Spillelov Grønland § 22

Denne konsoliderede version af spillelov Grønland er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

§ 54 træder i kraft den 31. marts 2011, jf. bekendtgørelse nr. 237 af 25. marts 2011; §§ 1-34 og 37-53 træder i kraft den 1. januar 2012 og §§ 35-36 træder i kraft den 1. januar 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1111 af 1. december 2011.

Lov for Grønland om visse spil

Lov nr. 223 af 22. marts 2011,
som ændret ved lov nr. 1573 af 15. december 2015 og lov nr. 1574 af 15. december 2015

§ 22

Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino, jf. § 7, skal, 1 år efter at tilladelsen er taget i brug, få udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af en af spillemyndigheden godkendt virksomhed. Rapporten skal være spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug.

Stk. 2 Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller drift af onlinekasino, jf. § 7, skal efter det første år senest 5 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår sende en årsredegørelse til spillemyndigheden med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav.