Skibsbesætningsloven § 18

Denne konsoliderede version af skibsbesætningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skibes besætning

Lov nr. 15 af 13. januar 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. juni 2025

§ 18

Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for Bekendtgørelse om fravigelse af krav på Søfartsstyrelsens område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

  • 1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,

  • 2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,

  • 3) besætninger i passagerskibe,

  • 4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe og

  • 5) kokke, cateringpersonale og andet personale, der håndterer og tilbereder fødevarer om bord.

Stk. 2 Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for

  • 1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og

  • 2) officerer og mandskab i

    • a) skibe med særlige manøvreegenskaber,

    • b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,

    • c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,

    • d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.

Stk. 3 Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.