Strandingsloven § 22

Denne konsoliderede version af strandingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 103 af 10. april 1895,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1711 af 19. august 2021

§ 22

Den, som i strid med denne lovs bestemmelser egenmægtigt foretager bjærgning af strandet gods, straffes, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2 For andre overtrædelser af denne lovs bestemmelser anses den skyldige, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøder. For overtrædelser af de for bjærgelav stadfæstede vedtægter kan der i disse fastsættes straf af bøder eller udelukkelse af bjærgelavet. Den, som ved bjærgning, der sker under politiets ledelse, viser sig forsømmelig eller opsætsig, kan bortvises fra bjærgningen med berøvelse af sin andel i bjærgelønnen, og uvedkommende, som, efter at være bortvist af politiet, findes på strandingsstedet, straffes med bøder.

Stk. 3 Sagerne behandles som politisager.