- Side 486 -
...forudsætter, at visse opregnede betingelser er opfyldt, mens der haves et ubetinget krav på ændring efter LL § 2, stk. 5, såfremt der foretages en korresponderende ansættelse hos den anden part, jf. LL § 2, stk. 6, og nærmere kap. 23, 6.1. Om betalingskorrektion, omgørelse, skatteforbehold og omvalg, se nærmere Hans Henrik Bonde Eriksen i U 2018 B. s. 218 ff.
(...)
Indsættelse af et passende skatteforbehold i aftalen er én måde til at undgå disse konsekvenser. Et skatteforbehold efter SFL § 28 er et aftalevilkår om, at aftalen falder bort eller har et alternativt indhold, hvis skattemyndighederne ikke tillægger aftalen de skattemæssige virkninger, som parterne har forudsat.
(...)
Reglerne for skatteforbehold findes i SFL § 28. Ifølge denne bestemmelse tillægges skatteforbeholdet kun virkning, hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for myndighederne senest samtidigt med, at skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold. Disse krav stilles af bevismæssige grunde.