Serviceloven § 13a

Denne konsoliderede version af serviceloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social service

Lov nr. 573 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025,
som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 407 af 29. april 2025, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 729 af 20. juni 2025, lov nr. 746 af 20. juni 2025, lov nr. 747 af 20. juni 2025 og lov nr. 748 af 20. juni 2025

§ 13a

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed, når borgere modtager gratis vejledende specialrådgivning efter § 13, stk. 1 og 3.

Stk. 2 Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse efter stk. 1, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 3 Godtgørelse for udgifter efter stk. 1 ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en af social- og boligministeren fastsat grænse.

Stk. 4 Social- og boligministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed. Bekendtgørelse om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i sager, hvor den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen anviser specialrådgivningsydelser