Speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, må ikke fra den 1. juli 2019 erhverve ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke speciallæger og hvilket ejerskab der omfattes af stk. 1.
1. Efter kapitel 15 a indsættes i afsnit V:
»Kapitel 15 b
Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år
§ 73 j. Regionsrådet i bopælsregionen yder vederlagsfri behandling til personer, der er henvist til behandling for let til moderat depression eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Stk. 2. Regionsrådet i bopælsregionen skal senest 8 hverdage efter, at regionen har modtaget henvisning efter stk. 1, meddele personen, om regionsrådet kan tilbyde behandling inden for 1 måned og i bekræftende fald meddele en dato for første kontakt.
Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke påbegynde behandling inden for 1 måned, jf. stk. 2, kan personen vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som efter stk. 4 har indgået aftale med regionen herom.
Stk. 4. Regionsrådet i bopælsregionen kan tilvejebringe behandling i henhold til stk. 1 på egne behandlingssteder eller på private behandlingssteder, som regionsrådet har indgået aftaler med.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling efter stk. 1.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk. 2 og 3.«