Bøger, som nævner Statsskatteloven § 6

Ligningsloven Bind I – III (3. udg.)
Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
DJØF Forlag

- Side 347 -

Ligningslovens § 5 vedrører først og fremmest spørgsmålet om periodisering af renteudgifter. Selve fradragsretten hviler på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Om rentebegrebet, se afsnit 1 i kommentaren til stk. 1.

Læs på Jurabibliotek



Rentebegrebet

- Side 348 -

...gældsbrevet berettiget til at opsige og indfri lånet med tre måneders varsel, men skulle ved indfrielsen betale lånets restgæld ved udløbet af opsigelsesperioden, påløbne renter samt et beløb til erstatning af bankens rentetab ved førtidig indfrielse. Erstatningen vedrørte tidsrummet fra opsigelsen til det aftalte indfrielsestidspunkt. Banken skulle gennem

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 349 -

...1991, idet han ikke i 1991 modtog løn fra selskabet eller på anden måde blev honoreret for sit arbejde. Det forhold, at skatteyderen modtog iværksætterydelse i 1991 kunne ikke føre til et andet resultat, idet iværksætterydelsen betaltes af det offentlige, og således ikke udgjorde betaling for arbejde udført for selskabet. Stadfæstet af Højesteret.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 350 -

...havde forud for gældseftergivelsen foretaget fradrag for forfaldne renteudgifter. Landsskatteretten fandt ikke, at skatteyderens betalinger efter gældseftergivelsestidspunktet kunne opfattes som renter, men snarere kunne anses for afdrag på gældens hovedstol. Landsskatteretten afviste derfor, at skatteyderen kunne foretage fradrag for renteudgifter.

Læs på Jurabibliotek



Et aktuelt og reelt gældsforhold

- Side 355 -

...beregning af renter, og ydelserne ikke var betegnet som renter. Højesteret fandt ikke, at der kunne støttes ret på et skatteforbehold, da dette ikke var gjort gældende over for sælgeren. SKM 2007.90 HR – TfS 2007.156 HD – U 2007.1049 HD En skatteyder ønskede at foretage fradrag med 28.000 kr. for renter på et familielån, som skatteyderen angav at have

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 356 -

...kursværdien og gælden ikke skulle medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige formue. Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de grunde, der var anført af landsretten. SKM 2010.123 HR – TfS 2010.236 HD – U 2010.1190 HD Et investeringsselskab havde udstedt en konvertibel obligation og investeret provenuet i obligationer. Investerings-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 359 -

...skattemyndigheders revisionsbeføjelse kunne støtte ret på kommunale skattemyndigheders udsagn, samt at der vedrørende 1995 var tale om en gyldig afgørelse. Landsretten lagde til grund, at de valutaoptionsarrangementer, som skatteyderen deltog i, var konstrueret således, at der ikke reelt blev stillet et lånebeløb til rådighed for skatteyderen, ligesom der ikke på-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 362 -

...Skatteyderen havde som dokumentation for lånet fremlagt en kopi af et lånedokument. Skatteyderen havde videre afgivet forklaring om baggrunden for optagelsen af lånet og forhandlingen af vilkårene. Skatteyderen havde ikke fremlagt det originale lånedokument eller en bekræftet kopi heraf. Det var ikke oplyst, hvem der var indehaver af det långivende selskab.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 365 -

...andel af lånet. Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at de med fælleslånet forbundne renteudgifter skulle henføres til de enkelte medlemmer som rette udgiftshavere, hvorfor de enkelte medlemmer ville være berettiget til fradrag af deres andel efter tinglyste fordelingstal af den samlede renteudgift på fælleslånet, jf. statsskattelovens § 6, litra e.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 366 -

...hvorvidt der var tale om et reelt gældsforhold mellem parterne. Det havde heller ikke betydning, om andelsboligforeningen opstillede objektive krav til andelshaverne for at yde finansiering, da det ikke var en forudsætning for rentefradrag, at der var tale om et tilbud, der gjaldt alle andelshavere, men alene, at der var tale om et reelt gældsforhold.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 370 -

...skatteyderen var nærtbeslægtet med gældsforholdets kreditor, fundet, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter og med en ret til rentefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de grunde, der var anført af landsretten.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 373 -

...af skatteyderne vilkårene på pantebrevene, således at de skulle forrentes med de angivne satser indtil december 1984, hvorefter de skulle afvikles over henholdsvis 40, 40 og 50 år. To gældsbreve fra skatteyderne til et af selskaberne på nominelt 700.000 kr. og 600.000 kr., skulle forrentes i henholdsvis 2 år og 9 måneder og 3 år med rente på 23 pct.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 374 -

...selskabet. Skatteyderen gjorde gældende, at han havde påtaget sig en retligt bindende forpligtigelse over for selskabet, samt at alle låneaftalerne var dokumenterede og således udgjorde reelle gældsforpligtelser. Skatteyderen beklagede, at der var afgivet urigtige oplysninger om det långivende selskabs ejerforhold, men anførte, at dette ikke havde

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 375 -

...fandt ikke, at skatteyderens forklaring og de afgivne erklæringer om lån var sådan bestyrket ved objektive kendsgerninger, at det kunne anses for godtgjort, at lånene rent faktisk bestod, eller at der bestod en pligt til at forrente dem. Landsretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ikke var berettiget til at foretage fradrag for renteudgifter.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 377 -

...foreligge. Landsskatteretten lagde til grund, at alene skatteyderen hæftede for den omhandlede gæld i de pågældende indkomstår. Det var således alene skatteyderen og ikke de øvrige ejere af ejendommen, der var berettiget til rentefradrag. Landskatteretten bemærkede, at det ikke havde været bestridt, at de øvrige betingelser for rentefradrag var opfyldt.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 380 -

...to selskaber havde på det pågældende tidspunkt samme ejerkreds og ledelse. Obligationerne var udstedt på identiske vilkår bortset fra, at der var aftalt modsatrettede virkninger af en klausul vedrørende en indfrielsespris, der var afhængig af kursudviklingen mellem USD og YEN. Det var således sikkert, at en gevinst for et af selskaberne ville blive

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 381 -

...aktier i. De obligationer, selskabet, der blev erhvervet aktier i, erhvervede, blev pantsat til banken og lagt i depot i banken. Landsretten havde ud fra den tidsmæssige og indholdsmæssige sammenhæng mellem transaktionerne fundet, at der var tale om et på forhånd fastlagt, lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parterne,

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 382 -

...Landsretten havde på denne baggrund fundet, at arrangementet ikke var forretningsmæssigt begrundet, men alene havde til formål at gennemføre en skatteudnyttelse. Landsretten havde på denne baggrund fundet efter en samlet bedømmelse, at rentebetalingen savnede skattemæssig realitet. Højesteret henviste til landsrettens grunde og stadfæstede landsrettens dom.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 385 -

...arrangementerne var finansieret gennem lån. Skatteyderen havde ikke fået godkendt fradrag for renteudgifter til långiverne i de to arrangementer i de omhandlede indkomstår. Skattemyndighederne havde ikke fundet det tilstrækkeligt dokumenteret, at gælden og forrentningen af denne havde påhvilet skatteyderen som en retlig byrde, jf. statsskattelovens § 6,

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 389 -

...konkret betydning, da den senere var rettet. Byretten lagde til grund, at skatteyderen havde foretaget indskud af 13.500 kr. i projektet, som han var medejer af i ca. 2 måneder, og at skatteyderen forventede, at projektet ville medføre et skattefradrag på ca. 151.000 kr. Byretten fandt ikke, at de i sagen omhandlede aktiver havde et indhold, der havde

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 391 -

...Dette retsmedlem fandt således, at aftalerne ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. TfS 1999.143 LSR Et lånefinansieret investeringsarrangement med køb af aktier fandtes at være uden økonomisk realitet, hvorfor der ikke kunne anerkendes rentefradrag. Dette blev trods yderligere dokumentation i samme sag fastholdt i TfS 2000.907 LSR. Se tilsvarende

Læs på Jurabibliotek



- Side 403 -

...medregnes i anskaffelsessummen og afståelsessummen, såfremt disse ikke har kunnet fradrages i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8, stk. 3, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er uden betydning, om fradrag rent faktisk er foretaget. Praksisændringen fik virkning for stiftelse/overtagelse og indfrielse fra 1. januar 1998.

Læs på Jurabibliotek