Selskabsskatteloven § 16B

Denne konsoliderede version af selskabsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 255 af 11. juni 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025,
som ændret ved lov nr. 562 af 27. maj 2025, lov nr. 750 af 20. juni 2025, lov nr. 1755 af 29. december 2025 og lov nr. 1783 af 29. december 2025

§ 16B

For andelsforeninger, hvori der indgår en intern elenhed med særskilt regnskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., skal der for den interne elenhed opgøres en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af det særskilte regnskab.

Stk. 2 Udviser elenhedens skattepligtige indkomst underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere indkomstår, i det omfang underskuddet ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Stk. 3 Ved transaktioner mellem andelsforeningen og den interne elenhed skal der anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 4 En overførsel af aktiver og passiver internt i andelsforeningen mellem den andelsbeskattede del og elenheden sidestilles med afståelse og erhvervelse.