I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 53, stk. 1, ved en fejl skrevet "Indenrigs- og Sundhedsministeriet patientens krav" i stedet for "Indenrigs- og Sundhedsministeriet i patientens krav" jf. lov nr. 547 af 24. juni 2005. Denne del af teksten er ikke blevet ændret siden vedtagelsen af den oprindelige lov. I det omfang staten yder erstatning efter dette kapitel, indtræder Indenrigs- og Sundhedsministeriet i patientens krav mod lægemiddelproducenter og mellemhandlere i henhold til lov om produktansvar.
Stk. 2 Staten kan afholde udgifter til advokat, sagsanlæg m.v. til inddrivelse af erstatning fra lægemiddelproducenter og mellemhandlere efter lov om produktansvar, jf. stk. 1. Inddrevne erstatningsbeløb i forbindelse hermed tilgår staten.