Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 03. januar 2018
ISBN: 9788757436167
Bemærk, at § 1 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 1, om det har en betydning.
- Side 1849 -
...andelshaverne. Landsskatteretten fandt, at andelsboligforeningens medlemmer ville opnå et gode af økonomisk værdi, hvis boligafgiften blev nedsat, og at foreningens formue samtidig ville blive nedsat, hvorfor der ville være tale om skattepligtig udlodning til medlemmerne, jf. ligningslovens § 16 A. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2014.37.
(...)
...øvrige deltagere, at foreningen hæftede alene for sine forpligtelser, mens deltagerne alene hæftede med deres indskud, at generalforsamlingen ville være foreningens øverste myndighed, samt at generalforsamlingen efter vedtægterne var forpligtet til at udlodde beløb i medfør af ligningslovens § 16 C. Ligningsrådet lagde videre vægt på foreningens formål.
(...)
- Side 1850 -
...ville have skattemæssige konsekvenser for de pågældende medlemmer. Ligningsrådet fandt, at der skulle ske udlodningsbeskatning af de pågældende medlemmer efter ligningslovens § 16 A af køberettens værdi. Beskatningen skulle ske på tidspunktet for tildelingen af køberetten, hvorfor denne tildeling ville have skattemæssige konsekvenser for modtagerne.
(...)
- Side 1851 -
...kunne afholde omkostninger i forbindelse med udfærdigelse af skøde m.v., uden at dette ville være skattepligtigt for medlemmerne. Skatterådet udtalte, at afholdelse af udgifter for den enkelte andelshaver ville kunne betragtes som en udlodning, og at dette således som udgangspunkt ville være skattepligtigt for medlemmerne, jf. ligningslovens § 16 A.
(...)
- Side 1852 -
...blevet anset for en skattepligtig udlodning. Skatterådet udtalte, at en nedsættelse af en boligafgift, der på længere sigt afspejlede andelsboligforeningens omkostningsniveau, ikke ville medføre skattepligt for andelshaverne. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at nedsættelsen af boligafgiften på længere sigt afspejlede andelsboligforeningens omkost-
- Side 2000 -
...det ene krav i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, således var opfyldt. Der var tale om datterselskabsaktier, og beskatningen af udbyttet skulle nedsættes i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Brasilien. Skatterådet fandt, at det brasilianske selskab kunne anses for at være beneficial owner af likvidationsudlodnin-
(...)
- Side 2001 -
...konkret vurdering, at det brasilianske moderselskab kunne anses for at være beneficial owner af likvidationsudlodningen. Skatterådet fandt således, at det brasilianske moderselskab ikke ville være begrænset skattepligtigt til Danmark af udlodning i anledning af likvidationen af det danske selskab. Afgørelsen vedrører samme selskab som SKM 2016.203 SR.
- Side 2076 -
...at foreningen ville være skattepligtig af udbytte og aktieavance af aktier og anparter, da dette var skattefrit for foreninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det blev endelig ønsket oplyst, om foreningens indløsning af et medlem ville være omfattet af ligningslovens § 16 A eller § 16 B. Ligningsrådet udtalte, at ligningslovens § 16 B,
- Side 2087 -
...anvendelse.2 Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Tabet opgøres efter kursgevinstlovens § 33.3 Tab ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.
(...)
- Side 2088 -
...administrationsudgifter indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter indløsningen og den pålydende værdi af alle beviser inden indløsningen.
- Side 2095 -
...aktieavancebeskatningslovens § 19. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.5 Beløb fremført efter stk. 8 som følge af en negativ minimumsindkomst.6 Beløb, der er anvendt til indløsning af beviser, i det omfang beløbet kan henføres til indtægter som nævnt i stk. 4, nr. 1-9, der er erhvervet før eller som følge af indløsningen, jf. dog stk. 9.
(...)
- Side 2096 -
...administrationsudgifter indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter indløsningen og den pålydende værdi af alle beviser inden indløsningen.
(...)
- Side 2098 -
...investorerne. Skatterådet fandt videre, at såfremt de nye afdelinger i værdipapirfonden opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10, for nye investeringsinstitutter, som ønskede minimumsbeskatning, kunne afdelingerne efter overflytningen videreføre deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.
(...)
...ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. Hvis en værdipapirfond valgte beskatning efter ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, ville overgangen ikke blive anset for en afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8. Styresignalet bortfaldt ved offentliggørelsen af den Juridiske Vejledning 2016-2.
(...)
- Side 2099 -
...danske selskaber. Landsskatteretten fandt på denne baggrund ikke, at de danske skatteregler medførte en hårdere beskatning af selskabet end for tilsvarende danske investeringsinstitutter. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at de danske regler om udbytteskat ikke kunne anses for at diskriminere selskabet i relation til EF-traktatens art. 56.
- Side 2106 -
...investeringsforening. Ligningsrådet bekræftede dette. Ligningsrådet lagde vægt på, at foreningen ville få et stort antal deltagere, at de enkelte deltagere ville blive optaget på baggrund af objektive kriterier, at optagelse af nye deltagere ikke som i typiske interessentskaber krævede enstemmighed blandt de øvrige deltagere, at foreningen hæftede
(...)
- Side 2107 -
...investeringsbeviser, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., hvorfor dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, ikke ville være nødvendig. Ligningsrådet udtalte således, at der ikke skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, da gevinster ved afståelsen af investeringsbeviserne således skulle ske efter aktieavancebeskatningsloven.
- Side 2122 -
...foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Tabet, jf. 1. pkt., opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5, idet stk. 4, nr. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Sidste pkt. kan føres tilbage til lov nr. 254 af 30. marts 2011 (L 84), jf. kommentaren til stk. 4, nr. 4.
- Side 2127 -
...værdi af alle beviser efter emissionen og den pålydende værdi af alle beviser inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale om en investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
- Side 2134 -
...forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
- Side 2135 -
...selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter stk. 1, 1. pkt., efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.
- Side 2140 -
...omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.
(...)
- Side 2142 -
...omfatter lån m.v., der er ydet af selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, dvs. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber samt andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.
(...)
Bestemmelsen omfatter også lån, der er ydet af udenlandske selskaber, som må anses for at svare til de selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.
- Side 2369 -
...som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.
- Side 2373 -
...som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.
- Side 2395 -
...udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4. pkt. omfatter til-
(...)
- Side 2396 -
Efter stk. 7, 1. pkt., kan skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kun fradrages i den danske skat efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke, jf. 3. pkt.
- Side 2478 -
...bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelse af 1.-4. pkt.
- Side 2481 -
...bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelse af 1.-4. pkt.
(...)
- Side 2483 -
...omfattet af selskabsskattelovens § 31 og 32, eller fondsbeskatningslovens § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan vælge at se bort fra underskud her i landet eller i en fremmed stat, herunder Færøerne og Grønland. For personer er det dog en betingelse, at den pågældende underskudsgivende aktivitet indgår i virksomhedsordningen, jf. stk. 2.