- Side 532 -
Bestemmelsen i § 66 blev indsat i forbindelse med spillelovens tilblivelse i 2010. Spillelovens § 66, stk. 1, blev præciseret under behandlingen af lovforslaget i 2010, se Skatteudvalgets betænkning af den 26. maj 2010.
(...)
...efter statsstøttereglerne, se kommentaren til spillelovens § 66, stk. 1, blev skatteministeren bemyndiget til at sætte loven i kraft efter afsluttet notifikation. Spillelovens § 66, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 223 af den 22. marts 2011, således at skatteministeren kunne bestemme at lovens bestemmelser kunne træde i kraft på forskellige tidspunkter.
Af spillelovens § 66, stk. 1, fremgår det, at skatteministeren er beføjet til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
(...)
Da de foreslåede regler ikke kunne sættes i kraft, før Kommissionens stillingtagen forelå, blev bestemmelsen i spillelovens § 66, stk. 1, ændret. I stedet for den oprindelige fastsatte dato for lovens ikrafttræden (den 1. januar 2011) blev bestemmelsen ændret til, at skatteministeren blev bemyndiget til at sætte loven i kraft på et senere tidspunkt.
(...)
- Side 533 -
Endvidere fremgår det af spillelovens § 66, stk. 1, at der til dette udgangspunkt gælder de undtagelser, der fremgår af spillelovens § 66, stk. stk. 2 og 3, se nærmere nedenfor.
Der blev i spillelovens § 66, stk. 2, indsat en hjemmel til, at skatteministeren kunne bestemme, at spillelovens bestemmelser kunne træde i kraft på forskellige tidspunkter.
(...)
Den primære grund til, at bestemmelsen i spillelovens § 66, stk. 2, blev indsat i spilleloven var, at bestemmelsen gav mulighed for, at disse områder kunne overflyttes på et (tidligere) tidspunkt uafhængigt af ikrafttræden af andre bestemmelser i spilleloven vedrørende liberaliseringen af spillemarkedet.
Der blev i spillelovens § 66, stk. 3, indsat en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter Spillemyndigheden fra dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende og inden lovens ikrafttræden kunne behandle ansøgninger og træffe afgørelse om udstedelse af tilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino.
(...)
Endvidere blev det i spillelovens § 66, stk. 3, fastsat, at ansøgere i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino skulle betale 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. spillelovens § 66, stk. 3, 2. pkt. Gebyret svarede til det niveau, der
(...)
- Side 534 -
...onlinekasino udgjorde det samlede ansøgningsgebyr 350.000 kr. (2010-niveau), jf. spillelovens § 66, stk. 3, 3. pkt. Gebyret svarede til det niveau, der ville blive opkrævet efter spillelovens ikrafttræden, se kommentaren til spillelovens § 42, stk. 3. Gebyret skulle betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen, jf. spillelovens § 66, stk. 3, 4. pkt.
(...)
...ikrafttræden, jf. spillelovens § 66, stk. 1. Af spillelovens § 66, stk. 3, 5. pkt., fremgår det, at udstedte tilladelser tidligst kunne have virkning fra den 1. januar 2011, hvilket var spillelovens oprindelige planlagte ikrafttrædelsesdato. Ikrafttrædelsesdatoen blev imidlertid udsat til den 1. januar 2012, se kommentaren til spillelovens § 66, stk. 1.
Klager over afgørelser om udstedelse af tilladelser i henhold til spillelovens § 66, stk. 3, kunne påklages til Landsskatteretten, jf. spillelovens § 66, stk. 4, 1. pkt. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, ville finde tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af Spillemyndigheden.