Bøger, som nævner Selskabsskatteloven § 1

Bemærk, at § 1 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 1, om det har en betydning.

Indledning

- Side 65 -

...karakteristika. Kapitlets afsnit 2 om selskabsstatuttet introducerer derfor kort reglerne herfor i dansk international privatret, forinden reglerne om subjektiv skattepligt i selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1 præsenteres i afsnit 3. Herefter sætter afsnit 4 rammen for kapitlets analyse af den skatteretlige kvalifikation af danske enheder.

Læs på Jurabibliotek



Selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1

- Side 68 -

Selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1 indeholder tilsammen en udtømmende opregning af de former for enheder, der er underlagt fuld skattepligt til Danmark.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...bort fra enheden i skatteretlig henseende, og at enhedens deltagere i stedet er skattepligtige af enhedens indkomst og i skattemæssig henseende anses som ejere af enhedens aktiver og passiver.1515. Jf. Liselotte Madsen: Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, s. 14 f. og Malene Kerzel Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 2, 2021, s. 885 f.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...overensstemmelse med den skattepolitiske målsætning om neutralitet, jf. afsnit 1 ovenfor. En vigtig modifikation i forhold til beskatningen af fysiske personer er, at et dansk fuldt skattepligtigt selskabs indkomst fra udenlandske faste driftssteder og faste ejendom som udgangspunkt ikke medregnes til selskabets danske indkomstopgørelse, jf. selskabsskattelovens

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 69 -

...stiftelser, legater og selvejende institutioner, der hverken er omfattet af skattepligt efter de øvrige bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, eller af fondsbeskatningslovens § 1. For det fjerde fastlægger fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, fondsbeskatning for fonde og en række nærmere bestemte foreninger, der udgør selvstændige skattesubjekter.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...selvstændig skatteretsevne er efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. og 2. pkt., fuldt skattepligtig til Danmark, hvis enheden enten er registreret i Danmark, eller hvis enhedens ledelse har sæde i Danmark.1717. Selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 3. pkt., indeholder en særlig undtagelse for dobbeltdomicilerede selskaber, der ikke skal gennemgås her.

Læs på Jurabibliotek


Skatteretlig kvalifikation af danske og udenlandske enheder

...hovedsædekriterium bevirker, at fuld skattepligt både kan foreligge for enheder, der er stiftet og eventuelt registreret i Danmark, og enheder, der er stiftet og eventuelt registreret i udlandet. For disse udenlandske enheder følger den fulde skattepligt navnlig af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 6, samt fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Læs på Jurabibliotek



Indledende om den skatteretlige kvalifikation

- Side 70 -

...Civilret, 2006, s. 595. Da placeringen under en af de forskellige beskatningsformer i selskabsskatteloven § 1 og fondsbeskatningslovens § 1 er en forudsætning for skatteretsevne, foretages den skatteretlige kvalifikation af skatteretsevne og afgørelsen om beskatningsform normalt samlet.1919. Jf. Jakob Bundgaard: Skatteret & Civilret, 2006, s. 595.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 71 -

...fondsbeskatningslovens § 1, kan stifternes ønsker til beskatningsform derfor indgå, når enheden stiftes i overensstemmelse med den selskabsretlige aftalefrihed.2323. Se eksempelvis Carsten Fode & Noe Munck: Valg af selskabsform, 2016, kapitel 19, for en gennemgang af de skatteretlige motiver, der kan indgå som baggrund for valget af selskabsform.

Læs på Jurabibliotek



Forholdet mellem civilretten og skatteretten

- Side 72 -

...deltagere vedrørende drift af en varmecentral kunne fradrage sin andel af laugets underskud i sin skattepligtige indkomst. For de relevante indkomstår havde deltagerne hæftet personligt, men pro rata i forhold til omverdenen. Østre Landsret kvalificerede ejerlauget som en forening med selvstændig skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Vestre Landsret gav skattemyndighederne medhold, idet en fortolkning af vedtægterne førte til, at deltagerne havde begrænset deres hæftelse i forhold til omverdenen. Vestre Landsret fandt det derfor ikke godtgjort, at enheden reelt var et interessentskab. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet ligning hos skattemyndighederne.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...udgifter til sin personlige indkomst, men afviste at tage stilling til, hvorvidt »interessentskabet« skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.2626. Derimod kvalificerede mindretallet på tre dommere »interessentskabet« som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 74 -

...kriterier som ejerlaugets civilretlige organisation og medlemmernes pro rata hæftelse, og fandt således, at lauget udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der ses ikke i dommen at være holdepunkter for, at lauget ikke i civilretlig henseende var at anse som en forening eller institution med pro rata hæftelse.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 75 -

...B, s. 279 ff. Det forekommer derfor ikke usandsynligt, at enheden i TfS 1997, 611 V på daværende tidspunkt både civilretligt og skatteretligt kunne kvalificeres som en forening eller et selskab med begrænset ansvar og skattesubjektivitet efter enten den dagældende formulering af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller af § 1, stk. 1, nr. 6.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...stk. 1, nr. 6, idet det s. 280 anføres: »Det er ikke let at se, hvordan Bundgaard er kommet til sin konklusion«. Senere har forfatterne modsat anført, at den i sagen omhandlede juridiske person blev »… omkvalificeret som en (skattepligtig) forening«, Jf. Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel: Dansk Selskabsret 3, 2015, s. 137. Højesteret

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 76 -

...stk. 1, nr. 6. Som det fremgår af afsnit 5.4.3 nedenfor, er deltagernes hæftelse blot et af flere kriterier (om end et vigtigt kriterium), som afgør, om en enhed kan kvalificeres som omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. En sådan kvalifikation vil ikke være udtryk for en konflikt mellem den civilretlige og skatteretlige kvalifikation.

Læs på Jurabibliotek



Særligt om selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og nr. 6

- Side 77 -

...»opsamlingsbestemmelse« for enheder med selvstændig skatteretsevne, der ikke henhører under de øvrige beskatningsformer. Afgrænsningen mellem enheder med og uden skatteretsevne skal derfor ofte ske efter en fortolkning af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.4040. Jf. Liselotte Madsen i Jane Bolander m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 2021, s. 858 f.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 78 -

selvstændig skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller er skattemæssig transparent:

Læs på Jurabibliotek

(...)

...selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 1. led, karakter af en »opsamlingsbestemmelse«, der blandet andet medfører skattepligt for »selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital«.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...foreninger med begrænset ansvar, der er stiftet efter 12. juni 2009 ikke være omfattet af »opsamlingsbestemmelsen«.4343. Jf. også forarbejderne til ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. FT 2010-11, A, L 84 (lovforslag som fremsat), almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.12. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, omfatter derfor navnlig uden-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 79 -

...selskabsskattelovens § 2 C, jf. herom nærmere kapitel 11, samt registrerede selskaber med begrænset ansvar. Sidstnævnte omfatter navnlig andelsforeninger og andelsselskaber med begrænset ansvar, der er registreret efter erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, samt tidligere stiftede selskaber med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Læs på Jurabibliotek


Registrering

...tilstrækkelig betingelse for, at selskabet kan kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Manglende registrering medfører således, at selskabet ikke kan opnå selvstændig skatteretsevne. I dette tilfælde vil skattepligten i stedet påhvile selskabets deltagere.4545. Jf. Liselotte Madsen i Jane Bolander m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 2021, s. 877.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 80 -

UfR 1989.203 H: Højesteret fastslog, at et indregistreret anpartsselskab havde selvstændig skatteretsevne efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, uanset at selskabet var registreret på urigtigt grundlag på grund af forkerte oplysninger om selskabskapitalens tilstedeværelse.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...aktie- og anpartsselskab er afgørende for, om selskabet er et selvstændigt skattesubjekt, kan selve beskatningsformen ændres ud fra en realitetsbetragtning. Således kan aktie- eller anpartsselskab, der opfylder betingelserne herfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, undergives kooperationsbeskatning, jf. eksempelvis TfS 2000, 229 H og SKM 2007.524 V.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...erhvervsvirksomhedslovens § 3 registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. erhvervsvirksomhedslovens §§ 8 og 9. Danske enheder med begrænset ansvar kan derfor kun opnå status som selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis kriteriet om registrering er opfyldt.4848. Jf. Søren Friis Hansen: Skattepolitisk Oversigt 2015, s. 91 ff.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1, stilles der derimod ikke krav om registrering for at opnå retsevne. Det er eksempelvis tilfældet for foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der ikke skal registreres for at opnå retsevne, medmindre der er tale om en forening med begrænset hæftelse, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3.

Læs på Jurabibliotek



Indskudskapital

- Side 81 -

...selskab med begrænset ansvar med selvstændig skattepligt. Tilsvarende er tilfældet for skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Tilstedeværelsen af en bestemt kapital kan derimod være en betingelse for at henføre en enhed under en bestemt beskatningsform, jf. eksempelvis fondsbeskatning efter fondsbeskatningslovens § 1.

Læs på Jurabibliotek


Hæftelse

...skattemæssigt transparent interessentskab talte alene, at deltagerne hæftede personligt og solidarisk.5151. Se også SKM 2003.240 LR, SKM 2010.139 SR og SKM 2010.222 SR. I SKM 2006.449 SR og SKM 2017.317 SR indgik deltagernes personlige hæftelse indgik derimod som et moment, der medførte, at enhederne blev kvalificeret som skattemæssigt transparente enheder.

Læs på Jurabibliotek


Deltagerkredsen

Særligt ved kvalifikationen af, om der foreligger et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er forhold omkring delta-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 82 -

...mange deltagere, at deltagerkredsen er omskiftelig, og at optagelsen af nye deltagere sker efter objektive kriterier, taler for en kvalifikation som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.5353. Jf. SKM 2007.867 SR, SKM 2010.139 SR og SKM 2010.222 SR og Jakob Bundgaard: Skatteret & Civilret, 2006, s. 619 ff.

Læs på Jurabibliotek


Forhold ved udtræden og likvidation

...taler det for kvalifikation som et skattemæssigt transparent interessentskab, at en deltagers udtræden af interessentskabet betragtes som en opløsning og eventuelt en genstiftelse af interessentskabet, således at den udtrædende deltager har krav på en del af interessentskabets formue.5454. Jf. Jakob Bundgaard: Skatteret & Civilret, 2006, s. 607 ff.

Læs på Jurabibliotek


Formål, aktiviteter og indkomstanvendelse

...som en selvstændigt skattepligtig forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. hertil afsnit 5.3 ovenfor.5656. Jf. Jakob Bundgaard: Skatteret & Civilret, 2006, s. 624. Den ovenfor i afsnit 5.4.3 omtalte afgørelse, SKM 2007.867 SR, er et eksempel på, at foreningernes ideelle formål blev tillagt betydning for kvalifikationen.

Læs på Jurabibliotek



Særligt om den skattemæssige kvalifikation af værdipapirfonde

- Side 84 -

...samlet vurdering af værdipapirfondes karakteristika, herunder den begrænsede hæftelse, og at overskud fordeles ud fra den indskudte kapital, fandt Kammeradvokaten endvidere, at værdipapirfonde formentlig måtte kvalificeres som selvstændige skattesubjekter undergivet selskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.6666. Ibid., s. 23 ff.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 85 -

...investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen. Den i styresignalet meddelte praksisændring er indarbejdet i den juridiske vejledning.6868. Jf. Den juridiske vejledning 2023-1, C.D.1.1.10.12. Praksisændringen er endvidere fulgt i Skatterådets bindende svar i SKM 2016.190 SR og SKM 2017.547 SR om kvalifikationen af danske værdipapirfonde.

Læs på Jurabibliotek



Negativ afgrænsning

- Side 86 -

Kredsen af skattemæssigt transparente enheder fremgår modsætningsvis af selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1. Hvis enheden ikke er omfattet af kredsen af selvstændige skattesubjekter i selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, er enheden skattemæssigt transparent.

Læs på Jurabibliotek



Sammenfatning

- Side 95 -

...grundlæggende forudsætning for den skatteretlige kvalifikation af en enhed at fastlægge selskabsstatuttet for den pågældende enhed. De civilretlige kriterier for enheden følger således af selskabsstatuttet i inkorporationsstaten, uanset om enheden skatteretligt anses for hjemmehørende i Danmark efter enten et registreringskriterium eller et hovedsædekriterium.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...§ 1, stk. 1, nr. 2. Som det fremgår af nærværende kapitel, må kvalifikationen af selvstændige skattesubjekter i dansk skatteret foretages konkret ud fra en vægtning af flere forskellige kriterier. Der kan således ikke blot lægges vægt på et enkelt kriterium, såsom deltagernes hæftelse eller lovgivningens betegnelse af en enhed som juridisk person.

Læs på Jurabibliotek