Det er ikke tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin indendørs på arbejdspladser, jf. § 4.
Stk. 2 Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen.
Stk. 3 Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin kan finde sted.
Stk. 4 Arbejdspladser, der har eller som etablerer rygerum eller rygekabiner, hvor rygning eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin kan finde sted, skal ved synlig skiltning informere om, at luften i omgivelserne uden for disse kan være sundhedsskadelig.
Stk. 5 Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, udformning, opsætning m.v. af skiltning i medfør af stk. 4.