Kapitel 69 1 Forskellige bestemmelser
Regionsrådet træffer afgørelser vedrørende ydelser efter §§ 59, 60, 64-71, 159, 167 og 175. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om ydelser efter §§ 140 a og 140 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen udbetaler kontantydelser, som efter ovennævnte bestemmelser tilkommer de i § 58 nævnte personer, på regionernes vegne.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende betaling for personer, som ikke efter reglerne i denne lov har ret til vederlagsfri behandling på sygehus eller til sundhedsydelser ydet af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen efter afsnit V, IX samt kapitel 47 og 48. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.
Stk. 2 For personer, der ikke ifølge reglerne i denne lov har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, kan betaling inddrives ved udpantning.
Kapitel 70 1 Overenskomster, organisationsformer m.v.
Det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.
Stk. 2 Ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.
Stk. 3 Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.
Stk. 4 Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.
Stk. 5 Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale almenmedicinske tilbud, jf. § 59.
Stk. 6 Regionsrådet kan i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.
Stk. 7 Indenrigs- og sundhedsministeren skal inden fastsættelse af nærmere regler efter §§ 8-12 og 72, § 140 a, stk. 3, jf. stk. 1, og §§ 140 b og 167, indhente en udtalelse fra det i § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn.
Stk. 8 Inden der afsluttes overenskomster med andre stater i medfør af § 232, eller der i medfør af EF-retten indgås aftaler med andre medlemsstater om hel eller delvis undladelse af mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter omfattet af EF-retten, skal indenrigs- og sundhedsministeren indhente en udtalelse fra det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn.
Stk. 9 Overenskomster indgået i medfør af stk. 1 må ikke indeholde bestemmelser, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.
Stk. 10 En region eller en kommune må ikke undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Stk. 11 En region eller en kommune må ikke undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen er medlem af en forening eller en bestemt forening.
Stk. 12 I overenskomster indgået i medfør af stk. 1 kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst uden at være medlem af den forening, som er part i overenskomsten, skal betale et gebyr til dækning af en forholdsmæssig andel af omkostningerne ved levering af de ydelser, som bliver stillet til rådighed for de pågældende, og som parterne er enige om er nødvendige for drift af praksis og for administration og udvikling af overenskomstens regler, herunder samarbejds- og klagesystemet, på kommunalt, regionalt og centralt niveau. Parterne kan aftale både et engangsgebyr, som forfalder i forbindelse med sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten, og et periodevist gebyr, som forfalder løbende.
Stk. 13 Ved behandling af sager i paritetiske organer nedsat i henhold til overenskomster indgået i medfør af stk. 1 skal en sundhedsperson, som er part i sagen, og som ikke er medlem af den forening, som er repræsenteret i det paritetiske organ, gives ret til at møde, eventuelt med bisidder, når en klage over den pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles.
13. Efter § 227 indsættes:
»§ 227 a. Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.
Stk. 3. Honorarer til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum honorere for efterlevelse af krav til almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.
Stk. 4. Dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.
§ 227 b. Ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, kan af en praksisejer overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1. Salg af ydernumre kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer. En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre. Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.
Stk. 2. Regionsrådet kan til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.
Stk. 3. Regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra alment praktiserende læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.
Stk. 4. Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at afvise et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning med andre bud. Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.
Stk. 5. Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almen-
medicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.
§ 227 c. Regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.
Stk. 2. Regionsrådet lægger ved sin vurdering vægt på,
1) om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge,
2) om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin,
3) om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket,
4) beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud,
5) om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid,
6) om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, og
7) om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgning. I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.
Stk. 4. Ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed. Regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige årsager taler derimod. En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.«
13. Efter § 227 indsættes:
»§ 227 a. Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.
Stk. 3. Honorarer til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum honorere for efterlevelse af krav til almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.
Stk. 4. Dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.
§ 227 b. Ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, kan af en praksisejer overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1. Salg af ydernumre kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer. En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre. Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.
Stk. 2. Regionsrådet kan til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.
Stk. 3. Regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra alment praktiserende læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.
Stk. 4. Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at afvise et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning med andre bud. Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.
Stk. 5. Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almen-
medicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.
§ 227 c. Regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.
Stk. 2. Regionsrådet lægger ved sin vurdering vægt på,
1) om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge,
2) om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin,
3) om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket,
4) beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud,
5) om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid,
6) om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, og
7) om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgning. I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.
Stk. 4. Ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed. Regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige årsager taler derimod. En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.«
13. Efter § 227 indsættes:
»§ 227 a. Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.
Stk. 3. Honorarer til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum honorere for efterlevelse af krav til almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.
Stk. 4. Dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.
§ 227 b. Ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, kan af en praksisejer overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1. Salg af ydernumre kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer. En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre. Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.
Stk. 2. Regionsrådet kan til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.
Stk. 3. Regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra alment praktiserende læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.
Stk. 4. Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at afvise et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning med andre bud. Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.
Stk. 5. Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almen-
medicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.
§ 227 c. Regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.
Stk. 2. Regionsrådet lægger ved sin vurdering vægt på,
1) om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge,
2) om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin,
3) om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket,
4) beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud,
5) om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid,
6) om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, og
7) om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgning. I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.
Stk. 4. Ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed. Regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige årsager taler derimod. En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.«
I de tilfælde, hvor det påhviler den sikrede at udrede en del af betalingen for en ydelse i medfør af denne lov, betaler den sikrede sin andel direkte til den sundhedsperson, der er omfattet af overenskomst, hvorefter denne rejser krav over for regionsrådet om det tilskud, som regionsrådet skal yde. Er sundhedspersonen ikke omfattet af en overenskomst, modtager den sikrede kontanttilskud fra kommunalbestyrelsen efter § 224.
Stk. 2 Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage afregningen af den del af betalingen for en ydelse til praktiserende fysioterapeuter, som det ikke påhviler den sikrede at betale.
Stk. 3 I tilskud, som regionsrådet udbetaler til sundhedspersoner i henhold til stk. 1, kan der foretages indeholdelse med henblik på inddrivelse af offentlige fordringer efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilsvarende kan der foretages indeholdelse i tilskud til lægemidler, som regionsrådet i henhold til aftale mellem det offentlige og apotekernes organisation udbetaler direkte til apotekerne.
Foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at honorarerne for de enkelte ydelser nedsættes i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydelser. Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser knyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om henvisning til behandling.
Udbetaling af ydelser efter denne lov kan ikke danne grundlag for regreskrav imod en skadevolder.
Indtægterne fra Sygekassernes Helsefond kan anvendes til støtte af socialmedicinsk, sundhedsmæssig og lignende virksomhed, til etablering af plejehjem og til at imødekomme behovet for efterløn og understøttelse til tidligere ansatte ved sygekasse m.v. og sådannes efterladte. Midler, der er hensat til pensionsformål, eller som med godkendelse af social-og boligministeren overføres til kommuner i forbindelse med disses overtagelse af pensionsforpligtelser over for tidligere ansatte og deres efterladte, kan dog holdes uden for fonden. Social-og boligministeren fastsætter nærmere regler om fondens ledelse og virksomhed og om tilsyn med fonden.
Kapitel 71 1 Overenskomster med andre stater
Regeringen kan indgå overenskomster med andre stater om koordinering af offentlige sundhedsordninger i Danmark og tilsvarende ordninger i andre stater for personer, der rejser mellem staterne, og om de finansielle vilkår for koordineringen, herunder hel eller delvis undladelse af mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter omfattet af overenskomsterne.
Stk. 2 I overensstemmelse med reglerne i de i stk. 1 omhandlede overenskomster eller EF-rettens regler om koordinering af medlemsstaternes sundhedsordninger for personer, der rejser mellem staterne, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at personer, der ville være omfattet af denne lovs personkreds, og sådanne personers dødsboer, helt eller delvis undtages fra anvendelsen af denne lov, for så vidt der tilkommer sådanne personer eller dødsboer ret til ydelser ifølge en anden stats lovgivning.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med myndigheder eller organisationer om ved overkapacitet at yde donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr, lægemidler, personelbidrag m.v. med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.
Stk. 2 Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner, og kommunalbestyrelserne kan bemyndige KL, til på deres vegne at indgå aftaler efter stk. 1.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelsen at indgå aftaler efter stk. 1 efter inddragelse af de pågældende regioner eller kommuner.
Stk. 4 Regionsrådets og kommunalbestyrelsens beslutning om at indgå aftale efter stk. 1 og 2 skal forelægges indenrigs- og sundhedsministeren til godkendelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan trække godkendelsen tilbage frem til det tidspunkt, hvor en bindende aftale efter stk. 1 og 2 er indgået, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til uforudsete ændringer i en given situation.
15. Efter afsnit XVIII indsættes:
»Afsnit XVIII a
Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren
Kapitel 72 a
Praksisklagenævnet
§ 233 a. Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.
Stk. 2. Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.
Stk. 3. Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 4. Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 233 b. Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.
Stk. 3. Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.
§ 233 c. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.
Stk. 3. Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.
Stk. 4. Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.
Stk. 5. Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.
Stk. 3. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.
§ 233 e. Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 233 f. Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«
15. Efter afsnit XVIII indsættes:
»Afsnit XVIII a
Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren
Kapitel 72 a
Praksisklagenævnet
§ 233 a. Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.
Stk. 2. Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.
Stk. 3. Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 4. Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 233 b. Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.
Stk. 3. Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.
§ 233 c. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.
Stk. 3. Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.
Stk. 4. Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.
Stk. 5. Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.
Stk. 3. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.
§ 233 e. Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 233 f. Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«
15. Efter afsnit XVIII indsættes:
»Afsnit XVIII a
Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren
Kapitel 72 a
Praksisklagenævnet
§ 233 a. Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.
Stk. 2. Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.
Stk. 3. Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 4. Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 233 b. Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.
Stk. 3. Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.
§ 233 c. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.
Stk. 3. Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.
Stk. 4. Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.
Stk. 5. Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.
Stk. 3. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.
§ 233 e. Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 233 f. Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«
15. Efter afsnit XVIII indsættes:
»Afsnit XVIII a
Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren
Kapitel 72 a
Praksisklagenævnet
§ 233 a. Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.
Stk. 2. Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.
Stk. 3. Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 4. Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 233 b. Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.
Stk. 3. Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.
§ 233 c. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.
Stk. 3. Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.
Stk. 4. Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.
Stk. 5. Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.
Stk. 3. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.
§ 233 e. Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 233 f. Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«
15. Efter afsnit XVIII indsættes:
»Afsnit XVIII a
Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren
Kapitel 72 a
Praksisklagenævnet
§ 233 a. Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.
Stk. 2. Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.
Stk. 3. Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 4. Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 233 b. Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.
Stk. 3. Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.
§ 233 c. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.
Stk. 3. Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.
Stk. 4. Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.
Stk. 5. Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.
Stk. 3. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.
§ 233 e. Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 233 f. Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«
15. Efter afsnit XVIII indsættes:
»Afsnit XVIII a
Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren
Kapitel 72 a
Praksisklagenævnet
§ 233 a. Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.
Stk. 2. Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.
Stk. 3. Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 4. Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 233 b. Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.
Stk. 3. Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.
§ 233 c. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.
Stk. 2. Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.
Stk. 3. Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.
Stk. 4. Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.
Stk. 5. Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.
Stk. 3. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.
§ 233 e. Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 233 f. Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«
Kapitel 72 1 Forsøg med fravigelse af lovens regler
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser bortset fra bestemmelserne i afsnit II og III samt §§ 77 og 79, § 81, stk. 1, og §§ 82 og 83.
Stk. 2 Forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd.
Stk. 3 Tilladelse efter stk. 1 kan også gives til forsøg med opkrævning af gebyr for udeblivelse fra aftalt sygehusbehandling.