Serviceloven § 82c

Denne konsoliderede version af serviceloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social service

Lov nr. 573 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025,
som ændret ved lov nr. 1344 af 25. november 2025

Sociale akuttilbud
§ 82c

Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører.

Stk. 2 Formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan generelt beslutte, at lederen af et socialt akuttilbud som led i den hjælp, der tilbydes efter stk. 2, og efter en konkret vurdering kan tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter.