Rygerloven § 20a

Denne konsoliderede version af rygerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om røgfri miljøer

Lov nr. 512 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1632 af 18. juni 2021,
som ændret ved lov nr. 738 af 13. juni 2023 og lov nr. 1669 af 30. december 2024

§ 20a

På udendørs stadioner, der er beregnet til større sportsarrangementer, er ledelsen af stadionet ansvarlig for, at der er zoner, hvor det ikke er tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.

Stk. 2 Ledelsen af et stadion omfattet af stk. 1 har ansvar for at oplyse om kravet og at fastsætte og oplyse om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere ledelsens ansvar at håndhæve forbuddet mod rygning og anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i zonerne.