- Side 373 -
...Den norske straffelovs § 3 har det modsatte udgangspunkt. Forskellen er dog mere formel end reel, da den danske regel indeholder den meget væsentlige begrænsning, at afgørelsen efter den nye lov ikke må blive strengere end efter den ældre lov. Dette gælder – som i EMRK art. 7, stk. 1 – både vedrørende spørgsmålet om skyld og vedrørende spørgsmålet om
(...)
- Side 374 -
...191 (lov nr. 276 af 18. juni 1969) men således, at straffen ikke bliver strengere end efter den på gerningstiden gældende lovgivning, jfr. de i dommen nævnte bestemmelser«. Byretten havde derimod idømt tiltalte en straf på 2 års fængsel efter lov nr. 169 af 24. maj 1955 om euforiserende stoffer, der havde en max-strafferamme på fængsel indtil 2 år.
(...)
...må antages at være sket med afsæt i det, der i Kommenteret straffelov benævnes en »konkret totalvurdering, dvs. en sammenligning af, hvordan det konkrete forhold samlet set ville blive bedømt efter de to regelsæt«.1313. Kommenteret straffelov, Alm. del, 12. udg., 2023, s. 136 f. Straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., forudsætter således, at der fore-
(...)
- Side 376 -
I U 2003.483 Ø fandt landsretten, at bøden henset til »princippet i straffelovens § 3« ikke burde ske efter retningslinjer i forslaget til en lovændring, som var vedtaget efter forbrydelsen, men før pådømmelsen, selv om der alene var tale om en skærpelse af bødeudmålingen og altså ikke et ændret maksimum. Landsretten bemærkede herom følgende:
(...)
...50.000 kr. Det bemærkes herved, at landsretten henset til princippet i straffelovens § 3 ikke har fundet, at de retningslinjer for bødefastsættelsen i sager om overtrædelse af konkurrencelovgivningen, der er angivet i bemærkningerne til den i 2002 gennemførte lovændring af konkurrenceloven, kan bringes i anvendelse ved bødefastsættelsen i denne sag.«
(...)
...fra 1912, hvori anføres, at »Resultatet ikke maa blive strengere end hjemlet ved den Lov, der gjaldt, da Handlingen blev foretaget«.1818. Straffelovsbet. 1912, sp. 4 (udh. her). Senere i samme afsnit anføres imidlertid, »at den Lov, der herefter fører til det mildeste Resultat, bliver at anvende«.1919. Ibid. Det er altså selve resultatet og ikke så
(...)
- Side 377 -
...tilfældet. I forbindelse med skærpelsen af strafniveauet for vold ved lov nr. 358 af 29. april 2018 fremhæves udtrykkeligt i lovforslagets specielle bemærkninger, at loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.2121. Jf. lovforslag nr. 142 af 7. februar 2018 ad de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2.
(...)
- Side 379 -
...af EMRK art. 7 og EUC art. 49 Søren Arvig Verdoner: Det strafferetlige legalitetsprincip (2025), s. 221-257, og for så vidt angår EMRK art. 7 Trine Baumbach i Baumbach & Elholm: Strafferettens almindelige del (2. udg.), s. 513 ff. samt Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – For praktikere, 6. udg., 2023, s. 811 ff.
(...)
...Herefter anfører Højesteret, at den bestemmelse, der var rejst tiltale efter, ikke var ændret, da det også efter de nugældende regler var strafbart for en virksomhed at overskride den årligt fastsatte kvælstofkvote, ligesom kriterierne for fastsættelsen af bødestraffen for sådanne overtrædelser heller ikke var ændret. Højesteret henviser endvidere til, at
(...)
- Side 380 -
...nationale foranstaltninger proportionale og i overensstemmelse med EU-retten, fremhæver EU-Domstolen, at det skal være »muligt for de tiltalte at anfægte denne udpegning«, og at dette følger af det almindelige fællesskabsretlige princip om anvendelse med tilbagevirkende kraft af henholdsvis den mest favorable straffelov og den mildeste straf. Denne præmis
(...)
- Side 381 -
...levere våben til Sydafrika. T overtrådte forbuddet og blev tiltalt, efter at våbenembargoen var blevet ophævet på grund af apartheidstyrets afskaffelse. I U 1997.1238 H fandt Højesteret, at ophævelsen af strafbarheden af de omtalte handlinger skyldtes ændrede politiske forhold i Sydafrika og derfor var strafskylden uvedkommende, hvorfor T blev dømt.
(...)
- Side 382 -
...forhold. Det fremgår af lovforarbejderne, at baggrunden herfor er, at hastighedsovertrædelser under alle omstændigheder skal anses som trafikfarlige forseelser uafhængig af, hvad årsagen til en eventuel senere forhøjelse af den pågældende hastighedsgrænse måtte være.3030. Se nærmere LFF nr. 98 af 26. november 2003, almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.2.
(...)
...svarende til straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Det gør det umiddelbart uklart, om straffeloven i denne henseende er fuldt ud forenelig med EUC art. 49, stk. 1, 3. pkt. Men i sag C-218-15 Pauletti er EU-Domstolen nået frem til et resultat, der kan tolkes i samme retning som § 3, stk. 1, 2. pkt.3131. Se nærmere Kommenteret EU-Charter, 2. udg., s. 521.
(...)
...dissenser i U 1957.523 H og U 1959.889 H. Det bør derfor bemærkes, at retspraksis synes at opstille en formodning for, at en ophævelse af strafansvaret skyldes en ændret vurdering af strafværdigheden og derfor skal medføre frifindelse, medmindre det godtgøres, at lovændringen skyldes ydre strafskylden uvedkommende forhold. Se således 3 ud af 5 dommere
(...)
- Side 383 -
...forældelse. Højesteret så ikke bort fra lov 2, men så bort fra lov 3. Afgørelsen er dog speciel, ved at lov 1 blev anvendt, og ved at den netop vedrørte forældelse. I U 2004.1949 V henviste landsretten til, at anklagemyndigheden havde oplyst, at den relevante handlepligt havde eksisteret uafbrudt fra gerningstidspunktet til pådømmelsestidspunktet.
(...)
...lovgivning. W.E. v. Eyben har anført, at forbuddet mod skærpende tilbagevirkende kraft »så meget desto mere også [må] gælde skærpende ændringer i retspraksis«.3434. U 1993B.249. (Se også Blume i U 1993B.113). Dette er i sin generelle form givetvis forkert. Enhver dom vedrører jo en handling begået før dommen.3535. Se hertil Arnholm i AÅ 1993.133 ff.
(...)
- Side 385 -
...angivelse af retningslinjer for udmålingen inden for lovens strafferamme, og at den angivne justering af udgangspunktet for strafudmålingen også med virkning for allerede begåede forhold ikke giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ud fra principperne i straffelovens § 3 og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7.«
(...)
...der er afsagt dom. Den, der er frifundet efter hidtidig lovgivning, kan naturligvis ikke tiltales og dømmes, fordi hans handling nu er gjort strafbar. Dette følger ikke blot af forbuddet mod skærpende tilbagevirkende kraft, men også af retsplejelovens regler om, hvornår en sag kan genoptages, jf. kap. 86 samt af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning
(...)
- Side 386 -
...Årbog, 1995, s. 179 og Waaben: Ansvarslæren, s. 112. Ved cirk. nr. 16 af 22. februar 2005 om strafbortfald ved ophævelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, blev det pålagt SKAT at beregne bøden efter opkrævningsloven i sager, hvor en sådan overtrædelse var afgjort sammen med en anden sag. Den pålagte bøde skulle så reduceres med den beregnede.
(...)
- Side 387 -
...lavere strafudmåling for forskellige overtrædelser af denne karakter, men det er ikke muligt at sige, hvor stor nedsættelsen vil være i det enkelte tilfælde. En automatisk regel i stk. 2 om strafnedsættelse ville altså medføre et betydeligt ressourceforbrug, fordi sagen skulle forelægges domstolene for at afgøre, hvor stor nedsættelsen skulle være.