Spilleloven § 49a

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 22. september 2025

§ 49a

Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om påbud vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Stk. 2 Afgørelser efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende eller betydelig fare for, at formålet med afgørelsen forspildes. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.