Spilleloven § 18

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 22. september 2025

Onlinekasinoer
§ 18

Der kan gives tilladelse til drift af onlinekasinoer. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker, onlinebingo og spil på gevinstgivende spilleautomater i et onlinekasino.

Stk. 2 Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

Stk. 4 Der kan gives tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer.

Stk. 5 Tilladelsesindehaveren må kun udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaveren udbyder egne onlinekasinospil.