt. skal en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, ligeledes hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. De pågældende personer skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Efter § 38 i lov om aktiv socialpolitik foretager kommunen, hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Efter lovens § 75, stk. 1, skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Efter lovens § 75, stk. 1, nr. 7, skal personen registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse. I lovens § 75, stk. 4, er der en række undtagelser hertil for perioder, hvor personen ikke står til rådighed for et fleksjob. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Efter lovens § 77, stk. 2, foretager kommunen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Efter § 13 b, stk. 6, i lov om sygedagpenge er sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.

Udlændinge har efter integrationsloven § 26 b, stk. 1, pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Efter § 26 b, stk. 4, skal cv-oplysninger for jobparate udlændinge være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende. Efter § 26 b, stk. 6, kan cv-oplysningerne for aktivitetsparate udlændinge efter aftale mellem jobcenteret og udlændinge gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.

Efter lovens § 26 b, stk. 11, kan jobcenteret beslutte, at en udlænding undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, fra kravet om, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer og øvrige relevante forhold, jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet.

Efter § 15 c, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, skal personer, der deltager i tilbud efter § 15 i samme lov, dvs. personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til, registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.

Efter § 10 i lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, kan en person, der er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation efter lovens § 8, henvises til ordinært arbejde. Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse i jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Der er i § 36, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat regler om, at bl.a. cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan bruges til kontrol.

2.17.1.2 Dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen

Efter § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, være aktivt jobsøgende. Efter lovens § 20, stk. 2, skal jobsøgningsaktiviteter dokumenteres i en joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog vælge at dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er efter § 62, stk. 1, nr. 1, en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Der er endvidere en række yderligere betingelser oplistet i bestemmelsen.

Efter § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp, være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der gælder tilsvarende for en jobparat kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et program efter integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat person, der er omfattet af et program efter integrationsloven, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Efter § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal efter § 75, stk. 1, nr. 1, være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5. Efter stk. 5 kan jobcenteret fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Efter lovens § 13 d, stk. 1, fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20 som jobparat. Efter § 13 d, stk. 3, fører styrelsen sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a.

Efter § 26 a, stk. 1, i integrationsloven skal en jobparat udlænding være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Efter lovens § 26 a, stk. 4, kan jobcenteret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.

Efter lovens § 26, stk. 3, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 4.

Der er i § 36, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat regler om, at bl.a. lediges registrering i joblog kan bruges til kontrol.

2.17.1.3. Dataansvar

Efter § 40, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), dataansvarlig for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i DFDG. Efter bestemmelsen er den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse dataansvarlig for læsning og opdatering af oplysninger i DFDG.

Der er i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ikke fastsat regler om dataansvar, når en borger vælger at indlæse f.eks. sine cv-oplysninger, der oprindeligt er registreret på Jobnet, i en privat aktørs jobbank, dvs. i situationer, hvor den pågældende private aktør ikke agerer som databehandler for staten, en kommune eller en arbejdsløshedskasse.

2.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen, at adgangsbarrierer i beskæftigelsesindsatsen for andre aktører skal reduceres, samt at borgere skal opleve en mere sammenhængende digital indsats, hvor ledige borgere fremover skal kunne registrere og arbejde videre med deres cv- og joblog-registreringer, uanset om de bruger Jobnet eller en selvbetjeningsløsning i regi af kommuner og a-kasser.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen, at reglerne i beskæftigelseslovgivningen om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet ændres således, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får mulighed for i større omfang end i dag at kunne tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger til borgere og medlemmer. Det vil bl.a. medføre, at borgere og medlemmer kan opfylde de lovfastsatte pligter til registrering af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen via registrering i kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, forudsat at registreringerne synkroniseres til DFDG, hvorfra oplysningerne i nødvendigt omfang vil være til rådighed for borgerens kommune henholdsvis medlemmets arbejdsløshedskasse samt for en række oplysningers vedkommende for borgeren fra Jobnet.

Forslaget vil give borgerne frihed til selv at kunne vælge, om de registrerer deres cv-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter på Jobnet, i kommunernes eller for medlemmer af arbejdsløshedskasser i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, Der kan f.eks. være tale om selvbetjeningsløsninger som kommuner og arbejdsløshedskasser erhverver fra private leverandører eller selvbetjeningsløsninger som kommunen eller arbejdsløshedskassen selv udvikler. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse vil med forslaget også kunne anvende arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsninger, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder en sådan service, selvom medlemmet ikke aktuelt modtager dagpenge, herunder hvis medlemmet er i beskæftigelse.

Borgerne vil som hidtil kunne opfylde deres registreringsforpligtelser ved at anvende Jobnet til registrering og opdatering af cv-oplysninger og til dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet.

Med forslaget understøttes det, at borgerne ikke vil skulle foretage de samme registreringer på flere platforme for at opfylde deres rådighedsforpligtelse – og således, at oplysningerne fortsat er til rådighed for deling af nødvendige oplysninger til administrativt brug mellem kommuner og arbejdsløshedskasser samt til brug for statistisk opfølgning på indsatsen på landsplan.

Det foreslås videre, at cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, der registreres i kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, kan anvendes til kontrol.

Dermed vil rådighedstilsyn og kontrol af rådighedsforpligtelser kunne finde sted på uændrede vilkår, uanset om borgeren registrerer cv-oplysninger og dokumenterer jobsøgningsaktiviteter på Jobnet eller i sin kommunes eller arbejdsløshedskasses selvbetjeningsløsning.

Det foreslås, at alle personer, herunder personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen, integrationsloven og personer i beskæftigelse, som hidtil vil kunne tilgå og opdatere egne cv-oplysninger og joblog-registreringer.

Det foreslås endelig, at når en borger vælger at indlæse sine cv-oplysninger i registreret på Jobnet, i en privat aktørs jobbank eller anden privat selvbetjeningsløsning, overgår dataansvaret for den videre behandling af oplysningerne til den private aktør. Formålet med forslaget er at undgå tvivl om, hvorvidt det er Beskæftigelsesministeriet eller den private aktør, der er dataansvarlig for den videre behandling af oplysningerne.

2.18. Hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data

2.18.1. Gældende ret

EU-direktiv 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering og delegerende EU-forordning 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering stiller krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Direktivet er implementeret i Danmark i årsregnskabslovens § 99 a og er trådt i kraft for regnskabsåret 2024 pr. 1. januar 2024. Reglerne pålægger bl.a. store og børsnoterede virksomheder at afrapportere om deres arbejde med bæredygtighed inden for klimaændringer, egen arbejdsstyrke og arbejdstager i værdikæden, hvor det vurderes relevant i den dobbelte væsentlighedsvurdering. I afrapporteringen af egen arbejdsstyrke og arbejdstager i værdikæden skal virksomhederne beskrive arbejdsforholdene for deres medarbejdere og medarbejdere blandt leverandører, f.eks. angående social beskyttelse, personer med handicap, uddannelse og kompetenceudvikling, arbejdsulykker, ansættelsesform og balance mellem arbejde og privatliv.

Små og mellemstore virksomheder (SMV) skal ikke afrapportere direkte, medmindre de er børsnoterede. Små og mellemstore virksomheder kan dog indirekte blive omfattet, da de allerede i dag i forbindelse med bæredygtighedsrapportering leverer oplysninger til samarbejdspartnere, kunder m.fl.

Kommuner og arbejdsløshedskasser hjælper i dag virksomhederne med at skaffe arbejdskraft, f.eks. ved at henvise en ledig til et konkret job i en virksomhed eller mere generelt ved at yde bistand til den ledige i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet eller hjælp til f.eks. udsøgning eller screening til et konkret job hos en virksomhed.

Det fremgår af den nuværende lovgivning, at kommuner og arbejdsløshedskasser kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale. Dvs., at kommuner og arbejdsløshedskasser henviser en person til et konkret job hos en arbejdsgiver efter aftale med arbejdsgiveren. Kommunernes virksomhedsrettede indsats er reguleret i kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er pålagt at etablere statistikbanken Jobindsats.dk til overvågning af arbejdsmarkedet og målinger af resultater og effekter, samt til at opgøre om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt, jf. § 38, stk. 1, og § 38 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Datagrundlaget for Jobindsats.dk registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning, samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

2.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen, at beskæftigelsesministeren vil skulle etablere et register med standardiserede data om virksomhedernes sociale ansvar med henblik på at mindske ressourceforbrug i virksomhedernes compliance af bæredygtighedsafrapportering.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse som § 37 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer et datagrundlag, der kan anvendes af medarbejdere i virksomhederne, som er udpeget hertil af den enkelte virksomhed. De oplysninger, der stilles til rådighed, vil kunne anvendes af virksomhederne til bæredygtighedsrapportering, men også som redskab og til overblik i f.eks. HR-sammenhæng samt til f.eks. interne og eksterne afrapporteringer.

Formålet med dataudstillingen er, at virksomhederne kan få adgang til et datagrundlag, hvor relevante og brugbare oplysninger er samlet i et let tilgængeligt format, og at virksomhederne kan spare ressourcer i forhold til dataindsamling til afrapporteringer som f.eks. bæredygtighedsrapporteringen.

I sammenhæng hermed foreslås også en bedre datamæssig understøttelse af kommunernes og arbejdsløshedskassernes virksomhedsrettede indsats. Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer et datagrundlag, der kan anvendes af medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser til at etablere nye og mere målrettede samarbejdsrelationer med virksomhederne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at virksomheder ifølge EU-regler har en pligt til at afrapportere en række oplysninger om deres egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i værdikæden, herunder ansættelsesvilkår, beskyttelse mv., og forslaget skal desuden ses i sammenhæng med at kommuner og arbejdsløshedskasser kan anvende disse oplysninger til en styrket virksomhedsindsats og til bedre matchning mellem ledige og arbejdsgiver.

Formålet med datagrundlaget er at tilgængeliggøre oplysningerne, så kommuner og arbejdsløshedskasser let kan få adgang til et datagrundlag, hvor nødvendige, relevante og brugbare oplysninger i forhold til den virksomhedsrettede indsats er samlet ét sted i et let tilgængeligt format.

Forslaget vil betyde, at kommuner og arbejdsløshedskasser kan få adgang til og anvende et centralt understøttet datagrundlag i den virksomhedsrettede indsats efter kap. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De oplysninger, der stilles til rådighed, skal kunne anvendes administrativt af kommunerne på tværs af kommunegrænser, når det er nødvendigt i forhold til en effektiv, kommunal virksomhedsindsats efter reglerne i kap. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil være nødvendigt løbende at justere, hvilke oplysninger der med forslagene stilles til rådighed for virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser i henhold til gældende regler, men også efter løbende overvejelser om nødvendighed, proportionalitet og dataminimering. Det foreslås derfor at indføre en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om at fastsætte nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger, herunder hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed for hhv. virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser.

Det foreslås i den forbindelse, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse også vil omfatte, at der kan fastsættes regler om udstilling af oplysninger fra indkomstregistreret til virksomhederne efter § 44 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Efter de foreslåede ændringer vil virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser blive ansvarlige for lovlig og sikker behandling for den lokale behandling af de oplysninger, der stilles til rådighed, og vil dermed skulle sørge for, at behandlingen sker i overensstemmelse med reglerne om persondatabeskyttelse. Det vil således være virksomhedernes, kommunernes og arbejdsløshedskassernes ansvar, at den lokale behandling er lovlig, rimelig, begrænset og relevant og sker i et sikkert it-miljø med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser vil som konsekvens af deres dataansvar også have ansvaret for, at den lokale behandling overholder princippet om gennemsigtig behandling ved at foretage den nødvendige oplysning til de registrerede, jf. artikel, 5, stk. 1, litra a, samt artikel 12 og 14 i databeskyttelsesforordningen.

Beskæftigelsesministeriet vil blive dataansvarlig for de centrale aktiviteter og skal sørge for, at Beskæftigelsesministeriets behandling også er lovlig, rimelig, begrænset og relevant og sker i et sikkert it-miljø med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Beskæftigelsesministeriet varetager oplysningspligten for de centrale behandlingsaktiviteter ved, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til og stilles til rådighed fra datagrundlaget, jf. artikel 14, stk. 5, litra c, i databeskyttelsesforordningen.

Det vil være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som får ansvaret for indsamling, behandling og udstilling af oplysninger til virksomheder, kommuner og arbejdsløshedskasser i medfør af den foreslåede ordning. Oplysninger, som skal stilles til rådighed efter de foreslåede bestemmelser, vil blive samlet, behandlet og opbevaret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslagene vil skulle ses i sammenhæng med og tilpasses de øvrige udstillinger af oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering allerede stiller til rådighed for kommunerne i form af det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), som anvendes til administration af beskæftigelseslovgivningen i kommunerne og arbejdsløshedskasserne og JobAG, hvor kommuner, arbejdsløshedskasser og virksomheder kan udsøge og kontakte personer, der har registreret cv-oplysninger på Jobnet, og VITAS, hvor virksomheder kan søge om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud.

2.19. Fastsættelse af regler om anvendelse af kunstig intelligens

2.19.1. Gældende ret

2.19.1.1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgaver

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgaver er fastlagt i en række forskellige lovgivninger.

De gældende regler vedrørende fastlæggelsen af ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen fremgår af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Efter lovens § 1, stk. 1, fastlægger loven ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven. Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovens § 1, stk. 2.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, skal Beskæftigelsesministeriet understøtte kommunerne i implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet og understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager opgaven sammen med Beskæftigelsesministeriet.

Efter lovens § 32 etablerer beskæftigelsesministeren det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), som anvendes i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen og til understøttelse af de nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede grundlag, jf. bestemmelsens stk. 6, første punktum.

Formålet med DFDG er, at understøtte en koordineret og effektiv indsats i forhold til borgere og virksomheder på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører, jf. bemærkningerne til § 32, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 59, som fremsat, s. 49. Datagrundlaget er den tekniske ramme for langt størsteparten af den tværgående digitale kommunikation og datadeling mellem jobcentre, arbejdsløshedskasser, ydelseskontorer, andre aktører og borgeren på beskæftigelsesområdet.

DFDG understøtter, at data er valide, konsistente og opdaterede på tværs af de forskellige aktører. Datagrundlaget anvendes i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af arbejdsmarkedslovgivningen og til understøttelse af nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, dokumentation af jobsøgning i joblog m.v.

Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsløsning til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder, jf. § 33.

Beskæftigelsesministeren etablerer endvidere Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt, jf. § 38. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

Efter § 39 kan beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og behandling af personoplysninger til brug for it-systemerne, jf. lovens § 39, stk. 2.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder i kapitel 7 regler om dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger.

Efter lovens § 52 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om omfanget og brugen af it-systemerne på beskæftigelsesområdet, herunder regler om dataansvar, registrering af cv-oplysninger og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og indberetning og udveksling af data.

Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som vedrører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings mulighed for at anvende kunstig intelligens til at behandle personoplysninger ved løsning af opgaver pålagt styrelsen.

2.19.1.2. Kommunernes opgaver i den kommunale beskæftigelsesindsats

De gældende regler vedrørende kommunalbestyrelsens ansvar for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. lovens § 2, stk. 1. Arbejdsløshedskasserne har dog ansvaret for kontaktforløbet for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed, jf. kapitel 2 a i loven. Beskæftigelsesindsatsen skal i dag som udgangspunkt varetages af kommunalbestyrelsens jobcentre, jf. lovens § 3, stk. 1. Beskæftigelsesindsatsens indhold defineres i lovens § 3, stk. 2, og omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven, opgaver efter bestemmelsens stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4.

Lovens § 3, stk. 4, er udmøntet ved §§ 2-9 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Her fastsættes de nærmere opgaver efter andre regler end lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, og omfatter bl.a. vejledning, opfølgning og visitation af forskellige ydelsesmodtagere samt opgaver efter sygedagpengeloven, der vedrører revurdering, forlængelse af sygedagpengeperiode, visitation og opfølgning.

Der er ikke i dag fastsat regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. eller i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som vedrører kommunernes mulighed for at anvende kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats.

2.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen, at kunstig intelligens har potentiale til at forbedre matchet mellem ledige og virksomhederne på Jobnet og kan bruges til funktioner, som kan guide og assistere borgeren i jobsøgningen ved at medtage borgerens kvalifikationer, erfaringer og uddannelser, geografi og jobmuligheder i virksomhedsmatchet.

Initiativet spiller sammen med Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens, hvor det bl.a. fremgår, at den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse, samt Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens målsætning om at sætte ansvarlige rammer for udbredelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor, der bl.a. skal frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at indføre en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens til at udmønte initiativet om bedre virksomhedsmatch ved hjælp af kunstig intelligens. Endvidere vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det er nødvendigt, at der indføres en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i forbindelse med opgaveløsningen, herunder opgaver efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt den øvrige beskæftigelseslovgivning, idet en sådan hjemmel ikke findes i dag.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at det er nødvendigt at etablere en specifik hjemmel til kommunernes anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, hvis de værktøjer, der udvikles, skal kunne understøtte sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen. Da anvendelsen af kunstig intelligens vil kunne have betydning for den sagsbehandling, en borger modtager i kommunen, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at der vil være behov for en klar hjemmel til, at kommunerne kan anvende personoplysninger i driften af løsninger med kunstig intelligens.

En hjemmel skal endvidere understøtte, at kommunernes sagsbehandling er fremtidssikret. Det forventes, at den teknologiske udvikling vil medføre, at sagsbehandling i stigende grad vil kunne foregå med hjælp fra kunstig intelligens og lignende digitale løsninger. For at sikre, at kommunerne effektivt kan implementere sådanne værktøjer, er der behov for en smidig hjemmelsstruktur, der muliggør fastsættelsen af de nødvendige regler for anvendelsen af nye teknologier.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 2. Forslaget vil betyde, at kommunerne vil kunne anvende kunstig intelligens til at understøtte deres opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, herunder kontaktforløbet, og opfølgning. Kommunerne vil med forslaget hver især kunne anvende forskellige løsninger ligesom kommunerne i dag anvender forskellige systemer til sagsbehandlingen.

Begrebet 'lignende digitale løsninger' sikrer, at løsninger, der har karakteristika svarende til kunstig intelligens, uden at en sådan løsning falder inden for definitionen af kunstig intelligens, er omfattet af ordningen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler vil kunne anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til varetagelse af styrelsens opgaver, herunder til udmøntning af initiativet om bedre virksomhedsmatch på f.eks. Jobnet eller Jobnet for Arbejdsgivere. Samtidig vil kommunerne i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler kunne anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i den kommunale beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere fremtidssikre styrelsens og kommunernes øvrige opgaveløsning indenfor beskæftigelsesindsatsen ved at anvende de kunstig intelligens-løsninger og andre lignende digitale løsninger, som er mest effektive og bedst tilpasset i forhold til den enkelte opgave. Dette er nødvendigt, hvis styrelsen og kommunerne fremover skal kunne anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til bedst muligt at sikre den digitale understøttelse af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det gælder herunder i den kommunale beskæftigelsesindsats, da teknologien omkring kunstig intelligens udvikler sig hurtigt, og da nye digitale løsninger hele tiden bliver tilgængelige.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens til at forbedre det digitale match mellem borgere og virksomheder på Jobnet f.eks. på baggrund af borgerens cv-oplysninger til gavn for den enkelte jobsøgende borger, således at borgeren bliver præsenteret for flere ledige stillinger, der bedre matcher borgerens kvalifikationer, end hvad tilfældet er i dag, hvor matchet alene baseres på stillingsbetegnelser og ikke de kompetencer, der efterspørges.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere udnyttet til at fastsætte regler om etablering af kunstige og anonyme data på beskæftigelsesområdet i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – såkaldte syntetiske data. Med et syntetisk datagrundlag bliver det lettere for private leverandører og forskere at få adgang til data fra beskæftigelsesindsatsen, som kan bruges til test og udvikling af nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet.

Den forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler kan behandle personoplysninger til udvikling, herunder træning, og idriftsættelse af kunstig intelligens-løsninger og andre lignende digitale løsninger til understøttelse af styrelsens opgavevaretagelse f.eks. i form af "AI-assistenter" på styrelsens hjemmesider, herunder på Jobnet, hvor en ”AI-assistent” forventes anvendt til at understøtte borgeren i jobsøgningen og give gode råd om jobsøgningsstrategi.

Det forventes desuden, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive fastsat regler om, at kommunerne fremover vil kunne udvikle, herunder træne, og anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte kommunernes sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Dette vil f.eks. kunne være tilrettelæggelse af sagsakter i form af autogenererede resuméer af borgersager m.v., strukturering af informationer, herunder om bl.a. borgeres forløb eller autogenererede referater fra samtaler med borgere. Dette kan potentielt forkorte sagsbehandlingstiden ved, at sagsbehandlere hurtigere vil kunne danne sig et overblik over borgerens sag og relevante informationer i sagen, og værktøjerne har potentiale til at lette de administrative opgaver for sagsbehandlerne ved at sørge for, at der tages et journalnotat.

Det er hensigten, at der alene vil fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af borgere med henblik på at træffe automatiske afgørelser. Det er ligeledes ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunerne pålægges at anvende specifikke kunstig intelligens-løsninger.

Det vil være den enkelte kommune, der ved udvikling og ibrugtagning af værktøjet skal sikre, at alle databeskyttelsesretlige og forvaltningsretlige regler og principper overholdes.

Det betyder, at kommunerne skal sikre sig, at de databeskyttelsesretlige principper som hjemmel, formål, dataminimering og sikring af den registreredes rettigheder overholdes, ligesom de forvaltningsretlige regler vil have betydning for implementeringen og anvendelsen af den konkrete løsning.

Anvendelsen af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger vil indebære behandling af personoplysninger, herunder både almindelige og særlige kategorier af personoplysninger. I forbindelse med virksomhedsmatch på Jobnet vil der således blive behandlet personoplysninger, som fremgår af det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet (DFDG) f.eks. oplysninger fra jobloggen og cv-oplysninger. Det kan for eksempel være nuværende og tidligere arbejdsplads, stillingsbetegnelse, kompetencer, geografi, ansættelsesvilkår, erfaring og uddannelse. Til at skabe syntetiske data vil der ligeledes blive behandlet personoplysninger fra DFDG, herunder oplysninger om borgerens navn, adresse, arbejdsløshedskassemedlemskab, cpr-nummer, og helbredsoplysninger i form af diagnose.

Behandling af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Det betyder, at de personoplysninger, der behandles, vil være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt for udførelsen af styrelsens opgaver.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil sikre, at der i henhold til de databeskyttelsesretlige regler vil være et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt hjemmelgrundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at behandle personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger og lignende digitale løsninger inden for den digitale understøttelse af beskæftigelsesområdet. Samtidig skaber forslaget gennemsigtighed i forhold til, hvordan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne vil behandle personoplysninger som led i udviklingen og driften af kunstig intelligens-løsninger.

Udmøntningen af de forslåede bemyndigelser om brug af kunstig intelligens vil skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, herunder under hensyn til bl.a. transparens, dataminimering og retfærdighed i databehandlingen.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og AI-forordningen

3.1. Generelle forudsætninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen) samt i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Reglerne fik virkning fra 25. maj 2018.

Databeskyttelsesreglerne finder anvendelse på fysiske personer og har til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder deres ret til beskyttelse af personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).

Derudover er det fastsat, at personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplysningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af forholdene i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af personoplysninger er lovlig, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til bl.a. stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indføre formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Der er med de gældende regler i kapitel 7 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat nationale regler om indberetning og anvendelse af oplysninger i DFDG. Der er i medfør af bemyndigelser i bl.a. denne lov i bekendtgørelsesform fastsat detaljerede regler om indberetninger af oplysninger fra bl.a. kommuner, arbejdsløshedskasser og Udbetaling Danmark til DFDG og til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – og om hvem de indberettede oplysninger videregives til.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, jf. senest bekendtgørelse nr. 803 af 18. juni 2025.

Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af følsomme personoplysninger, der består af en udtømmende liste af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, som udgangspunkt er forbudt, medmindre ét af forholdene i artikel 9, stk. 2, er opfyldt.

I DFDG behandles oplysninger start- og slutdatoer på perioder med sygemeldinger og i det omfang sagsbehandlere registrerer f.eks. diagnoser eller behandlinger i fritekstfelter kan oplysningerne blive indberettet til DFDG med henblik på visning for borger i »Min Plan« på Jobnet.

Behandlingen sker i denne situation efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvor efter behandling kan se, hvis den er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

I DFDG m.v. og i kommunikationen mellem DFDG og bl.a. kommunernes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer anvendes borgers personnummer som entydig identifikationsnøgle på alle registreringer af personoplysninger.

3.2. AI-forordningen

Ved kunstig intelligens, herunder AI-løsninger, AI-assistenter m.v., forstås i medfør af artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens): ”(…) et maskinbaseret system, som er udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer. ”

Datatilsynet vurderede i ”Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet” af 17. november 2023 (j. nr. 2023-212-0015), at offentlige myndigheder inden for rammerne af den lovgivning, der forpligter eller berettiger offentlige myndigheder til at udføre en bestemt opgave, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, ofte kan designe, udvikle og teste kunstig intelligens-løsninger, som kan understøtte myndigheden i at varetage den pågældende opgave. Behandling af personoplysninger i selve driften af løsningen kræver imidlertid et tilstrækkeligt klart nationalt retsgrundlag.

Datatilsynet henviser endvidere til EU-Domstolens dom af 24. februar 2022 i sag C-175/20, hvoraf det fremgår: ”I denne henseende bemærkes ikke desto mindre, at den lovgivning, som danner grundlag for behandlingen, for at opfylde det krav om proportionalitet, som artikel 5, stk. 1, litra c), […] er udtryk for […], skal fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af den omhandlede foranstaltning, og som opstiller mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning skal være retligt bindende i national ret og navnlig angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der kan vedtages en foranstaltning om behandling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgrebet begrænses til det strengt nødvendige. ”

Kravet til klarheden af det nationale retsgrundlag afhænger således af, hvor indgribende behandlingen af personoplysninger, der finder sted i den pågældende løsning, vil være for borgeren; jo mere indgribende behandlingen er, desto mere klart skal det nationale retsgrundlag være for behandlingen af personoplysninger i driften af en kunstig intelligens-løsning.

3.3. Den foreslåede behandling af cv-oplysninger og oplysninger om jobsøgning dokumenteret i jobloggen

I forhold til borgernes registrering af cv-oplysninger er der tale om oplysningstyper omfattet af forordningens artikel 6. Det er oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for kommunernes og arbejdsløshedskassernes bistand med at finde arbejde samt kontaktoplysninger som minimum i form af telefonnummer eller mailadresse.

I forhold til borgernes dokumentation af jobsøgning i jobloggen er der ligeledes tale om oplysningstyper omfattet af forordningens artikel 6. Det er oplysninger om bl.a. det specifikke job, der søges, herunder oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedens navn og adresse, om stillingen er på fuldtid eller deltid, ansøgningsform, og om der er tale om ansøgning til en stilling, der er slået op. Kravene til registrering af obligatoriske oplysninger i jobloggen fremgår af § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan i jobloggen endvidere registreres en række frivillige oplysninger.

Reglerne om udveksling af obligatoriske og frivillige oplysninger, der registreres i jobloggen på Jobnet eller i den joblog, som arbejdsløshedskassen stiller til rådighed, fremgår af kapitel 25 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 25-27, 31 og 32 kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 6.

Behandlingen af personoplysninger vil fortsat skulle ske under iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i forhold til oplysningspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17, retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger, jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der henvises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettigheder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejledningen fremgår på tilsynets hjemmeside.

Den digitale kommunikation mellem myndighedernes it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fortsat overholde sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysninger.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne vil som dataansvarlige for egne selvbetjeningsløsninger hver især selv have ansvaret for, at egne selvbetjeningsløsninger overholder sikkerhedsreglerne.

Endvidere skal borgere, der logger på selvbetjeningsløsninger og får adgang til læsning og registrering af oplysninger, være sikkert identificerede.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen af oplysninger vil kunne finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

3.4. Den foreslåede hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data

Opbygningen af data til brug for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og hjælp til kommunernes og arbejdsløshedskassernes virksomhedsrettede indsats indebærer nye behandlingsaktiviteter.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at behandlingen kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18.2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets overvejelser samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 28.

3.5. Brug af AI og kunstige data

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at indføre en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens til at udmønte initiativerne om bedre virksomhedsmatch ved hjælp af kunstig intelligens og udvikling af kunstig og anonyme data i aftalen. Endvidere vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det er nødvendigt, at der indføres en udtrykkelig lovhjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med opgaveløsningen, herunder opgaver efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt den øvrige beskæftigelseslovgivning, idet en sådan hjemmel ikke findes i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19.2 for en nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets overvejelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget indebærer hovedsageligt mindreudgifter til indsatsen og til drift af beskæftigelsesindsatsen. Derudover sker der som et led i beskæftigelsesreformen en ophævelse af reglerne om og en målretning af en række statslige puljer og administration m.v. Samlet skønnes beskæftigelsesreformen at medføre offentlige mindreudgifter på 2,8 mia. kr. efter adfærd, skat og tilbageløb fra 2030 og frem.

Lovforslaget dækker alene dele af den samlede reform, hvorved det ikke er de samlede økonomiske konsekvenser af reformen, som indgår nedenfor. Lovforslaget udmønter mindreudgifter på 2,1 mia. kr. i 2029 før skat og tilbageløb.

En del af initiativerne i lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2026, mens den resterende del træder i kraft den 1. juli 2026. Initiativerne i dette lovforslag er fuldt indfaset i 2030.

Nærværende lovforslag indgår i den første del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af beskæftigelsesreformen og samlet skønnes staten at have mindreudgifter på i alt 178,5 mio. kr. i 2026, 183,1 mio. kr. i 2027, 166,9 mio. kr. i 2028 og 162,5 mio. kr. i 2029.

Kommunerne skønnes samlet at få mindreudgifter på i alt 657,8 mio. kr. i 2026, 1.534,5 mio. kr. i 2027, 1.772,0 mio. kr. i 2028 og 1.957,0 mio. kr. i 2029.

Det samlede lovforslag skønnes strukturelt at have en varig negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hovedsageligt som følge af forslagene om mere fleksible kontaktforløb og tilbud, herunder for unge i kontanthjælpssystemet der ikke skal have gentagen aktivering. De negative beskæftigelseseffekter indebærer merudgifter til forsørgelse.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale og regionale parter.

Nedenfor vises en samlet oversigt over skønnede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb på tværs af de enkelte initiativer.

Der er initiativer i lovforslaget, som ikke umiddelbart har økonomiske konsekvenser. Det drejer sig bl.a. om ophævelsen af krav om jobcentre og kommunal frihed i organiseringen, kommunalpolitisk forankring af beskæftigelsesindsatsen i overgangen til en ny organisering, bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, hjemmel til brug af kunstig intelligens i STAR og kommuner samt hjælp til virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data.

4.1.1. Mere fleksible kontaktforløb og tilbud

Der foreslås mere fleksible kontaktforløb, jf. pkt. 2.1.2.1.1, dog pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende sygemeldte. Det foreslås således, at arbejdsløshedskassen holder mindst to jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet. Det foreslås også, at kommunen holder jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere inden for de første 6 måneder. Jobsamtalerne vil omfatte mindst to jobsamtaler efter de første 3 måneder for dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet for inden for de første 3 måneder, og mindst fire jobsamtaler for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Arbejdsløshedskassen og kommunen vil dog skulle holde den første jobsamtale med alle personer inden for målgrupperne. Derudover foreslås det, at kommunen skal holde mindst én jobsamtale med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Kravene til sygedagpengemodtagere lempes også fra fire til en samtale inden for de første 6 måneder. Det vurderes samlet set at indebære færre jobsamtaler i kommunen. For personer længere væk fra arbejdsmarkedet – aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb – forudsættes ligeledes en reduktion i antallet af samtaler, idet antallet af lovpligtige samtaler reduceres fra fire til en inden for de første 6 måneder. Der forventes samlet set at være færre samtaler og derfor også en reduktion af kommunernes administrative udgifter til at afholde samtaler. Forslaget forventes at medføre en negativ beskæftigelseseffekt på 330 fuldtidspersoner, som følge af at der fjernes et antal samtaler for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dette medfører merudgifter til dagpenge og kontanthjælp.

Der foreslås mere fleksible rammer for tilbud, jf. pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vedrører rammerne for tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, idet tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering igen skal kunne indgå som ret- og pligttilbud. Derudover skal kommunerne fremover give mindst et tilbud til mindst 75 pct. af dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneder. Det forventes samlet set at medføre færre tilbud og derfor færre udgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsats. Ændringen forventes at have en negativ beskæftigelseseffekt på 140 fuldtidspersoner årligt af at fjerne indsats for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Den negative beskæftigelseseffekt indebærer merudgifter til dagpenge og kontanthjælp.

Der foreslås også mere fleksible tilbud til de unge under 30 år på kontanthjælp, der ikke har en uddannelse. Denne gruppe skal ikke længere have gentagende aktivering. Efter de nugældende regler må der maksimalt være 4 måneder mellem hvert tilbud. I stedet skal de have den samme indsats som øvrige i kontanthjælpssystemet, dvs. kommunerne skal mindst give ét tilbud til mindst 75 pct. af uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneder, jf. pkt. 2.2.2. For de aktivitetsparate bortfalder krav om ret og pligt inden for de første seks måneder, og de skal have tilbud efter behov. Initiativet forventes at medføre mindreudgifter til indsats. Ændringen forventes at indebære en negativ beskæftigelseseffekt på 90 fuldtidspersoner årligt af at ophæve kravet om gentagen aktivering for de unge i kontanthjælpsgruppen. Den negative beskæftigelseseffekt indebærer merudgifter til kontanthjælp.

Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse foreslås ophævet, jf. pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ophævelsen af retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse forventes at medføre mindreudgifter til kommunernes aktiveringsudgifter.

Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest foreslås ophævet for unge uden uddannelse, jf. pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Initiativet indebærer, at uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, hvor de har ret til test. Tilsvarende foreslås det at ophæve kravet om test for dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse. Ophævelsen af kravet om test forventes at medføre mindreudgifter til kommunernes sagsbehandling.

4.1.2. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen samt ophævelse af rehabiliteringsteams og skærpet tilsyn

Sygemeldte fra beskæftigelse er foreslået flyttet ud af beskæftigelsesindsatsen, jf. pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås, at sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, som udgangspunkt ikke skal til samtaler og opfølgning i jobcenteret, hvis både den sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger. Der forventes derfor mindreudgifter til kommunernes administrative udgifter til samtaler.

Der skal være bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte, jf. pkt. 2.1.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det foreslås at udvide muligheden for at afholde digitale og telefoniske samtaler med sygemeldte, der kommer fra ledighed samt sygemeldte selvstændige. Det betyder, at det bliver muligt for kommunen at afholde alle samtaler digitalt eller telefonisk for hele målgruppen af sygemeldte efter en konkret vurdering. Forslaget forventes at reducere kommunernes udgifter til samtaler med sygemeldte.

Samtidig foreslås der en fri organisering af den tværfaglige indsats og ophævelse af krav om rehabiliteringsteam, jf. pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob. Der forventes derfor mindreudgifter til kommunernes administrative udgifter til sagsbehandling mv. i forbindelse med rehabiliteringsteams.

Endelig foreslås en ny, resultatbaseret opfølgning og ophævelse af reglerne om skærpet tilsyn, jf. pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den nuværende lovbestemte, statslige opfølgning på kommunernes afholdelse af samtaler og afgivelse af beskæftigelsesrettede tilbud til personer med længerevarende ydelsesforløb ophører den 1. februar 2026. Det forventes, at kommunerne vil afholde færre samtaler, fordi der ikke længere føres tilsyn med antallet af samtaler med langvarige ydelsesmodtagere. Derfor forventes færre udgifter for kommunerne til sagsbehandling.

4.1.3. Ophævelse af ressourceforløbsordningen, særlig støtte og revalideringsordningen

For at forenkle målgruppestrukturen er det foreslået, at ressourceforløbsordningen og revalideringsordningen ophæves.

Forslaget om ophævelsen af ressourceforløbsordningen fremgår af pkt. 2.3.1. I stedet for ressourceforløbsydelse forventes borgerne at forblive på kontanthjælp eller sygedagpenge, blive selvforsørgende eller komme hurtigere på førtidspension. Der forventes derfor færre forsørgelsesudgifter, mindre indsats og færre samtaler. Der er forudsat en udfasning af ressourceforløbsordningen, således at borgere der er bevilget ressourceforløb, når loven træder i kraft, kan fortsætte forløbet, indtil ressourceforløbet er afsluttet. Som følge af ophævelsen af ressourceforløbsordningen, ophæves særlig støtte med virkning fra og med den 30. juni 2026, jf. pkt. 2.4.2, således at tilgangen til ordningen stoppes og udbetalingen af ydelsen ophører efter en 3-årig periode.

Forslaget om ophævelsen af revalideringsordningen fremgår af pkt. 2.5.2.1. I stedet for revalidering forventes borgerne at få kontanthjælp eller sygedagpenge, blive selvforsørgende eller overgå til ordinær uddannelse. Der forventes derfor færre forsørgelsesudgifter, mindre indsats og mindre sagsbehandling i jobcentrene som følge af at en andel af målgruppen forventes at overgå til ordinær uddannelse og dermed ikke vil modtage indsats i jobcentrene. Der er forudsat en udfasning af revalideringsordningen, således at borgere der er bevilget revalidering, når loven træder i kraft, kan fortsætte forløbet, indtil deres revalideringsforløb er afsluttet.

4.1.4. Ophævelse af jobrotationsordningen og puljen til uddannelsesløft

Puljen til uddannelsesløft foreslås ophævet, jf. pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget vil medføre mindreudgifter til køb af erhvervsuddannelse. Personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilget eller er begyndt i tilbud om en uddannelse, kan fortsætte og færdiggøre tilbuddet i overensstemmelse med bevillingen og vil fortsat kunne få udbetalt dagpenge med et beløb svarende til 80 pct. af højeste dagpengesats og kunne optage lån under uddannelsesløftet.

Forslaget om at ophæve jobrotationsordningen, jf. pkt. 2.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vil medføre mindreudgifter til jobrotationsydelse. Jobrotationsforløb som er bevilget senest den 31. januar 2026 kan færdiggøres i overensstemmelse med bevillingen. Det forventes fremover, at personer, der ellers ville have været vikarer i jobrotationsordningen, vil fortsætte på dagpenge eller kontanthjælp inkl. aktivering. Der forventes derfor merudgifter til dagpenge og kontanthjælp samt til aktivering.

4.1.5. Ophævelse af reglerne om statslige puljer og øvrige statslige mindreudgifter

Forslaget om forenkling af den statslige rolle vedrører VEU-koordinationsopgaven, der i dag varetages i STAR, men som foreslås at bortfalde, jf. pkt. 2.15.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget forventes at medføre statslige mindreudgifter.

Som en del af udmøntningen af besparelsen i beskæftigelsesreformen ophæves reglerne om en række statslige puljer, jf. pkt. 2.16.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dog afsættes der 22,5 mio. kr. årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap. Ophævelsen af reglerne om statslige puljer omfatter den centrale pulje for særlig beskæftigelsesindsats foruden en række statslige puljer med fokus på ledige med særlige udfordringer som f.eks. puljen til ledige med særlige udfordringer, puljen til særlig indsats til ledige over 50 år, udvikling af indsatsen for sygemeldte og sporskifteindsats. Hensigten er at skabe et mere enkelt beskæftigelsessystem og lette administrationen af beskæftigelsesindsatsen.

Der er supplerende finansieringsforslag, der giver statslige mindreudgifter. Det vedrører reserver fra tidligere aftaler, som ikke er udmøntet til konkrete formål. Det drejer sig om udisponerede midler for 2025 og frem i puljen til forebyggelse mod nedslidning på arbejdsmarkedet fra aftale om seniorpension for nedslidte fra 2019 og en reserve fra nytænkning af beskæftigelsesindsatsen pga. digitale samtaler til sygedagpengemodtagere.

Derudover forventes statslige merudgifter til at tilrette it-systemerne til at understøtte forslagene. Reformen medfører midlertidige statslige merudgifter til it-implementering og drift på i alt 53,2 mio. kr. over perioden 2026-2032. Varige driftsomkostninger udgør 0,8 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Det er forudsat, at it-udviklingen foretages i 2026-2027, og at udgifterne afskrives i 2027-2032 (ved 5-årig afskrivningsperiode). Der er indregnet 3 årsværk til it-projektledelse i 2026-2027.

4.2. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Der vil være statslige merudgifter til nødvendige it-ændringer i bl.a. DFDG, Jobnet og VITAS. Der vil endvidere være it-udgifter for kommunerne og arbejdsløshedskasserne til nødvendige ændringer i fagsystemer og ydelsessystemer.

Det gælder i kommunerne især i forhold til udfasning af ordninger, tilpasninger i forbindelse med styringen af kontaktforløbet og kadencen for afgivelse af tilbud og et øget behov for kommunespecifikke systemopsætninger for at understøtte lokale behov og prioriteringer. For arbejdsløshedskasserne gælder det især i forhold til tilpasninger i forbindelse med styringen af kontaktforløbet med dagpengemodtagere og muligheden for at undlade at holde samtaler.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de samlede administrative omkostninger for det offentlige vil blive reduceret med de foreslåede ændringer.

4.2.1. Principperne om digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovforslaget er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed. Med forslaget sikres således, at opsamling af data og deling af oplysninger fra kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger sker via DFDG, og at oplysningerne vil kunne anvendes til kontrol.

Med forslaget gøres reglerne i forhold til borgeres registrering af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning mere teknologineutralt, så de også kan rumme at registreringerne foretages andre steder end på Jobnet.

Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler. Med forslaget sker en forenkling i antallet af ordninger, og en række regler harmoniseres på tværs af målgrupper.

Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget lever op til princip nr. 2 om digital kommunikation, idet dokumentation for jobsøgning og registrering af cv-oplysninger fortsat kan ske digitalt.

Lov om aktiv socialpolitik indeholder bestemmelser om, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, kan fritages for at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Kommunen og personen skal i sådanne tilfælde aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Integrationsloven indeholder bestemmelser om at en jobparat udlænding kan undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende. Kommunen og personen skal i sådanne tilfælde aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Lovforslaget opfylder delvist princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det til trods for, at der i lovgivningen mange steder anvendes objektive kriterier såsom antal samtaler og frist for afgivelse af tilbud, er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt.

De foreslåede forenklinger af reglerne om kontaktforløb og ret- og pligt tilbud indebærer i højere grad behov for faglige skøn ift. planlægningen af samtalekadencen og afgivelse af tilbud, hvorfor der ikke udelukkende kan sagsbehandles efter objektive kriterier.

Lovforslaget opfylder princip nr. 4 om genbrug af data, idet understøttelsen af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og udstilling af datasæt til brug for kommunernes virksomhedsrettede indsats i høj grad forventes at være baseret på genanvendelse af allerede indsamlede oplysninger.

Lovforslaget understøtter princip nr. 5, idet det skal bemærkes, at myndighederne og arbejdsløshedskasserne fortsat vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed.

Lovforslaget understøtter endvidere princip nr. 6, da nødvendig datadeling mellem aktørerne i beskæftigelsesindsatsen - med foreslåede ændringer i forhold til, hvor cv-oplysninger og dokumentation for jobsøgning kan registreres - fortsat vil ske via DFDG. Der er således tale om fortsat brug af eksisterende offentlig it-infrastruktur.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der i vidt omfang vil være tale om tilpasninger inden for kendte rammer i it-systemerne. Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at der med de foreslåede tidspunkter for ikrafttrædelse vil være et tilstrækkeligt tidsrum til implementering af ændringer i it-systemerne og til organisatoriske omstillinger i kommuner og arbejdsløshedskasser.

Med lovforslaget understøttes princip nr. 7 om forebyggelse mod snyd og fejl. Med forslaget vil cv-oplysninger og oplysninger om dokumentation for jobsøgning fortsat kunne anvendes til kontrol, uanset om en borger registrerer på Jobnet eller i selvbetjeningsløsninger, som kommuner eller arbejdsløshedskasser stiller til rådighed.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af ophævelse af reglerne om jobrotationsordningen. Virksomheder vil fremover ikke kunne modtage jobrotationsydelse, når en medarbejder midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for medarbejderen. Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af lettelser, som ikke overstiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at give anledning til administrative lettelser for borgerne.

Personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen vil fortsat skulle selvbooke jobsamtaler, men vil opleve en administrativ lettelse ved, at der samlet set vil være tale om et færre antal obligatoriske samtaler, der skal selvbookes.

Personer omfattet af pligt til at registrere cv-oplysninger og dokumentere jobsøgning i joblog vil også opleve en administrativ lettelse ved at der ved anvendelse af selvbetjeningsløsninger som kommunen stiller til rådighed ikke samtidig skal foretage håndholdt opdatering på Jobnet, forudsat oplysningerne fra sådanne selvbetjeningsløsningsløsninger via systemintegration synkroniseres til DFDG. Der gælder tilsvarende i forhold til eventuelle selvbetjeningsløsninger som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed for sine medlemmer.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2025 til den 21. august 2025 (62 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsrådet (Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, ATP, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Fleksjob, Landbrug og Fødevarer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensionister, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Danmark og Udlændingenævnet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser