Bøger, som nævner Spilleafgiftsloven § 33

Urigtige eller mangelfulde oplysninger i forbindelse med afgiftskontrollen

- Side 656 -

I henhold til spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, pkt. 1, fremgår det, at der kan idømmes bødestraf ved forsætlighed eller grov uagtsomhed, hvis der afgives urigtige eller vildledende oplysninger eller forties oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller at registreringsbestemmelserne i § 19, stk. 1-3 eller stk. 5, og § 20 overtrædes.

Læs på Jurabibliotek



Overtrædelse af regler vedrørende angivelse af afgiften

- Side 657 -

I henhold til spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, pkt. 2, fremgår det bl.a., at der kan idømmes bødestraf, hvis reglerne vedrørende angivelse af afgiften i spilleafgiftslovens § 21, stk. 1 og 2, § 22, § 23, § 24, stk. 1, eller § 25 overtrædes forsætligt eller groft uagtsomt.

Læs på Jurabibliotek



Overtrædelse af regler vedrørende regnskab

- Side 658 -

...spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, pkt. 2, at der kan idømmes bødestraf, hvis reglerne vedrørende regnskab, jf. § 29, stk. 1, overtrædes forsætligt eller groft uagtsomt. Efter § 29, stk. 1, skal en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter spilleafgiftsloven, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse.

Læs på Jurabibliotek


Overtrædelse af regler vedrørende vejlednings- og oplysningspligt

Endelig fremgår det af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, pkt. 2, at der kan idømmes bødestraf, hvis spilleafgiftslovens § 30, stk. 2, 4, 5 eller 6, der vedrører virksomhedernes vejledningspligt og oplysningspligt for advokater, pengeinstitutter m.v. overtrædes forsætligt eller groft uagtsomt.

Læs på Jurabibliotek



Forsætlig unddragelse af afgifter

- Side 659 -

Efter spilleafgiftslovens § 33, stk. 2, vil en overtrædelse af en af de bestemmelser, der er nævnt i spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, såfremt overtrædelsen er sket med forsæt til at unddrage statskassen for afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.

Læs på Jurabibliotek


Bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter

I henhold til spilleafgiftslovens § 33, stk. 3, kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Læs på Jurabibliotek



Juridiske personers strafansvar

- Side 660 -

I henhold til spilleafgiftslovens § 33, stk. 4, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Se tilsvarende bestemmelse i spillelovens § 61.

Læs på Jurabibliotek