Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 2183 -
Mens ligningslovens § 16 A indeholder hjemmel til beskatning af aktionæren, har hjemmelen til at foretage korrektion af selskabsindkomsten traditionelt været statsskattelovens §§ 4-6. For »kontrollerede transaktioner« omfattet af ligningslovens § 2 findes en tilsvarende korrektionsadgang i denne bestemmelse.
(...)
- Side 2185 -
...sponsoraftale, hvor holdingselskabet i 2007 betalte klubben 537.500 kr. Der var heller ikke her tale om maskeret udlodning. Udgifterne til sponsoraftalerne med det andet selskab kunne anses for erhvervsmæssige, og en del af udgifterne kunne anses for reklameudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1. Kommenteret af Liselotte Madsen i SR-Skat 2018.205.
(...)
- Side 2191 -
...helhed måtte ligestilles med udbytte, for hvilket selskabet ikke var berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6 eller ligningslovens § 14, stk. 2. Se modsætningsvis en godkendt pensionsordning i TfS 1985.475 LSR, hvor hovedaktionærens pensionsordning ikke var væsentligt bedre end øvrige medarbejderes, hvorfor selskabets fradragsret anerkendtes.
- Side 2193 -
Hvor der er tale om afholdte udgifter, ses på, om udgiften er afholdt i selskabets eller i aktionærens interesse, hvilket ikke altid er en sort/hvid bedømmelse. I grænsetilfælde kan det være af betydning, om udgiften må anerkendes som fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.
(...)
- Side 2200 -
...ikke skulle have haft hjemmel til at korrigere vederlagene som sket, og der var ikke forhold, der begrundede, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes. Selskabet kunne derfor i de omhandlede år alene foretage fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 23 for 75.000 kr., mens de resterende 225.000 kr. pr. år skulle anses for maskeret udlodning.
(...)
- Side 2204 -
...derfor ikke kunne være grundlag for fradrag i 1999. Landsretten fandt på denne baggrund, at datterselskabet ikke var berettiget til at foretage fradrag for administrationsvederlaget eller et mindre beløb og fandt videre, at beløbet skulle anses for maskeret udlodning fra datterselskabet til moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
(...)
- Side 2214 -
...vedrørende vareforbruget, at SKAT havde været berettiget til at erstatte et af datterselskabernes regnskaber med et skøn. Landsretten lagde vægt på, at der var udskrevet notaer, der ikke var indtægtsført i selskabet, samt at det ikke var dokumenteret, at reparationer havde medført en indtægtsført omsætning, og at selskabets resultat gjorde det antage-
(...)
- Side 2222 -
...var ubestridt, at skatteyderens gæld til kommanditselskabet var stigende i de pågældende indkomstår. Moderselskabet havde i perioden tilført kommanditselskabet likviditet. Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at denne tilførsel af likviditet reelt var betaling for arbejde udført for moderselskabet, eller at midlerne i øvrigt indgik i
(...)
- Side 2228 -
...familie måtte betegnes som usædvanlige forretningsmæssige forhold. Dette førte til, at der ikke kunne være anledning til at fravige formodningen for, at udeholdte indtægter i selskabet blev anset for at være tilgået skatteyderen. Byretten fandt videre ikke, at forklaringerne i sagen eller det forhold, at skatteyderen alene havde været direktør og enean-
(...)
- Side 2231 -
...hovedanpartshaver i et selskab, der ejede et datterselskab. Datterselskabet var efterfølgende gået konkurs, og skatteyderens selskab var blevet opløst. Skatteyderen var i indkomstårene 2008 og 2009 blevet beskattet af beløb, der var indgået på skatteyderens daværende samlevers konto, og som ikke var indgået i selskabernes regnskaber, som maskeret udlodning, jf.
(...)
- Side 2232 -
...bilen alene var anvendt erhvervsmæssigt, at udgifterne til bilen var afholdt i skatteyderens interesse, da han var ejer af bilen, og da der ikke var en aftale om, at bilen var stillet til disposition for selskabet. Udgifterne var ikke relevante driftsomkostninger for selskabet, da det ikke havde rådighed over bilen. Skatteyderen skulle på denne bag-
(...)
- Side 2240 -
...som blev udlignet af det modtagne beløb. Selskabet var således rette indkomstmodtager med hensyn til den aftalte salgssum, og overførslerne til skatteyderen måtte anses for maskerede udlodninger, jf. ligningslovens § 16 A. Skatteyderen var underlagt en skærpet bevisbyrde for, at betalingerne var afdrag på et lån, som selskabet havde optaget hos ham.
(...)
- Side 2241 -
...yderligere udgifter, herunder til sorte lønninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Byretten fandt det ikke godtgjort eller i fornøden grad sandsynliggjort, at der var blevet afholdt yderligere udgifter i selskabets interesse, som der i et eller andet omfang skulle indrømmes fradrag for. Retten tog følge Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
(...)
- Side 2242 -
...markedsmæssige vilkår, hvorfor indkomsten ikke skulle reguleres. Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at lejligheden blev lejet ud på markedsmæssige vilkår, hvorfor markedslejen måtte fastsættes til 8 pct. af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering. Disse beløb skulle tillægges udgifterne til el, gas, varme
- Side 2255 -
...sponsoraftale, hvor holdingselskabet i 2007 betalte klubben 537.500 kr. Der var heller ikke her tale om maskeret udlodning. Udgifterne til sponsoraftalerne med det andet selskab kunne anses for erhvervsmæssige, og en del af udgifterne kunne anses for reklameudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1. Kommenteret af Liselotte Madsen i SR-Skat 2018.205.
(...)
- Side 2257 -
...betalingerne til motorsporten i indkomståret 2012 var båret af forretningsmæssige hensyn. Der var derfor ikke grundlag for at anse selskabets drift i indkomståret 2012 for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1. Selskabets ejer skulle ligeledes beskattes af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
(...)
- Side 2261 -
...sponsoraftale, hvor holdingselskabet i 2007 betalte klubben 537.500 kr. Der var heller ikke her tale om maskeret udlodning. Udgifterne til sponsoraftalerne med det andet selskab kunne anses for erhvervsmæssige, og en del af udgifterne kunne anses for reklameudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1. Kommenteret af Liselotte Madsen i SR-Skat 2018.205.