Spillelov Grønland § 2

Denne konsoliderede version af spillelov Grønland er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

§ 54 træder i kraft den 31. marts 2011, jf. bekendtgørelse nr. 237 af 25. marts 2011; §§ 1-34 og 37-53 træder i kraft den 1. januar 2012 og §§ 35-36 træder i kraft den 1. januar 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1111 af 1. december 2011.

Lov for Grønland om visse spil

Lov nr. 223 af 22. marts 2011,
som ændret ved lov nr. 1573 af 15. december 2015 og lov nr. 1574 af 15. december 2015

§ 2

Loven finder alene anvendelse på de spil, der er nævnt i loven, hvor der for deltagelse kræves en indsats, og som udbydes eller arrangeres i Grønland, herunder på fartøjer, der befinder sig på grønlandsk territorium.

Stk. 2 Betaling i gættekonkurrencer i en radio- eller tv-udsendelse, hvor afholdelse af gættekonkurrence ikke udgør hovedindholdet af radio- eller tv-udsendelsen, anses ikke for indsats efter stk. 1, såfremt betalingen sker via en informations- og indholdstjeneste med integreret taksering eller en mobil betalingstjeneste og ikke overstiger en tillægstaksering på 5 kr. pr. telefonnummer pr. døgn.

Stk. 3 Loven omfatter ikke væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver eller spil under private former for mindre beløb.